Så kom dagen endelig, hvor vi skulle afsted! Vi skulle op kl. 04:00 d. 5. januar, og hvor vi blev kørt ud til lufthavnen. Der var det tid til farvel og kys og kram, hvor efter vi var på egen hånd i Kastrup Lufthavn.

Vi havde tid til at få lidt at spise og drikke, og så var det ombord på flyet til Bruxelles. Flyveturen gik smertefrit, og vi kom til Bruxelles' lufthavn, hvorefter det passede perfekt med at vi lige kunne slappe lidt af, inden vi skulle afsted til Delhi. MEN der var lige den detalje, at flyet var forsinket 5,5 time, så i stedet for at lette kl. 10:05, så skulle vi først flyve kl. 15:30.

Så vi ventede, ventede, ventede, ventede, ventede og ventede. Vi blev nødt til at sove på skift, for at en anden ikke fik fingrene i vores håndbaggage, hvilket var hårdt efter den al for korte nattesøvn.

Da vi ENDELIG kom ombord på flyet, blev vi flere gange bedt om at vise vores pas, og der var vi meget bange for, at vi ville blive sendt hjem i en flyver til Danmark. Flyet var fyldt med indere, og vi følte os en smule malplaceret, men vores sidemand var venlig og lærte os at sige hej på hindu og vi lærte ham at sige hej og farvel på dansk.

Der var god mad, og film både fra Hollywood og Bollywood, og flyveturen gik godt, men vi synes efterhånden at vi havde været længe nok undervejs, og vi var trætte og ville bare gerne ligge ned og sove.

Julie og Lulu (og chaufføren!) kom og hentede os i lufthavnen, og vi blev kørt hjem til Charlotte og Allans meget lækre hus. Efterhånden som tiden skred frem, så kom vi i seng kl. 7-7:30, og blev vækket igen kl. halv 10 til morgenmad, som deres kokke havde arrangeret til os efter bestilling.

Huset er meget lækkert, og vi har vores eget værelse med eget bad og walk-in-closet. Der er kokke, maids, chauffører, gartnere og vagter - det er virkelig overklassen vi lever i her.

Efter morgenmaden skulle vi ind til Chan-markedet, og turen derind var meget overvældende. Folk bor langs vejene i små telte og skure bygget af affald, hvor de står og laver mad over bål. Køerne, som er hellige for hinduerne, går frit rundt, som katte går rundt i Danmark. Hvis der går fire køer midt på vejen, kører man udenom eller venter til de har krydset vejen. Der er tiggere og fattige folk over det hele, og bitte bitte små børn der sidder langs vejen helt alene. Og når man holder for rødt, så styrter børnene ud og danser foran bilerne og stiller sig helt op ad ruderne og tigger. Det er meget rørende og meget ubehageligt, og man kan ikke gøre andet end at kigge væk, selvom det stikker i hjertet ikke at hjælpe. Der går mænd rundt med ødelagte fingre og fødder. Fattigdommen er i det hele taget meget voldsom her i Delhi, men samtidig lever den side om side med den meget luksuriøse overklasse. De rige og de fattige færdes blandt hinanden, men i hver sin verden.

Vi tog ud til Chan-markedet alle fire sammen med Julies mor. Det så ikke ud af meget, men her skulle man tro, at de levede efter udtrykket "man skal ikke skue hunden på hårene". De gør nemlig ikke meget ud af facaderne. Så udefra ligner det en meget skummel lejlighed du er på vej ind i, og så inden for er det en meget lækker butik med flotte puder i alle verdens farver og lamper i forskellige former, og der er rent og pænt.

Vi var ude i et meget luksuriøst shopping center, som hedder Emporio, hvor de har samlet alverdens dyre mærker; Gucci, Louis Vuitton, Jimmy Choo, Christian Dior osv.

Derefter kørte vi hjem og spiste sandwich som kokken, Sonia, havde lavet til os, så slappede vi lidt af og så ud til et andet shopping center, som hedder Promenade, som ligger ved siden af det andet, fordi Julie og Lulus kufferter ikke er kommet frem! Efter den sidste mall-tur, måtte vi hjem og ramme dynerne i en times tid, fordi det at sove to timer her og to timer der ikke giver så meget energi. Klokken 19 blev vi vækket til snacks, hvorefter kokken kalder kl. 19:30, fordi der er aftensmad. Nu sidder vi alle sammen i stuen og hygger og spiser frugtsalat og chokoladekage. Lige nu er kl. 21:30, og det er snart sengetid. Vi er trætte efter så mange indtryk og så lidt søvn, og selvom det er så forfærdeligt med alt det fattigdom og klasseforskellene, så nyder vi Delhi, og vi savner jer derhjemme - men her er der altså 20-21 grader resten af ugen. Så, så meget savner vi jer heller ikke :-)

Mange kærlige hilsner

Emilie og Anne Louise