Profile
Blog
Photos
Videos
Uha, det er længe siden, og nu skal i bare høre noget af alt det der er sket:
26.1.2011: klokken er omkring 6.30 om morgenen; Amalie er ved at gå til af at have ondt og kvalme over det hele, de har været oppe siden klokken 5 og står i lufthavnen i Los Angeles. Endelig når de, efter en rum tid i kø, til check-in skranken.
Men hov, Amalies efternavn er ikke stavet rigtigt (et enkelt bogstav er byttet ud med et andet), og de kan ikke få lov til at komme med flyet før de har fået ændret det, enten ved at få kære kilroy til at ændre billetterne, eller ved at spørge Canada Airlines rigtig pænt, og få dem til at ændre det. Planer bliver lagt, og Amalie spæner hele lufthavnen rundt (stadig er hun ved at sprænges af pine og plage) for at komme til Canada Airlines skranke og spørge dem pænt. Midt i al elendigheden skal det lige siges at Amalies hår sad virkelig pænt den morgen, så noget godt var der da ved situationen de to rejsende stod i.
Imens bliver Anna ved bagagen, og ringer til Kilroy for at høre om der mon er noget de kan gøre, nu da de står i den utænkelige situation (vi havde gjort Kilroy opmærksomme på at der var fejl i efternavnet hjemmefra, men havde fået at vide at det ville der ikke blive nogen problemer i, for rejsekonsulenten havde sendt en besked til alle flyselskaberne, og det var alt hun kunne gøre for os). Anna får fat i en rigtig guttermand fra Kilroy, som siger at han da aldrig havde ladet nogen rejse af sted med forkert efternavn på billetten, og slet ikke over USA, men han går straks i gang med at ringe til Air Canada, og får endda assistance fra en kollega.
Amalie er ved skranken hos Air Canada, de er rigtig flinke og vil gerne ændre efternavnet; det tager en rum tid, og tiden begynder at presse lidt (hvis den da ikke gjorde det i forvejen), da "damen" spørger om hun da ikke også har billetter til Taiwan og Kina og Danmark, og om hun da ikke også lige skal ændre dem. Det kan man jo ikke takke nej til (så slipper vi måske for flere problemer senere hen). Amalie spæner tilbage gennem hele LAX airport (og den er altså ikke til at spøge med skulle vi lige hilse og sige), og denne gang bliver begge tasker tjekket ind, og begge piger kommer igennem sikkerhedstjekket. De når endda at købe kaffe og juice hos Starbucks, inden boardingen begynder! Og de har gjort det igen!
Se, det var noget af en vild morgen, og efterfølgende en lang dag med fly og fly, og krydsning af datolinjen og alt muligt - ja, vi sprang lige en dag over! (og Amalie er på benene igen)
Inden denne vilde morgen havde vi tilbragt nogle super seje dage i Los Angeles: Vi brugte en hel dag på Universal Studios, hvor vi blandt andet prøvede nogle virkeligt nice rutschebaner (vi har kørt i en Simpsons rutschebane!), var på tur rundt i kulisserne (nøøj, hvor vi så mange af deres seje effekter)og sluttede af med at spise på Hard Rock. Vi havde også brugt et par dage på at køre byen tynd i de kendte hop-on-hop-off busser. Vi var i Beverly Hills, på Farmers Market, ved Venice Beach, Fashion District og så så vi også Hollywood skiltet en gang imellem. Det var nogle ret lange dage med en hel masse sightseeing i LA, og vi sov helt vildt godt om natten, på vores hostel, hvor der var lav-så-mange-pandekager-du-kan-spise til morgenmad.
Nu er vi så her i Tokyo, og vi er temmelig enige om at Tokyo er for vild en by (der er varme i toiletsædet på vores hostel!). Alt er helt vildt organiseret, i modsætning til de Sydamerikanske lande, og alt er på japansk (og det får vi ikke noget som helst ud af). Her er helt vildt mange japanere; og hvad havde vi regnet med?!, men her er faktisk næsten kun japanere, og dét er vildt - man skulle jo tro der var tilflyttere, eller turister eller noget, men næh nej, de er skam svære at finde.
I går prøvede vi at finde Tokyo downtown, og måske lykkedes det, vi fandt i hvert fald en hel masse (meget dyre) butikker. Vi var også på shopping i en lille sej gade (ved Harajuku stationen), hvor vi købte huer og vanter-her er vildt koldt, og så var vi oppe i Tokyo Metropolitan Government bygningen og se view over Tokyo by night. Rullende sushi til aftensmad!
I dag, endnu en dag med masser af sightseeing, "kanalrundfart" (mest bare ned ad kanalen) på japansk - det fik vi ikke så meget ud af; vi så Tokyo Tower (deres eifeltårn) fra båden, og besluttede os for at gå ned og se en Rainbow Bridge i stedet for. Sygt nok, en bro i to etager, det hele rystede når bilerne kørte forbi, og helt vilde udsigter over byen (igen kunne vi se Tokyo Tower) og havnen. Efterfølgende ville vi se fiskemarkedet (alle turistbøgerne taler om det), men det var lukket, så vi spiste helt frisk sushi på en af "fiskemarked" sushibarerne i stedet. En tur på Starbucks og så Electric street - vi var inde i en urforretning i 3 etager, og vi fandt et nyt vækkeur med dag og dato og snooze og det hele. Nu prøver vi lige at tage en slapper her på Starbucks (ja, de er over det hele, og så ved man ligesom hvad man har - det er jo meget rart, sådan 2-3 gange om dagen) og få skrevet et lille blogindlæg.
På mandag tager vi til Kyoto, forhåbentlig lidt mindre hektisk, måske en geisha eller to, lidt meditation og nogle templer, vi må se hvad vi finder på…
- comments
Blomsterpigen Seriøst Malle, hvor mange bommerter skal du lave på denne tur! :D Åh go' grinern
Amalie Ej det var total meget ikkemin fejl...det gik bare herre meget udover mig!! Men hey hva sjov er der ved en tur, hvis alt går som planlagt. Men jeg er da glad for at du føler for mig.... :)