Profile
Blog
Photos
Videos
Wat Ma Fai. Sophia og jeg tænkte, hey meditation, det er da lige sagen, så vores dejlige hostel receptionist Katie i Bangkok havde fundet et sted et godt stykke uden for Bangkok, væk fra alle turistfælderne. Os afsted på en bus 5 timer mod nord, bevæbnet med et note på thai "tag os venligst til Ma Fai Temple". Vi ankom i en by, hvor vi skulle tage en bus videre ud på landet, men fik at vide at der ingen busser gik før næste dag. Det tog vi os ikke til takke med, så med hjælp fra den lokale trafik politistation kom vi på en lokalbus og blev sat af midt i en lille landsby. Her kiggede folk lidt pudsigt på os, når vi spurgte om templet, men fik efterhånden klarlagt at det var 9 km oppe af bjerget. Det var næsten mørkt, så vi tænkte at vi kunne da bare få et lift. Sagtens, det viste sig bare at chaufføren ikke bare var den lokale politichef, men også en anelse for beruset til at holde bilen i sit eget spor, så os ud af bilen under påskud af køresyge og prøve at forklare at vi bare ville gå resten af vejen. Det tog han (næsten) pænt, selvom han jo "bare tænkte på vores sikkerhed, for hvem ved hvad der kan ske med 2 piger i en vejkant". For fuld var han altså, men stoppede heldigvis ved et hus, hvor et meget venligt ægtepar, efter politichefen endelig var slingret videre, tilbød at køre os til templet - dejlige mennesker! Så lang historie kort, vi fandt den eneste engelsktalende munk, blev indlogeret i et hytte, udleveret hvide dragter og bedt om at møde ved templet kl (ikke så tidligt den første dag) 06 næste morgen, så de sidste par dage har stået i buddhismen og meditationens tegn. Op til morgen chantning kl 05, herefter "pligter" som frivillig fejning af gårdsplads o. lign., kl 07 går munkene ned til landsbyen for at samle doneret mad ind, kl 07.45 bæres maden ind i templet og der takkes og velsignes, munkene (der kun spiser dette ene måltid) fylder deres skåle, kl 8 bærer vi al maden ud til spiseområdet, takker Buddha og dem der har doneret og så gælder det ellers om at spise al den sticky rice, frugt og retter man kan klemme ned, for efter kl 12 (frokost med samme mad spises kl 11.30) er der ikke mere fast føde før næste morgen. Kl 9-11 havde vi lektion med Master Tam i buddhistisk tankegang samt 1 times meditation. Så frokost, og meditation fra 13-15 igen (første dag lavede vi dog tur ud til et vildt udtørret vandfald, billederne viser det desværre ikke som det var, og anden dag fik vi mulighed for at gå med en erfaren kursist tilbage til vandfaldet og meditere). Så fritid indtil kl 18 hvor der skal aften chantes og mediteres til kl 20. Efter så meget mind-control var vi udmattede og gik (efter en del varm kakao og soyamælk for at holde sulten nede) på hovedet i seng. En meget pudsig oplevelse, kunne sagtens gøre det igen, men kan nu ikke se mig selv som fuldtids buddhist. Har desværre også en tendens til at falde i søvn under morgenchantningen.
- comments