Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det sidste dag i Japan, vi sidder i Shinkansen (hurtig-toget med en gennemsnitshastighed på 300 km/t) og tager en lille slapper. Det tager 2 timer 45 min at komme fra Kyoto til Tokyo og man får en god udsigt til Mount Fuji på vejen, Japans kendte bjerg.Vi har været i Kyoto, den gamle hovedstad, i 3-4 dage. Det er her man tager ned for at få et blik på det traditionelle Japan med deres templer, haver og shrines og fy for søren hvor er der mange, men kan knapt nok gå ud af døren uden at falde over et tempel. Men vi har taget det stille og roligt for det er total umuligt at se dem alle sammen og desuden er et tempel jo et tempel, men får ligesom fornemmelsen af det rimelig hurtigt. Udover det har vi her i Japan virkelig kunne mærke at der er sket lidt for meget de sidste to måneders tid. Det er hårdt hele tiden at se noget nyt og været omgivet af anderledes ting og mennesker. Trop det eller ej, vi trænger virkelig til en ferie, plus at Amalie har været lidt småsyg det sidste stykke tid. Især her i Japan har der været meget at tage ind, alting er total vendt på hovedet.
-Man skal gå i venstre side af vejen, og man har bare at gøre det, ellers bliver man tromlet ned af den konstante strøm af japanere.
-Alle er mega overdrevet høflige. Man skal konstant bukke for hinanden. Hver gang man siger hej, farvel eller tak gør man lige et par buk. Når man tager imod penge, et kort eller en brochure skal man tage imod med begge hænder og kigge grundigt på det før man putter det i lommen. I forgårs fulgte Amalie en impulsiv tanke og var lige ved at gå ind på Mcdonalds, men allerede før hun var trådt ind af døren bukkede damen bag disken for hende og sagde velkommen, kom indenfor. Det hang overhovedet ikke sammen i Amalies hovedet, så hun skyndte sig ud igen, man kan ikke bukke for hinanden på en Mcdonalds, helt ærligt! Det må vente til en anden gang.
-De er også helt vildt organiserede. I Sao Paulo oplevede vi et mylder af mennesker som forsøgte at være inde i et tog på en gang, og hvordan folk skubbede og masede for at komme ind fra alle retninger. Her i Japan er der godt nok også rigtig mange mennesker, men de stiller sig da i kø. Når et tog er kørt, danner de nye køer ude foran der hvor man kan se at dørene kommer til at være.
-Så skal man selvfølgelig ikke glemme at de er rimelig high-tech. De kan et og andet med elektronik. Man er total yt hvis ikke ens mobil kan et eller andet sejt, og i øvrigt har et stykke bling hængende.
-Over det hele kan man se skoleelever som render rundt i deres skoleuniformer, som for pigerne består af en trøje, nederdel til knæet og så strømper til midt på læggen… og det er altså 4 grader udenfor.
-Desuden har vi noteret af rigtig mange japanere går underligt, mange er hjulbenede og mange vender fødderne indad eller går skævt. Derudover går alle damerne med rigtig høje hæle. Sidst men ikke mindst har de alle sammen for store sko på. De gør det virkelig ikke nemt for sig selv.
-At gå på toilettet er en oplevelse for sig selv. Når man åbner døren til toilettet, tændes lyset og låget til toilettet åbnes. Så er der mange toiletter hvor de har installeret en knap som når man trykker på den, kan man høre lyden af et toilet der skyller, vi har ikke helt fundet ud af hvorfor endnu. Så kan man også næsten alle steder få vasket numsen mens man sidder der og selv bestemme hvilken styrke man vil have vandstrålen i. Desuden er der varme i stort set alle toiletsæderne, man får helt lyst til at blive siddende, når det nu er så koldt alle andre steder.
-De er helt vilde med rulletrapper(hvilket er meget rart med en stor rygsæk på ryggen). Man finder ingen trapper uden en rulletrappe ved siden af, lige meget hvor mange trappetrin der er... smart smart.
-Grøn te er et helt afsnit for sig. Til at starte med troede vi lidt at det var tang de havde puttet i alt lige fra churros til is og brød, men det viser sig at være gode gamle grøn te, som altså har en ret sær smag her i Japan, måske fordi det ikke er blandet med alle mulige andre smage.
-Og, noget som vi er temmelig glade for; Starbucks finder man overalt (det er vores stue i en stor og ny verden), desværre er de alt for tit helt fyldt til randen, særligt med folk som sidder og arbejder på et eller andet. Hvis man går ned af strøget og købmagergade i Kbh og tænker at der er godt nok mange Baresso'er, så kan man godt tro om igen, for det er ingenting sammenlignet med antallet af Starbucks her!
-I Tokyo var vi helt på spanden; der var ingen vejnavne nogen steder, så det var vigtigt at tælle og være ret sikker på at man havde talt rigtigt. På kortet var der pænt skrevet ind nogle af de vigtige turistting, men det blev også svært at pejle efter, idet alt på gaden kun er på "tegnsprog" og ikke på vores sprog, som på kortet.
Anyway så fik vi set både sølvtemplet og guldtemplet i Kyoto. Sølvtemplet var vist ikke meget at skrive hjem om, men guld templet var virkelig sejt! Vi har også været ude og kigge på Det Internationale Manga Museum (japansk tegneserier), som viste sig at være et stort hus/mini-slot fyldt til randen med alle mulige former for manga som man kunne kigge på og læse….et sted man sagtens kunne bruge flere dage, hvis man var lidt bedre til japanskJ
Vi gik igennem en bambusskov…pænt meget bambus, især fordi bambus her er meget større end bambus i Danmark.
En af aftenerne tog vi på en guidet tur rundt i Gion, som er det bedste Geisha område i Japan. Vi gik rundt i et par timer i denne gamle bydel, og fik spottet en del Geishaer - eller Geiko'er og Maiko'er(en geiko i oplæring). Da det var den sidste dag på året inden foråret, var der stor fest rundt omkring og geikoerne havde klædt sig specielt ud. Det var fedt fordi vores guide fortalte os rigtig meget insiderviden omkring hele geisha-traditionen.
Næste stop er Taiwan, en ø ud for Sydkina, hvor der forhåbentlig er lidt varmere end her i Japan (hvor der jo er sne og virkelig koldt). Et par dage der med afslapning og måske et besøg til nogle varme kilder.
- comments