Profile
Blog
Photos
Videos
Så kommer der lidt mere, denne gang fra Vietnam, og vi undskylder meget det dato rod vi har fået lavet med de andre blogindlæg.
Vi er nu i Vietnam, og klarede helt selv turen hele vejen fra Kina til Hanoi, uden turguide og på fremmede sprog og det hele. Da vi kom med toget til Guangshuo mødte vi en flink mand fra et hotel, som hjalp os med at booke billetter til Nanning og hente dem, og køre os hele vejen til togstationen. Han fortalte os pænt at vi ville være i Nanning kl 8.00, og at der dér ville stå en mand med Luke's navn på et skilt, som ville køre os til busstationen, hvor vi kunne tage en bus til Hanoi. Alt var fint, og vi var glade, kom på toget, hvor vi sov hele natten. Kl. 6 om morgenen bliver vi vækket, som man sædvanligvis gør, af lys og kinesisk radio, og billetdamen, som bytter billetter med dem, som skal af. "det er ikke os endnu" tænker vi, og vender os om for at sove videre. 2 minutter efter kommer billetdamen igen, og denne gang bliver hun altså stående nede foran vores senge og skråler… Det viser sig at være vores tur til at stå af næste gang, vi har en halv time til lige at stå op, få linser på, og få monteret rygsækkene, hvilket vi klarer til et 10-tal, vi har endda tid i overskud, inden toget stopper, og vi står af for at finde vores mand… Som ikke er der! Hmmm… Billede af Hanoi, og undertekst som siger bus til Hanoi på engelsk - der går vi ind, og vi klarer at finde ud af hvor vi skal hen for at komme med bussen til Hanoi, selvom de ikke snakker engelsk inde i turistinformationen. På busstationen tager det ca. 2-3 spørgerunder før vi finder billetlugen, og på 2 forsøg får vi købt 3 billetter. Vi sætter os ned og venter et par timer før vores bus kører, omkring kl. 9. omkring 8 timer senere er vi i Hanoi, hvor vi tjekker ind på det første hostel vi møder, og finder hurtigt ud af at et af de andre hostels har en rooftop bar, så der begiver vi os hen, og smager på den billigste øl de har, vores erfaring bliver at det er en ok god øl, som giver ok god hovedpine dagen efter, fordi de bruger en anden konserveringsmetode end den lid dyrere øl (vi måtte jo undersøge fænomenet). Amalie møder en gut, Andreas fra Scweiz, som skal nordpå til en nationalpark, og der vælger hun at tage med, mens Anna og Luke tager nogle dage i Halong Bay, og derefter ned til Hoi An, hvor de er nogle dage før Amalie (som har været fanget op til flere gange nordpå) støder til igen. Halong Bay var ret sejt (selvom det var temmelig skyet), men hvis nogen vælger at tage dertil, så pas på aberne, de er vildt aggressive. Og nationalparken i nord var helt fantastisk, selvom alt lukker når solen går ned (kl. 17), der er flotte vandfald, og fantastisk natur.
Hoi An var en stor modsætning til Hanoi, ret lille bycentrum, som også er en meget gammel bydel, med meget hyggelig bred, og mange meget hyggelige restauranter, samt omkring en million skrædder forretninger (både sko og tøj - man kommer nemt til at bruge alt for mange penge). Vi nåede også at cykle til stranden 2 gange, samt spille pool ca. 500 gange med et par som vi havde mødt i Halong Bay (Anna nåede næsten at lære at ramme kuglerne rigtigt).
Ideen var så at tage til Dalat efter Hoi An, men vi fandt ud af at det var mange timer i bus, så vi besluttede at tage en overnatning eller to i Nha Trang, bare for at ligge på stranden om dagen og udforske det vietnamesiske natteliv de andre timer. Den første dag går med, for Annas vedkommende en meget lang snak med Intrepid Travel (fordi hun vil booke en tur i Cambodia), og et besøg hos Buddha statuen, Amalie og Luke er ude og parasaile (hedder det det?! - en skærm og en båd og en stol). Om aftenen vælger vi at tage på booze cruise (4 timer, fri cocktails og fri mad, for den nette sum af 350.000 dong, et røverkøb), vi møder en masse flinke mennesker, som vi fester videre med da vi når land igen. I løbet af natten sker der vilde ting, og da Amalie vågner morgenen efter er det til en usandsynligt sølle Luke, og en Anna med armen i forbindinger, og en temmelig hævet ankel. Anna fortæller hvad der er sket; trinnet angreb hendes fod, mens hun stod med en flaske i hånden, derefter angreb trinnet flasken, og puttede flasken ind i armen, og så puttede den flinke mand som arbejde på Sailor Club, Anna og en mand i grøn uniform, samt sig selv ind i en taxa, og på skadestuen, hvor der blev pillet glasskår ud af arm, og arm blev syet sammen. Anna havde pænt fået besked på at komme igen dagen efter, så dagens første udflugt er Anna og Amalie på hospitalet (hvor de snakker jævnt ringe engelsk), der bliver skiftet forbindinger, lavet et nyt sting (uden bedøvelse, niller naller), taget røntgen af fod, og vi får såmænd også lige en tur i foreigner room, som viser sig at have nogle ret seje senge, der kan beskæftige Amalie ret længe af gangen, og det er ellers det man kan i foreinger room. Idet Anna på det tidspunkt er ude af stand til at gå ordentligt og i øvrigt løfte noget med armen (som f.eks. en taske) beslutter vi os for at blive nogle ekstra dage i Nha Trang. Dertil skal det lige tilføjes at det går bedre nu, foden fungerer tilstrækkeligt, og armen er til at tackle. Vi bruger blandt andet lidt tid på at få en virkelig god omgang massage, og ellers bare gå rundt i byen. I dag er Amalie og Luke så kørt ind i landet på motorcykler, hvilket de skal de næste 3 dage, inden de når Dalat, og så må vi ellers se hvad resten af tiden i Vietnam skal bruges på, for deres vedkommende. Anna tager bussen lidt senere, til Saigon, og derefter ellers direkte videre til Phnom Penh, hvor hun skal på endnu en Intrepid tur i 2 uger (bare fordi den anden tur var så super nice). Vi har det rigtig godt, og nyder at rejse, og se verden, også selvom det ikke hele tiden er sammen (nogle gange har man bare lyst til forskellige ting, og det skal der vel også være plads til)
- comments
Amalie Hey annabanana godt blogindlaeg. Der fik du alligevel opsummeret vietnam rimelig godt!! Jeg proever lige at skrive et blogindlaeg om min tur nordpaa bare fordi det var saa crazy...det kan godt vaere det ikke lykkes..men jeg vil goere mit bedste:)