Hej alle.

Denne mail bliver noedt til at blive delt op i to for der er sket saa meget siden sidst jeg skrev + der ogsaa er kommet nogle aendringer i planerne.

Loerdag d. 6. marts om aftenen sagde jeg farvel og paa gensyn paa Isla de Margarita til alle i campen for at tage en taxa til Karlas bedstefar i Cumana. Her besluttede Cecilie og jeg at vi ville tage paa tur til Angel Falls - verdens hoejste vandfald om mandagen. Karla skulle ikke med for hun havde noget papirarbejde at ordne i forbindelse med hendes fars doed for ca. 1 aar siden. Karla har nemlig to halvsoestre i Venezuela som er hendes fars.

Denne Angel Falls-tur var foerste gang at jeg skulle rejse paa egen haand og for Cecilies vedkomne var det foerste gang uden en ved siden af hende der kunne flydende spansk. Karla fik os sat paa bussen tidligt mandag morgen i Cumana, hvilket var heldigt fordi den bus vi var blevet lovet koerte slet ikke saa uden Karlas flydende spansk var vi aldrig kommet med en taxa for at indhente en bus der allerede var koert. Derefter gik det ogsaa helt fint. Vi kom til Ciudad Bolivar som var udgangspunktet for turen engang hen ad eftermiddagen og skulle sove paa et rigtig hyggeligt hotel med swimmingpool. Der var ogsaa aber og papegoejer i bur og en masse mangotraer, men de var desvaerre ikke modne. Efter den nat skulle vi tidligt tirsdag morgen d. 9. marts med taxa til lufthavnen for vi skulle flyve ind i nationalparken Canaima hvor Angel Falls ligger. Det var et meget lille fly kun plads til fem mennesker ud over piloten. Mens vi floej var det sjovt at se hvordan landskabet aendrede sig fra flat til bjerget jo mere sydpaa vi kom. Liget efter vi var landet i nationalparken skulle vi op med et andet lille fly for med det samme at flyve rundt om Angel Falls. Det er jo desvaerre saadan at der er toertid i Venezuela i oejeblikket saa man kunne ikke sejle op ad floden for at se vandfaldet nedefra. Selvom Angel Falls er et permanent vandfald saa er der virkelig ikke meget vand i det - kun en tynd straale. Senere den dag fik vi at vide at der kun ca. var 5 % vand i vandfaldet i forhold til hvad der plejer at vaere. Men omgivelserne var rigtig smukke at flyve i. Mange af bjergene mindede om Roaima saa det kan godt vaere at Cecilie blev lidt traet af at jeg hele tiden fablede om det bjerg. Pludselig paa hoejre haand ud af skyerne saa vi en tynd straale vand og alle var saadan: var det Angel Falls? Vi haaber at der er nogen der fortaeller os hvis det er Angel Falls. Men da flyet vendte om og floej forbi straalen mange gange var der hvis ingen tvivl om at det var vandfaldet og mig og Cecilie grinede lidt for det var virkelig et ynkeligt vandfald. Det var heller ikke til at bedoemme den imponerende hoejde naar man saa det oppefra. Det kan helt klart anbefales at se vandfaldet i regntiden. Men om eftermiddagen samme dag var vi ude at sejle paa Canaima Lagoon og gaa bag vandfald. Det var virkelig et paradis der ville noget. I loebet af de dage vi var der laerte vi om Pemon indianerne, gik rundt i en af deres landsbyer og fik en privat tur til et andet sted i lagunen altsammen med to indfoedte Pemon-indianere, der kunne engelsk. Men det er ikke saa maerkeligt for 95 % af Pemon-indianerne arbejde med turisme.

Alt i alt var det en rigtig god tur og vi var hjemme hos Karlas bedstefar onsdag nat. Torsdag gik vi rundt i byen og fredag eftermiddag tog vi til Isla Margarita hvor vi skulle bo hos Karlas soester. Karlas lille niece paa fyldte tre aar saa vi havde koebt en masse gaver til hende i Cumana. Vi tog fra Isla Margarita tirsdag ved middagstid. Og i de dage vi var der laa vi mest paa stranden og gik i byen. Loerdag besoegte vi alle dem fra min gruppe som boede i et fedt hus i syd. Det var en sjov genforening med dem igen. Tirsdag d. 16. marts skiltes jeg med Karla og Cecilie for de skulle flyve til Danmark naeste dag og selv skulle jeg til Peru. Det blev til en overnatning i campen. Nu var det lige pludselig ikke kun mig og Danielle der skulle til Peru, men ogsaa Gitte, Sine og Lisanne. De havde droppet friviligt arbejde fordi de hellere ville rejse videre og opleve et andet land.

Hvad vi har oplevet i Peru indtil videre skriver jeg om i naeste mail.

Det bedste herfra. Kh. Anja