Profile
Blog
Photos
Videos
Så er turen kommet til Thailand, efter en interessant grænsekrydsning. James, Sophia og jeg tog en tuktuk fra Koh Kong til grænseovergangen, betalte vores bøde (overskred mit visa med 4 dage) og gik over grænsen til Thailand. Det i sig selv var intet problem, men at komme væk fra grænsen var sværere - taxaer tager overpriser (45$) så vi forhørte os om lift hos en lastbilchauffør, der fandt en dame der ville køre os til en lille by til en rimelig pris. Så os op på bagladet af en pickup med hjemmelavede sæder og afsted med seriøs fart. Fra den lille by fandt vi en "taxa", der mest af alt var en studentervogn med åben bagsmæk der var villig til at køre os til Trat, hvor vi befinder os nu. Her samler vi kræfter til at finde et lift mod havnen for at fange en færge til øen Ko Chang, hvor det skal stå på dykning og elefanter!
- comments