Jeg vaagnede tidligt op d. 10, sep for at tage til Kastrup Lufthavn (sammen med mor, som sov sammen med mig paa et hotel i naeromraadet). Det blev et vaadt paa-gensyn mellem en nervoes datter og en mor, som udelukkende mente, at hun grad for sin datters skyld, selvom hun var hurtig til at indskyde, at jeg jo bare maatte blive hjemme, hvis de af en eller anden grund ikke ville acceptere mit pas. Naeste stop: Ukraine: det tager ikke mere end 3timer at foele sig meget langt vaek fra Danmark. Kiev Lufthavn, hvordan skal jeg beskrive dig med ord? Uorganiseret, utroligt lille og samtidigt utroligt uoverskuelig, mens dine ansatte giver mig en foelelse af at vaere 20aar tilbage i tiden. Underholdningen videre mod Bangkok bestod af 3 film (noeje udvalgt saa vi allesammen hver isaer kunne hadde 2,5 af dem og elske den sidste halve): Garfield, I-Robot og The Devil Wears Prada samt en ny gaetteleg, som hedder: hvad-betyder-den-information-paa-dansk? og hvorfor-kan-de-ikke-sige-det-paa-engelsk?
I Bangkok blev jeg moedt af en kvindelig thailandsk guide, som overraskede mig voldsomt, da jeg efter en noget gebrokken samtale paa engelsk fandt ud, at hendes tysk var bedre end hendes engelsk!
De foerste par dage i Bangkok har vaeret haarde begrundet af blandede faktorer: jetlag, varme, hoej luftfugtighed. Samtlige dage i Bangkok boede jeg paa "New Road Guest House", som er styret af Kilroy/Jysk Rejsebureau, som jeg bestilte mine billetter igennem. Jeg boede paa et dorm med 6 koejesenge, sammen med gennemsnitligt 4drenge, som loebende blev skiftet ud, dette bragte en "specielt" lugt til rummet, og det undrede mig meget, at ingen af dem besad den besale evne at aabne et vindue. Jeg snakkede med mange unge mennesker fra forskellige steder, men Bangkok syntes at vaere en hurtig mellemlanding for de fleste af dem, hvilket bevirkede, at jeg havde lidt for god tid til at taenke de foerste par dage. Derudover opdagede jeg hurtigt, at Bangkok var et lidt haardt sted at tage hul paa mit asiatiske eventyr, og min foerste reaktion til den var: NEJ TAK! Hvorfor? Fordi den er saa forurenet (,hilmen i Bangkok er aldrig blaa), fordi den er saa utrolig travl og hektisk, fordi den er graa og husene ligner cementklumper, der er sat sammen. Jeg havde proevet at forberede mig paa varmen, som egentlig ikke var saa slem, som jeg havde regnet med, men den asiatiske kultur er svaer at indstille sig mentalt paa. Der er taxa-chaffoerer over-absolut-alt: "Wher-yu-goin? Wher-yu-goin? Wher-yu-goin?" Fuldkommen desperate efter ikke bare at komme ud og koere men ogsaa efter at tage roeven paa alle, som ligner nogle med penge. Jeg laerte hurtigt den regel, at man kun skal koere med dem, som vil bruge taxa-meter, paa den maade kan man koere 30min for mellem ca 60 bath, hvor dem uden taxa-meter ville have kraevet 300. Det foeles lidt som en stor konspiration mod turister: hvis man foreksempel spoerger en lokal om vej, slaeber han en med han til en tuktuk ("He will drive you") I stedet for at hjaelpe. Bangkoks gader er spaekket med stande, som saelger enten alt mellem himmel og jord. Her er konceptet 'aktivt salg' ekstremt udbredt, og det er naesten umuligt at slippe vaek, hvis man foerst har vist interesse for en varer ("100bath!" - "Thank you, I'm just looking" (kvinden saetter et armbaand paa min arm) "Ohnoo, I don't want it." - "80bath! - "No, sorry I don't need it." - " What-you-want-to-pay?" - "Nothing, I don't want it" - "Aaaah... 75bath!!??" osv. osv. Osv)
Bangkok er spaekket med underlige mennesker - crazy thai-people. Jeg har blandt andet haft en meget interresant oplevelse med en tuktuk-chaffoer:
"Where are you going?"
"I'm going to Wat Mahathat (et tempel)"
"Aaaah.. I drive you - 300 bath"
"No way!"
"Why not.. 300bath??"
"That's insane! I'm not that stupid. I'll give you 50bath)
(haha) "Nooo.. 200bath"
"There's noway I'm paying you 200bath for that ride. 50bath!"
"Hmm.. Ok, 50bath and you buy me drink"
"Eeeeeh.. Drink??"
"Yeah drink!"
"Like water? You wan't to stop so I can buy you water?"
"Noooo, disko - you buy me drink tonight"
".......Whaaaaaaat... Nooo.... NO! NO...."
"Why not???!!! You have boyfriend?"
"No,.. YEAH!!!! Yes I do!"
"50bath and you be my girlfriend!"
"WHAT!!!????"
"50bath and you be my girlfriend!"
"NOOOO! There's NOWAY!"
"Aaaaah, come on.. Why not?"
"Becauseeee.... Because... I don't know you!"
"You get to know me!"
"Then maybe because I don't WANT to get to know you. I want to get to Wat Mahathat!! I give you 100bath, and I don't be your girlfriend??"
"Aaarh ok....."
Man bliver naerrig et sted for tingene koster taet paa ingenting, men jeg synes alligevel, at 100bath (svarende 17kr) er for lidt at saelge sig selv for.
En anden situation: Jeg kom gaende ned af en gade I Bangkok, da en mand pludselig gred fat I mig og raabte: "SMILE!!!!" Derefter placerede han mig paa en stol, mens han begyndte at vride i mine haender og rykke I mine arme. Situationen var temmelig absurd, og endnu mere absurd var det vel, at jeg taenkt: "Tjoooe, jeg har jo ikke andre at snakke med..." Saa jeg blev siddende. Men han forklarede, hvordan han kunne aabne mig op, hvis bare jeg stolede paa ham. Han var egentlig meget harmloes og ville ikke have penge, men det blev dog for meget, da han stilte sig bagved mig og boejede mit hoved tilbage, saa han kunne puste ind I min naese.
Flere Bangkok-minder foelger.

// Anne