Profile
Blog
Photos
Videos
Så er de første dage her i Canada gået. Der er allerede sket en masse spændende ting, og alle jeg har mødt er bare super flinke og åbne. De er meget interesserede i hvordan der er i Danmark, hvordan der ser ud, hvad vi spiser og ikke spiser, hvilke dyr vi har osv. Det er lidt sjovt at skulle svare på så mange spørgsmål, og samtidig også lidt udfordrende, for det kræver faktisk lidt af en paratviden!
Jeg er også kommet godt i gang med arbejdet, selvom det er fuldstændig anderledes end hvad jeg er vant til. Det er nærmest som om at holde ferie, så jeg forstår faktisk ikke, hvorfor de siger de har så travlt i kælvningsperioden. Dagene starter med en god morgenmad. Debbie laver varm mad til os hver morgen, såsom røræg med bacon, toast og alt muligt andet. I går fik vi for eksempel røræg, bacon, brunch-pandekager og flødeskum med vanilje og jordbær. Det er lige til at klare.
Mit arbejde om formiddagen er så at køre rundt i trucken og åbne alle leddene, så Howard kan køre ind med traktoren og fodre. De får hø og halm, som bliver spredt på marken. Mens han fodrer, venter jeg i trucken, det gør ikke så meget når der er koldt udenfor. Herudover skal jeg også vande hesten Sunny, som ikke har sit eget vandkar. Han skal så trækkes ind i tyrenes fold, så de skal lige jages ud først, og så skal man huske at lukke lågen ordentligt (jeg fik ikke lukket den rigtig første dag, så tyrene gik ind i hestens fold og spiste hø, og så jeg måtte lige have lidt hjælp til at få dem ud igen. Ups!). Men der er det godt at have Blue med. Blue er en super sød "cattle-dog", og det er fantastisk at se ham arbejde. Han ved præcis hvad han skal gøre når han driver kvæget rundt. Så han er altid med når jeg skal vande Sunny. Han kan dog også være lidt irriterende engang imellem, for han kommer konstant slæbende med pinde, som man så skal kaste til ham. Hvis man ikke reagerer begynder han at gø, og hvis der stadig ikke er kontakt holder han fast med begge forben omkring ens ben, så man ikke kan gå. Men han er super sjov og er kun 2 år.
Resten af dagen går med at flytte kvæget rundt. Dvs. dem der har kælvet bliver lukket ud i en stor fold når kalvene er vaccineret og har fået øremærker i. De bliver delt op i kvier og køer, og jeg tror det er for at det er nemmere at holde øje med kvierne, for de går tættest på huset og laden.
Fredag var vi på "auktion market" i Vermilion. Det var rigtig spændende at se, hvordan handlen med dyr foregår. Der bliver solgt næsten alle slags store dyr som heste, kvæg, får osv. På en enkelt dag kan der blive solgt op til 3.000 dyr. De går i bokse udendørs, og efterhånden bliver de taget ind i en slags arena/ring, hvor folk så kan byde på dem. Det går vildt stærkt, og man kan næsten ikke følge med i hvad auktionarius siger. Det er forskelligt hvor mange dyr de tager ind ad gangen. Da vi var der kom der alt mellem 1 og 25 dyr af gangen. Det var kun kødkvæg den dag, og Dusti (Howard og Debbie's datter) forklarede mig hvordan det fungerer. Når dyrene kommer ind i en gruppe, skal dem der byder købe hele gruppen. Hvis der så er et dyr der ser sygt ud, halter eller har en farve der gør at prisen bør være lavere, bliver det enkelte dyr taget fra og solgt separat bagefter til en lavere pris. Når dyrene så er blevet solgt, bliver de lukket ud af arenaen/ringen igen, og de næste bliver taget ind.
Senere var jeg hjemme ved deres anden datter Christel, og var med hende og hendes familie til bull-riding om aftenen. Det var en vildt fed oplevelse at se det "live". Bull-riding er, hvor der er nogle cowboys der sætter sig op på en gal tyr og binder den ene hånd fast med et reb omkring tyren. Så driller de tyren lidt ved at daske den med cowboyhatten på trynen, hvorefter den så bliver sluppet løs. Det gælder så for rytteren om at blive siddende i 8 sek., hvorefter han enten er blevet smidt af, eller også skal falde af. Når han så falder af, løber der 2-3 bull-fighters rundt for at distrahere tyren så den ikke løber efter rytteren. Og jeg skal love for at der var en af dem der fik en ordentlig flyvetur. Men det var noget af en oplevelse. Det kunne være fedt hvis vi fik noget af det til Danmark.
Lørdag aften fik vi besøg af Christel og hendes familie, samt nogle folk kaldet hotterage-people. Det var rigtig spændende, for de lever i en slags koloni, og var meget åbne og gode til at fortælle. Det er et folkefærd der oprindeligt kommer fra Tyskland, men som er immigreret til Canada. Her bor de så i et slags fællesskab, hvor hver enkelt familie tager sig af hver deres ting. Dem vi havde besøg af havde malkekvæg, hvor andre tager sig af svin, andre igen kyllingeproduktion osv. Det var sjovt at høre hvordan de gør tingene, for det er meget anderledes end hvad vi gør i Danmark. Hotterage-people har altid sort tøj på når de viser sig offentligt, og de har deres egne skoler osv. De er højest 100 indbyggere i hver koloni, og når de når omkring 80 indbyggere, begynder de at købe nyt land til at starte en ny koloni med. Så er der nogle af familierne der skal flytte, og hvis ingen melder sig frivilligt, trækker de lod. Det er en lidt speciel måde at leve på, og jeg blev inviteret til at besøge deres gård med malkekvæg, så det vil jeg glæde mig til. Det er altid spændende at se noget nyt, så man har noget at sammenligne med. De var også meget interesserede i at høre hvordan vi gjorde tingene hvor jeg kommer fra, og de kunne slet ikke forestille sig hvordan man kan have så mange køer.
- comments
helge prip Olsen fantastisk spændende at læse om dine oplevelser, det bliver en oplevelse for livet. Godt du har din paratviden, så du kan give noget igen. K H far Olsen
Lise Olsen Jeg synes,du får lov at opleve rigtig mange interessante ting,møder mange nye mennesker ,ja faktisk en ny hverdag.Dejligt at blive udfordret på alle fronter. Du er god til at fortælle. Kh mor
Britt Bylov Olesen Hej Anja :) Hvor er det bare spændede at læse dine lange skriverier, jeg sluger det hele råt og glæder mig til næste gang der er nyt fra Canada. Er bare rigtig glad på dine vegne, det virker til, du er kommet i "gode hænder", og de har jo bestemt også været heldige med en pige som dig:) Kærlig hilsen faster Britt. You take care too :)
Anja Tak :) ja, jeg ved det blev lidt langt, men der er bare så meget at fortælle hihi det tog også lidt lang tid at skrive ;)
Mette Nej, hvor lyder det alt sammen VILDT SPÆNDENDEN!! Du har godt nok oplevet meget på den korte tid.. :) Jeg er så glad for at du har fået nogle gode "adoptivforældre", det lyder til de er nogle rigtig flinke og rar mennesker der vil vise deres liv og venner med åbne arme. ER VILDT GLAD PÅ DINE VEGNE!! P.s. glæder mig til at høre endnu mere ;)