Profile
Blog
Photos
Videos
Bali. Flyveturen til Bali d. 27. november blev min tredje paa 3dage. Som foelge af min zigzaggen gennem sydoestasien (inklusiv flere omveje og tilbagevendelser), er min taalmodighed blevet betydeligt stoerre, naar det kommer til transport fra sted til sted (saerligt har den 36-timer lange tur fra Koh Tao til Manila haerdet mig en del. Min mor, far samt bror husker garanteret de uendelige bilture med mig til syden i sommerferierne, hvor saetningen "hvornaar er vi der??!" koerte i ring fra vi naede rundkoerslen mellem Bagterp og Harken. Jeg har udviklet mig betydeligt paa dette punkt og brokker mig ikke over distancer i lige saa hoej grad (overfor fremmede). Een ting, som jeg dog aldrig tror, jeg vaenner mig til og stopper med at brokke mig over er immigration. Jeg kan klare en 5timers flyvetur i et snuptag, men immigration nej nej nej nej. Mest fordi, at det altid gaar galt. Der er altid kilometer lange koer for at naa frem til et menneske, som giver udtryk for at hade sit arbejde mere end noget som helst andet i verden og samtidig mig lyst til at tage et fly direkte vaek fra landet igen. Bali, Indonesien var ingen undtagelse: da jeg efter 30min ventetid endelig naede frem til en lad, gammel, muggen asaiter, som sandsynligvis ikke havde loeftet sig fra sin stol i flere aar, viste han mig et papir og sagde: "This.. Where is?" "What is that?" "tsk tsk what that is... tsk... you go other line (pegende finger)" hvilket betoed 10 min ventetid i en anden koe, hvorefter jeg tilbagevendte til den foerste for at vente i yderligere 30min for at naa frem til selv samme mand og faa beskeden: "You wait long time?" "Well... Only about 1hour" "I tell you. I tell you you come back. No line." suk asiatere og deres asitiske engelsk. Men jeg slap ind i landet for at moede Stines ventede aabne arme.
Vi drog direkte mod Kuta Beach, hvor Stine havde opholdt sig et par dage sammen med sin bror, inden jeg ankom. Thailand er anset for at vaere et af de mest turistede steder i sydoestaisen, men det er tydeligt, at mennesker, som mener dette ikke har vaeret paa Kuta Beach. Stedet er pumpet med unge mennesker, som er i den tro, at deres bugnende make up kompenserer for deres begraensede paaklaedning. Gaderne i Kuta Beach er fulde af pulserende natklubber med et utal af unge, svedende, fulde mennesker, som knap kan bevaege sig rundt paa det begraensede antal kvadratmete, som hvert sted udgoer. "Aussie?" .... "You from Australia?" procentdelen af australiere paa dette sted er saa fuldkommen urealistisk hoej, at folk ikke bare gaetter paa men forventer, at du kommer fra Australien. Stine og jeg blev hurtigt enige om, at Kuta Beach er for de australske unge, hvad Sunny Beach er for de danske: Billig alkohol i ekstreme maengder - det vilde festland. Stine og jeg noed da ogsaa en drink eller to i det vilde natteliv, selvom det ikke er et sted, jeg vil direkte opsoege for at feste, da det simpelten er for crowded - for mange mennesker paa for lidt plads. Hvad har Kuta Beach ellers at byde paa? FERIE. BADEFERIE. Kuta Beach fungere som den vilde pengemagnet med de imponerende shopping muligheder, dens hardrock cafe og lette tilgaengelighed til alt, hvad vi kendetegner som vestligt. Stine og jeg drog paa en dagstur til Ubud - by laengere inde i landet paa Bali, som er meget anderledes fra Kuta. Her staar kultur og dans foerst paa plakaten, mens vi allerede saa snart vi stod ud af taxaen kunne maerke den mindre intense og overvaeldende stemning. I Ubed noed vi livet: Kiggede paa aber i Monkey Forrest, spiste kage paa Starbucks og drak en oel eller to paa en bar, hvor vi kunne bevaege os og samtidig (nogenlunde) hoere, hvad hinanden sagde.
Jeg kommer lige fra Filippinerne, som har de mest fantastiske strande, jeg i mit liv har set, det er maaske det, som ligger til grundlag for min kommende udtalelse: Kuta Beach er elendig! Den ligner en strand i DK. Vandet er koldt, grumset og fuldkommen pumpet med salt. Derudover besidder havet noget, som jeg ikke har oplevet andre steder i Asien: Boelger. Bali er surferens paradis, (hvilket ogsaa er grunden til de mange gaester fra Australien). Stine og jeg gjorde et forsoeg paa at laere at surfe.. Det er ikke noget, jeg vil kommentere yderligere, jeg vil kun for en afsluttende bemaerkning tilfoeje, at surfing altsaa er svaerrere, end man lige tror!
Efter afslapning, badning, druk og shopping paa Bali, rejser Stine og jeg nu videre til Vietnam, Ho Chi Minh, hvor eventyret fortsaetter.
Hurra for december.
// Anne
- comments
Dorthe Fuglsang Godt at høre du klarede endnu en badeferie - det er da helt vildt, som du bader. Spændende at høre hvordan det går i Vietnam - glæder mig til vi skal holde jul :-)
syssen vestervang Det var godt nok en lang tur ,du der var ude på, men man må sige du får set noget gad nok vide om det altid er strande? glæder os til jul har du tænkt på nogle ønsker. Jeg er lige kommet hjem fra julefrokost k H din moster
O I hygger...jeg tænker på jer i små snullergøjer...kys knuz og kram