Profile
Blog
Photos
Videos
Mega produktivt døgn: vi har, efter 4 timers skattejagt rundt i hele Bangkok (via metro, motorcykeltaxi og bil) endelig fundet sophias 'nye' ipod der skulle repareres i cambodia og sendes til Thailand - bingo, efter at have været på DHL og EMS samt diverse kontorer på 2 posthuse! Desuden må vi igen opholde os lovligt i Thailand. I stedet for at bruge en hel dag på at løbe forvirrede rundt på diverse konsulater i Bangkok for at forny visa, besluttede vi at lave et såkaldt border-run til grænsen. Godt nok er den cambodiske grænse kun 4 timer væk, men vi tænkte "hey, nord-Thailand kunne da være fedt at se", så os huhej pakke en lille rygsæk med basis ting, putte vores store tasker i et depot på vores hostel og videre med bus mod nord og grænsen til Myanmar/Burma. 12 timer i natbus med en stakkels syg thai mand, der hostede og brækkede sig det meste af tiden. Frem nåede vi da, og grænsen krydset og med et midlertidigt dags-pas til Myanmar gik vi på jagt efter morgenmad og kaffe. Vi fandt noget nudelværk og en venlig burmeser-fyr, der viste os rundt på sin scooter. Herefter tilbage over grænsen, med 14 dages gratis visa i hånden, og hen til "Den Gyldne Trekant", hvor Myanmar, Laos og Thailands grænser mødes. Flot var det. Os videre med mini bus til Chiang Rai, hvor vores hostel-mutter i Bangkok havde anbefalet os at tage hen. Ankom her til aften, spiste lækker mad, men efter et døgn med meget forstyrret søvn og oplevelser er vi gået kolde på vores reggae-værelse. Kl 20 vel at mærke. I morgen skal vi se hvad byen har at byde på og videre mod Chiang Mai, hvor vi vil tage en 12 timers togtur tilbage til Bangkok, og prøve at fange emilie og Jonas endnu en gang, før de flyver mod DK.
- comments