TIL FODS, PÅ RYGGEN, TIL HEST OG PÅ 4 HJUL!

Tilbage i Xela efter en lang weekend med masser af varme og oplevelser!

I fredags var jeg oppe før fem - så jeg kunne være parat til "opsamling" 5.30. I næsten 8 timer spadsere jeg rundt og så på ruiner … eller rettere … gik jeg på ruiner. Både de synlige og de endnu ikke afdækkede. Det jeg så, formodes "kun" at være toppen af isbjerget, hvor ubegribeligt det end forekommer! En meget storslået oplevelse med disse Maya monumenter, der bare stiger op imod himlen. Svimlende, at stå på toppen og skue ud over det ganske maya rige med udsigt over området og de andre højragende monumenter! Betagende, at stå nedenfor og kigge op på disse kolossale bygningsværker - og tænke på hvor mange år, hvor mange arbejdstimer, hvor meget slid, der engang bragte dem til verden. Og "på toppen", at få det til at passe finurligt med solens gang og gennemtænkte kalendersystemer. Ufatteligt.

Har lagt en del billeder ind - her på bloggen - ser bare så "fattige" ud ovenpå den virkelige oplevelse!

Væksterne har også deres eget præg: Tikal ligger på et meget tyndt jordlag - hvilket gør, at overfladen er et sammensurium af rødder fra træer og buske, der filtrer sig om hinanden i jordoverfladen. Ja, så er der også de "snyltere", der snor sig om træerne med kvælergreb - som også ligger i albummet! Lidt dyr, så jeg også på min vej; men besøgstallene i Tikal er sandsynligvis så høje, at de fleste dyr foretrækker at finde roligere omgivelser!

Tikal er en stor mundfuld … så resten af dagen var ren afslapning. Et par små-ture i nabolaget og ved søen Lago Petén Itzá, nogle timer i hængekøjen med "En plads i solen". Blev "hængende" - og nød at temperaturen blev mere og mere behagelig i takt med at dagen forsvandt. Jeg brugte anti-mygge-remedierne flittigt; men ikke mere end, at jeg var i stand til at sanse duftene og lydene, der trængte sig på i skumringen, der blev tættere og tættere … e-bøger har den kæmpe fordel, at de læses med lige så stor lethed i mørke … genialt!!

Det blev ikke en sen aften - for næste morgen havde jeg et stævnemøde med en hest og en spansktalende guide til hest … kl. 6.

Det er rigtig mange år siden, at jeg har siddet på en hest - og nu skulle det altså være - og i 2½ time!

Ved ikke hvad der er almindeligt her; men jeg har jo - engang - lært at ride med bid. Så jeg skulle lige introduceres til, hvordan man styrer uden. Tror at teknikken er "cowboy-ridning"; men det ved jeg ikke så meget om! Fik røven med mig og sad godt i sadlen. Helt fint.

Hesten var skikkelig … til at begynde med. Ja, indtil vi mødte andre heste på vores vej - andre en guidens hest og den jeg sad på - vel at mærke.

Jeg var blevet anbragt på en hingst - som lejlighedsvis skulle udleve sin brunst - med mig på ryggen. Hver gang en hoppe passerede - eller vi passerede en sådan - vrinskede han meget og højlydt og var meget urolig. Og det blev jeg også … da den begyndte at stejle og jeg troede, at jeg nu skulle "hænge på" i én eller anden vild flugt efter en hoppe. Ærlig talt … jeg blev lidt bange og kunne overhovedet ikke huske, hvordan jeg bøjer spanske verber - så jeg råbte bare "at hjælpe" (infinitiv formen!) til min guide, der var et stykke foran.

Han kom mig heldigvis hurtigt til undsætning - hoppede af sin - vallak - og holdt godt fast i min hingst. Det tog mig lige et par minutter, at komme ovenpå igen … og når sandt skal siges, var det ikke kun hingstens skyld. Jeg havde i høj grad selv fremkaldt "noget af adfærden" på grund af "fejlbetjening" … mit manglende kendskab til det guatemalanske hovedtøj!

Resten af turen fortsatte fredeligt gennem landskaberne af små stier og over mark og eng og over stok og sten - helt sikkert en tur, man ikke ville kunne gøre til fods. Alene af den grund, at jeg aldrig ville bevæge mig i imellem så mange køer, som jeg gjorde i går!

Jeg fik ikke taget billeder undervejs … jeg havde ligesom nok at se til; men fik nogle billeder ved den sø, Salpetén, vi ankom til - hvor der er krokodiller! Dem så jeg nu ikke; men helt derude - "in the middle of no where" - var der bygget den fineste bro med overdækning. Overdækningen var flettet på ægte maya-vis - som min guide havde foranstaltet for mange år siden. Det hele var så stille, smukt og uberørt - bortset fra denne bro, hvor man kunne sidde og svale af i en frisk brise. Det var muligt at bade fra broen; men dels havde jeg ikke badetøj med - og dels havde jeg ikke den ringeste lyst til at risikere at møde en krokodille!

Efter rideturen var det tid til "check-out" … og videre til Santa Elena, som jeg mest af alt huskede for tuk-tuk-taxi folkene! Og så ville skæbnen - da jeg ventede på en bus - at en enlig tuk-tuk kom forbi - 30 kilometer fra, hvor den hørte hjemme! Han stoppede - naturligvis. Hvorfor køre "tom" tilbage, hvis man kan få en passager med i farten? Han forlangte så lidt, at jeg var i tvivl, om jeg havde forstået rigt … så da han gentog - og jeg havde forstået - hoppede jeg ind bagi og fik mig en ordentlig tuk-tuk oplevelse!

I Santa Elenas busterminal fik jeg afsat min bagage - og begav mig til Flores, hvor jeg tilbragte eftermiddagen med at slentre omkring - indtil jeg skulle tilbage til busterminalen.

Endnu en nat i en bus = 8 timers søvn - på vej til Guatemala City. En halv time efter i næste bus … 4 timer til Xela. Jeg burde ikke være træt; men jeg er i hvert fald brugt!

Sidder igen på min stamcafe - og nyder at mærken varmen udenpå tøjet - efter nogle dage, hvor den både har været under tøjet og huden!

Og glæder mig til at komme i skole i morgen …