Her er saa den naeste mail som bliver ene Peru-oplevelser og der er virkelig droen paa. Glaed jer!

Jeg, Danielle, Gitte, Lisanne og Sine ankom til hovedstaden i Peru; Lima med fly fra Caracas onsdag d. 17. marts ved 21-tiden. Hjemme fra Playa havde vi booket os ind hos et billigt hostel kaldet Pirwa. Hostellet havde lovet at hente os i lufthavnen, hvilket var meget rart fordi vi har faaet at vide at Lima er naesten lige saa farlig som Caracas. Maaske en overdrivelse for Caracas er vist verdens anden eller tredje farligste by. Men man kan jo aldrig vide sig for sikker og isaer ikke naar vi ankom saa sent. Vi var dog lidt nervoese for om de overhovedet ville hente os. MEN det havde vi i hvert fald ikke behoevet for i Limas lufthavn blev vi moedt af en mand med et kaempe skilt hvor der stod: "Anya x 5" Intet problem og taxien var en fed minivan. Saa langt saa godt af vores tur paa egen haand. Ingen personlige guides mere - bare helt almindelige backpackere i 2 uger i Peru. Eller dvs. i starten var det jo egentlig bare mig og Danielle der skulle have vaeret afsted, men de andre droppede frivilligt arbejde og tog med os. 5 mennesker der rejser sammen er en udfordring men indtil videre er det gaaet helt fint. Vi sov en nat i Lima, hvorefter vi tog en bus d. 18. marts ved middagstid til Nazca. Cruz del Sur hedder busselskabet og er den mest luksusbus jeg nogensinde har koert i. Meget benplads og inklusiv god mad, pude, taeppe og film. Nice one! I Nazca havde vi booket os ind hos endnu et Pirwa hostel fordi der var gratis internet og billige vaerelser inklusiv morgenmad. Derudover var de ogsaa meget gode til at informere os om det ene og andet. I Nazca ville vi gerne flyve over Nazca-linierne som er 2000 aar gamle linier i sandet som bl.a. former forskellige figurer f.eks. monkey, spider og kolibri. Man mener at de har haft en astronomisk betydning. Der er i hvert fald en figur til hvert stjernetegn. Min (jomfruen) er the spider og staar or arbejde. Den foerste dag i Nazca var vi ude at sandboarde og koere buggy i kaempe hoeje sanddyner. Det var fantastisk smukt og sjovt. Helt gult sand og klar blaa himmmel. Derefter saa vi en ruin af en gammel Nazca- pyramide som oprindeligt havde fyldt 24 km2. Kaempe stor. Her havde folket ofret til guderne. Det vestlige Peru syd for Lima hvor Nazca ligger er et af de toerreste steder i verden. For at overleve byggede Nazca folket nogle konstruktioner til at opsamle vandet; aquadukter - typisk formet som spiraler. Vi saa ogsaa en den dag som saa var anderledes firkantetformet. Om eftermiddagen tog vi paa en tur med en engelsk guide, hvor vi hoerte om hvordan Nazca-folket fejrede doeden og mumificerede de doede paa forskellige maader alt efter om de var overklasse eller ej. Vi saa ogsaa en hulens masse velbevarede mumier. Der var ogsaa en del boernemumier fordi de slog deforme boern ihjel. Herefter saa vi hvordan Nazca-folket lavede deres potter og de var aabenbart rimelig sex-fikserede. Der var mange med en vagina + at de paa potter havde afbildet hele 245 forskellige sexstillinger. Til sidst saa vi hvordan de udvandt guld fra minerne af en gammel minemand. De udvinder ogsaa stadig guld den dag i dag paa gammeldags maner.
Vi kom desvaerre aldrig til at flyve over Nazca-linierne. Vi ville have gjort det den efterfoelgende dag d. 20. marts. Vi brugte hele formiddagen paa at sidde ude i lufthavnen, havde betalt og saa dokumentarfilm, bare for at faa at vide at piloterne strejkede og én kunne ikke bryde strejken for saa ville alle de andre blive sure. Forstaeligt nok, men super aergeligt. Heldigvis fik vi da vores penge tilbage. Nazca-linierne kan man egentlig kun se ordentligt fra luften, men der var et andet og billigere alternativ som vi benyttede os af om eftermiddagen. Vi kom ud til et bjerg som laa i midten af alle linierne. De lige linier gik alle ud herfra og nogle af dem var lavet efter hvordan solen stod naar det var henholdsvis sommer og vinter. Udover bjerget kom vi hen til et - efter vores mening lille taarn, naar det var meningen at vi skulle se to Nazca figurer - haenderne og traet. Det var lidt svaert at se og billederne blev heller ikke saa gode.
Kl. ca. 8 om aftenen tog vi med vores luksusbus til Cusco. Det var dog en mindre behagelig bustur fordi vi koerte i bjergene og blev slynget fra side til side + at vi havde faaet at vide at turen ville tage 14 timer og den tog 17. Det gjorde at vi mistede meget af vores foerste dag i Cusco. Ellers var det nu meget smart at koere over natten. Vi ville have vaeret paa en city tour den dag, men da vi ikke kunne naa det gik vi i stedet ind og saa Katedralen i byen. Enorm flot, men ogsaa lidt overdrevet med mange dukker i prangende farver. Jordskaelv har haerget meget i Cusco saa derfor er deres vigtigste helgen ogsaa jordskaelvshelgenen som de beder til. De har ogsaa en helgen som kvinderne beder til for at faa en mand. Ved den helgen laa der mange papirsedler med kvinders navne og telefonnumre.
Soendag d. 21. marts tog vi paa en guidet tur rundt i Sacred Valley, hvor der var noget interessant at se uden for Cusco. Det var en heldagstur fra 8.30 til 20. Vi saa hvordan "the andean people" andesfolket (nedstammer fra inkaerne) vaevede alpaca (lamauld) og brugte naturprodukter til at farve ulden, en gammel halvfaerdig inkaborg, inkaterasser, hvor de dyrkede majs, bomuld og korn, inkagravsteder som er huller ind i bjergsider, hvor der lige var plads til én mumie i hvert hul og en masse haandkraftsmarkede hvor man kunne koebe souvenirs. Det var svaert ikke at falde i faelden. Det var en meget spaendende, men ogsaa lang dag. Om mandagen gik vi selv rundt i byen og kiggede paa museer og fik full body massage for kun 40 kr.! Det var okay, men jeg kunne godt maerke at det var en billig omgang.
Cusco er en rigtig hyggelig og flot by og jeg vender helt klart tilbage dertil en dag for der er saa meget mere at se end vi naaede paa de naesten tre dage. Der var lidt Oestrig over noget af byen saa med kulden og sandfboarding saa har jeg paa en maade vaeret paa "ski"ferie i aar. Omgivelserne omkring byen er ogsaa rigtig smukke. Byen ligger i bjergene og der er rigtig groent og frodigt. Det er vi slet ikke vant til fra Venezuela, hvor alt var saa varmt og udtoerret. Forklaringen er at Peru har regntid nu der slutter i naeste maaned, mens Venezuela har toertid. Det var saa dejligt at komme til Peru for man kan meget bedre traekke vejret, luften er slet ikke saa tyngende og fugtig som i Venezuela. Vi sveder ikke alt vores vaeske ud af kroppen og vi gaar ud i solen for at faa varmen. Der er selvfoelgelig ogsaa lidt koeligere og de lange bukser og troejer skal findes frem. Vi forlod Cusco med bus mod Puno kl. 22 tirsdag d. 23. marts.

Isaer i Puno som var naeste destination var der koldt. Byen ligger hoejt oppe i bjergene ca. 3600 m - naesten lige saa hoejt som overnatningsstedet paa bjerget Pan de Azucar. Derfor kunne man godt blive lidt nervoes for hoejdesygen og selvom man godt kan maerke at luften er tyndere saa er det gaaet fint. Vi ankom til Puno kl. 5 om morgenen og det var den smarteste transporttur vi har lavet so far fordi vi saa havde hele dagen foran os og sparet en overnatning paa hostel. Det skal lige naevnes at jeg samtidig ogsaa havde sovet rigtig godt om natten fordi mig og Danielle sov paa nederste daek i bussen i saeder der var saa store som rigtig gode laederlaenestole. Det var ekstrem luksurioest og saa til samme pris som de andre der sov ovenpaa! Naa, men allerede kl. 6.30 onsdag d. 24. marts tog vi paa en heldagstur til verdens hoejst beliggende soe Tittikaka (stjaalen puma) i ca. 3800 m hoejde. Udover at luften selvfoelgelig var tynd virkede det slet ikke som om at vi var saa hoejt oppe fordi der ogsaa var bjerge omkring soen. Foerst besoegte vi Urso-folket som boede paa oer af siv ude i soen. Paa den oe vi besoegte boede der 23 mennesker fordelt paa 6 familier inklusiv en praesident. Hver oe havde et taarn hvorfra praesidenten kunne kalde over til alle de andre oeer. Her var det en kaempe fisk af siv. Deres huse og baaede var ogsaa lavet af siv og de brugte ogsaa sivene til at spise. Det smagte lidt som en kedelig gulerod. Paa et tidspunkt skulle vi gaette hvor dybt der var under sivene. Der var 17,5 meter og jeg gaettede paa 17. Saa jeg var en af de heldige der fik en medallon. Bagefter inviterede praesidentens kone os inden for i hendes sivhus og vi blev alle fem klaedt ud i deres dragter, som er i rigtig flotte farver. Man bliver i virkelig i godt humoer naar man kigger paa menneskerne hernede saa et af mine kom-hjemforsaetter maa vaere at hylde farverne noget mere. I DK har vores toej en tendens til at blive surt og kedeligt i hvide, graa og sorte farver. Efter Urso-folket tog vi til en oe i soen, hvor vi saa kom endnu hoejere op over havets overflade og vi kunne alle 5 maerke at vi var yders daarlig form. Deroppe fik vi en lille gren miose som vi skulle gnide en i haanden og sniffe til. Det skulle hjaelpe mod hoejdesyge og senere fik vi ogsaa en te brygget paa mioseplanten. Jeg slap heldigvis for hoejdesygen denne gang, men den fysiske aktivitet var selvfoelgelig ogsaa begraenset i forhold til Pan de Azucar. Uden for et hus, hvor vi skulle spise frokost fik vi en overraskelse som var en regionaldans i deres fine dragter som de i oevrigt altid gaar med til daglig. Dansen var for naar de skulle hoeste og saa. Den laekre frokost stod paa suppe og grillet oerred til en fantastisk udsigt ud over soen. Maden i Peru er generelt meget, meget bedre i Venezuela saa den kommer jeg til at savne naar jeg skal tilbage til Venezuela d. 30. marts.

Puno var ogsaa byen, hvor vi 5 skiltes. Lisanne, Gitte og Sine har lidt flere dage at goere godt med. De flyver foerst til Caracas d. 1. april og det er fra Bolivias hovedstad La Paz i stedet for Lima som mig og Danielle skal. Derfor har de tid til at tage over graensen til Bolivia og se saltoerkenen laengere nede. I starten var det ogssa meningen at mig og Danielle skulle have vaeret med der, men det kan fandt vi ud af at vi ikke kunne naa naar vi skulle hele vejen op til Lima igen. Saa vi besluttede at opleve mere af Peru og det er vi rigtig glade for. Der er saa meget mere at se og to uger er egentlig slet ikke nok. Naa men i morges ca. kl. 6.45 sagde vi farvel til de andre tre. Det var trist at skilles for Lisanne og Sine ser vi foerst igen om to maaneder hjemme i DK til reunion. Gitte moedes vi med allerede i starten af april igen hos Danielles tante i Valencia i Venezuela. Saa resten af tiden i Peru er det kun mig og Danielle. Kl. 13 i dag d. 25. marts tog vi en bus til Arequipa, som er Perus anden stoerste by. Og her sidder jeg lige nu og skriver til jer. I morgen skal vi riverrafte og i overmorgen skal vi se verdens andendybeste kloeft, Colca Canyon. Vi kan godt lide naar noget er det hoejste, dybeste eller stoerste. Derefter tager vi nordpaa igen saa vi kan naa at vaere i Lima til d. 30. marts.

Det er helt underligt at der er under en maaned til at jeg skal hjem. Det kommer til at gaa saa staerkt. Heldigvis har Gitte og Katja fra gruppen valgt at blive i Venezuela og tage det samme fly hjem som mig. Saa har jeg da i det mindste nogle at foelges med hjem.

Glaeder mig til at se jer alle igen og Mads: jeg kunne godt taenke mig nogle konfirmationsoensker fra dig snart.

Knus og kram Anja