Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen.
Vi har nu været i Mamallapuram, Chennai og Bangalore og Panaji siden vores sidste blogindlæg.
Mamallapuram:
Mamallapuram er kendt for at være en badeby - trods den farlige understrøm. Men er en stille og rolig by, hvor man har tid til at slappe af og være på ferie.
Vi brugte en del tid ved nabohotellets pool, da det kostede 20 kr. for os hver. Det var rart at slappe af og nyde solen.
Emilie havde desværre et uheld, da vi gik en tur rundt i byen. Hun stødte tåen ind en flise, der stak op, og brækkede derfor tåen. Den stakkel.
En af dagene tog vi på sightseeing med en tuktuk.
Vi så "The Five Rathas", som er en række flotte templer fra ca. 630-670 e.Kr. Om disse templer siger man, at det har dannet skole for det, man senere har kaldt den dravidiske stil inden for templer, og at templerne aldrig er blevet brugt til tilbedelse. Man mener simpelthen, at De Fem Rathas har været opført at studerende som en slags "svendestykker" inden for tempelbyggeri.
Derefter blev vi kørt til Mandapams, som er Mamallapurams 'main hill'. Der så vi Mahisha Mardini Cave, fyrtårnet og Olakkannesvara Temple, som nok har Mamallapurams bedste udsigt.
Så, så vi Arjunas Penance, som er et hindu-stenhukkeri med en masse flotte elefanter. Vi så også den berømte Krishna's Butter Ball. Det er en kæmpe sten der ligger på en skråning, og selvom den er urokkelig, så skal der ikke meget til før den ville få overbalance.
Vi var desværre så uheldige at blive syge en af dagene, så vi måtte blive inden døre og holde os i sengen, da vi begge to var blevet ramt af feber og ondt i halsen.
Den sidste morgen inden turen gik videre til Chennai, måtte vi lige rundt i de mange turistbutikker og købe nogle souvenirs med hjem - dette blev dog mest til en masse tørklæder!
Chennai:
Et tamilsk ordsprog siger om Chennai at der er varmt otte måneder om året, og de resterende fire er der endnu varmere. I dag rummer byen flere tiggere, flere bil- og vindmøllefabrikker og mere it-isenkram end nogensinde før - og den vokser stadig!
Den første dag i Chennai, havde vi en mærkelig oplevelse med tuktuk-mændene. Vi havde været inde i et stort shoppingcenter for at spise, og da vi kom ud, skulle vi videre til turistkontoret, togstationen og så hjem til vores guesthouse. De tilbød, at vi måtte køre hele turen gratis, hvis vi stoppede forbi en butik - nej, hov! To butikker. Så lige pludselig var det fire butikker. Vi synes, det var meget mærkeligt, og blev enige om ikke at køre gratis med tuktuk igen. I den sidste butik vi var i, var butiksmanden meget underlig. Han aede os hele tiden på armen, og spurgte om vi skulle have middag. Emilie var i stueetagen, men Anlo var ovenpå med butiksmanden. Der blev han ved med at snakke om middag og kom tættere og tættere på, så Anlo måtte slå ham for at få ham til at stoppe.
En anden tuktuk-chauffør tilbød os, at købe hash af ham. Han kørte os endda også det forkerte sted hen, så Emilie blev uvenner med chaufføren - så meget han spyttede foran hendes fødder, men vi slap for at betale.
Tuktuk-mændene var generelt ikke særlige behagelige og tog overpris, og vi begyndte derfor at benytte os af de mange busser der er i Chennai, og trods den kæmpe storby, så fandt vi vej hver gang.
Chennai er jo en storby, og derfor er der op til flere shopping centre. Det var rart at komme ind i de forskellige centre, og føle sig lidt mere hjemme. I Delhi var vi jo også i flere storcentre, men der var vi lige kommet til Indien, og følte at det var for vestligt, hvor vi i Chennai virkelig nød det!
I Chennai var der både McDonald's, Dominos Pizza, Sunset og PizzaHut. Og om vi nød det? Det kan vi love jer for, at vi gjorde! Næsten hver aften bestilte vi pizza fra Dominos (som bringer ud!!) og så kunne vi sidde i sengen og spise! Det var vi vilde med, fordi vi var trætte af at spise ude.
Tirsdag aften var vi i biografen (det er vel stadig Telia Tirsdag?) og se den nye Disneyfilm 'The Princess and the Frog". Billetterne kostede 12 kr. stykket! Vi købte popcorn og ventede nu bare på, at filmen gik i gang. Der var ikke så mange mennesker derinde, og midt i filmen var der pause - på trods af filmen ikke varede så forfærdelig længe.
Torsdag var vi på sightseeing! Vi havde tilmeldt os på turistkontoret, og skulle med bus (og andre mennesker) rundt og se Chennais seværdigheder.
Fort St. George, er det fort, der dannede grundlag for byen Madras, som i 1996 blev omdøbt til Chennai. Fortet er i dag en slags indhegnet bydel, der huser byenshøjesteret.
Goverment Museum var også en del af turen, men når man ikke er indisk, skal man betale 200 gange så meget som inderne, så vi valgte at blive udenfor.
Valluvarkottam monumentet er en 34 meter høj kærre af sten til ære for poeten Thiruvalluvar.
Vi var også inde i en snake park, der sjovt nok, var fyldt med slanger og krokodiller.
Kapaleeshwar-Templet var vi også inde og se, på trods af, at vi havde fået at vide, at vi ikke måtte komme ind, fordi vi ikke var hinduer. Historien bag templet tager udgangspunkti fortællingen om skaberguden Brahma med de fire hoveder, og hvordan Shiva tog et af dem som straf for Brahmas arrogance. Med kun tre hoveder tilbage, så Brahma sig nødsaget til at råde bodved at rejse en shiva lingam, som er en fallisk stenskulptur, som symboliserer Shivas mandlige kraft.
Sidste stop på turen var Marina Beach, som er 12 km lang og 400 meter bred ved lavvande. Man kan desværre ikke bade på stranden, da der ikke er råd til at rense Chennais spildevand, som derfor bliver ledt ud i Den Bengalske Bugt.
Bangalore:
Bengaluru er delstaten i Karnatakas hovedstad, og navnet betyder oprindeligt "de kogte bønners by", før englænderne ændrede navnet til noget, de kunne udtale: Bangalore.
Bangalore var lige et pitt-stop på vejen til Goa. Vi kom hertil med bil fra Chennai, og fandt et guesthouse, hvor vi kunne bo. Vi var rundt og lege turister, hvor vi så;
Nanditemplet: Nandi-tyren, som er hugget ud i et stort stykke granit, bærer ifølge hindumytologien Shiva på ryggen. Nandi-tyren ligger i et lille tempel på en høj. Vi måtte stille skoene inden vi gik ind, og der blev vi tilbedt og renset for en skilling.
Shiv Mandir, som er en 20 meter høj statue af Shiva. Vi var rundt i en masse tunneller inden vi endelig kom ud til statuen, hvilket var lidt komisk, og man skal i hvert fald ikke lide af klaustrofobi for at gå igennem disse.
Så var vi også forbi Botanisk Have, som er en stor have, grundlagt af muslimen Tipu Sultan. Haven blev senere overtaget af briterne.
Panaji:
Panaji er det indiske Portugal. Fra 1759-1961 fungerede byen som Goas hovedstad.
Vi ankom med bus fra Bangalore tidligt om morgenen. Busturen tog lidt over 13 timer, og det er altså svært at sove i en bus, når man kører på en vej, som vi i Danmark ville kalde off-road.
Vi fik logeret os ind på et guest house, hvor vi måtte tage en lur, inden vi skulle ud og lege turister. Vi så Den Ubesmittede Undfangelses Kirke, som er fra 1541, og som var noget af det første, som portugiserne byggede. På vores tur rundt i byen var vi også på Market Area og New Market, hvor de solgte krydderier, frugt, sko og andre mærkelige indiske ting en masse.
Så var vi i biografen, hvor vi så 'Legion', som er en meget mærkelig film og bestemt ikke nogen tøsefilm! Men vi elsker jo at gå i biografen, og når det koster 20 kr., så er det ikke til at modstå.
Juhuu, så blev det endelig d. 9. marts - Anlos fødselsdag! Vi blev dog vækket af et mærkeligt opkald kl. halv 8 om morgenen, hvor de sagde DANGER. Det viste sig senere, at det var receptionen, der ringede for at tjekke, at man checker ud kl. 9. Vi har fejret denne skønne dag med en lunch buffet på Hotel Marriott, hvor der var så meget lækker mad, og vi spiste og spiste til vi ikke kunne mere. Anlo skulle selvfølgelig lige vise, at hun var blevet 20 år, så hun fik vokset ben (hvilken smerte!).
Emilies dårlige top 5 med hendes fødder:
1: Brækket tåen i Mamallapuram (nr. 3 tå på venstre fod)
2: Købt nye klipklappere - derfor sagt farvel til hendes andre sko (lagde dem på et gadehjørne)
3: Fået vabel på grund af nye klipklappere.
4: Fundet gamle sko igen (ja, på gadehjørnet! Og så endda dagen efter).
5: Fundet nye sko, der ikke giver vabler. (Denne dog god)
I dag er der præcis 4 uger til vi er hjemme, og i morgen tager vi til Baga og nyder solen!
Alle billederne er oploadet og sat i rækkefølge og med kommentarer. Så håber i vil nyde dem, og kommentere!!!!!
Vi håber, at i har det godt alle sammen, og vi glæder os til at se jer, når vi kommer hjem!
Kærlige hilsner
Emilie og Anne Louise
- comments
Jens Til lykke med de 20 år !!! I kommer sørme godt rundt og man kan jo se på billederne at fødselsdagen er blevet fejret på behørig vis.