Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle
Mens I er begyndt at toe lidt i DK saa har vi ogsaa faaet det varmere her i Venezuela. Efter vi kom hjem fra Gran Sabana og bestigningen af Roaima saa var der blevet rigtig ulideligt varmt og fugtigt i campen. Og det var jo varmt foer men nu er det naesten ikk til at holde ud. Vi sveder alle som svin isaer om aftenen hvor man kunne haabe paa lidt koeligere luft, men det sker ikke. Heldigvis har vi aircondition paa vaerelse saa jeg sover fint.
Lige nu er vi hjemme i Playa. Programmet er saadan set faerdigt nu. Vi havde afskedsfest onsdag aften og nogle faa stykker tager hjem til DK i morgen. Andre rejser videre snarest, mens de en del ogsaa skal have frivilligt arbejde. Det er helt maerkeligt at de 2 maaneder er gaaet saa hurtigt. Det er slet ikke til fatte. Men jeg tror at det er mest trist for dem som tager helt hjem til kulden i DK for jeg kommer stagdig til at se mange af de andre hernede i loebet af den naeste halvanden maaned. Jeg tager selv til Cumana i morgen for at moedes med Karla og Cecilie (gymnasieveninder). Det blir rigtig dejligt at se dem igen. For jer som ikk ved det saa har jeg set dem en gang foer til vores midtvejsfest hvor jeg inviterede dem med. Naa men Vi skal maaske sammen til Angel Falls i naeste uge hvis min guide kan arrangere det og to fra gruppen udover mig skal nok ogssa med. Det glaeder jeg mig til.
Men nu skal jeg jo lige huske at det her er en opfoelgning paa sidste blog og der var vi kommet til Choroni (turistbyen med sandstrand og fest ved den Caribiske kyst.Vores camp der var et meget eksotisk hippiested med bambus hytter og palmetag. Vaerten selv var hele tiden skaev og lignede Bob Marley. Men det fedeste ved ham var at han smilede og grinede hele tiden saa man ikke kunne undgaa at blive i godt humoer. Derudover lavede han varme broed med banan og smeltet chokolade. Mums. Isaer fordi madsituationen ikke er saa god hernede. Jeg glaeder mig virkelig til at komme hjem til at dansk madbord. Stranden i Choroni var egentlig ikke noget saerligt som jeg havde troet. Men for foerste gang havde vi kaempe boelger. Vildere end Vesterhavet. Vi havde det virkeligt sjovt ude i dem, men selvfoelgelig skulle man ogsaa passe paa for stroemmen var ikke til at spoege med. De tre-fire dage vi var i Choroni stod meget paa afslapning saa om dagen sov vi laenge, laa vi ved stranden og tulrede rundt i byen og om aftenen festede vi. Vi drak meget guarrapita (hvid rom og passionsfrugter), men her var der ogsaa kakao og kokos guarrapitas. Meget spaendene. Vi festede nede paa promenaden hvor der var trommedans som er noget religioest-halloej, men meget underholdende. En dag lavede vi noget andet. Vi var ude at se en kakao plantage og koebte laekkert chokolade og kakao selvom de i Venezuela typisk ikke selv bearbejder kakaoboennerne. Det lader de f.eks. Belgien og andre lande om.
Efter Choroni koerte vi til Caracas (hovedstaden) midt om natten for at springe faldskaerm. Det er noget af det fedeste jeg nogensinde har gjort. Oppe i 4000 meters hoejde, hoppe ud i fritfald med 200 km/t for derefter lige pludselig at haenge under faldskaermen og nyde en fantastisk udsigt. Heldigvis skulle man ikke selv tage hoppet for man hang under en professionel. Der var heller ikke nogen fra gruppen som ikke turde og tre hoppede endda to gange. Herefter var vi ca. en uge hjemme i Playa hvor vi tog dykkercertifikat. Endnu en ting jeg ikke havde regnet med at jeg kunne goere hernede, men I kan nu officielt kalde mig dykker. Jeg var lidt bekymret for mine oerer i starten fordi de plejer at goere ondt naar de bliver udsat for tryk, men det viste sig ikke at vaere noget problem selvom vi kom 18 meter ned og jeg er blevet rigtig god til at udligne trykket. Det var virkrlig fedt at laere at begaa sig under vand, men desvaerre var vandet rimelig grumset saa det var begraenset hvor meget vi saa. Mig og Danielle (en fra gruppen) overvejer at tage til oeparadiset Los Roques hvor der skulle vaere rigtig laekkert at dykke og sa bruge vores dykkercertifikat der.
Det var saa nu efter dykkkerugen at vi tog til Gran Sabana hvor jeg skrev fra sidste gang. Og nu har jeg jo besteget Roaima og det gik rigtig godt. Jeg havde dog rimelig ondt i halsen saa det taerrede en del paa mine kraefter plus at jeg ikke fik saa gode nattesoevne fordi jeg hostede saa meget. De andre havde heldigvis ikke nogen problemer med at sove for mig, men vi var ogsaa ret udkoerte hver aften. Bestigningen af bjerget tog i alt 6 dage, hvor de foerste to dage var paa vej hen til bjerget, en dag op ad selve bjerget, en hel dag paa bjerget og to dage hele vejen til udgangspunktet igen. Det tog faktisk kun 3,5 time at bestige selve bjerget, men det var ogsaa ligesom at gaa paa trapper. Det var saa fedt da man endelig var oppe og jeg er virkelig forelsket i det bjerg. Det er saa oede og stille for der lever naesten heller ingen dyr og man gaar rundt i klipper i lyseroedt sand med krystaller i. Det er ogsaa strengt forbudt at tage noget som helst med ned fra Roaima fordi det er saa mange ting der er enestaaende i verden deroppe. Fladtopbjerget har engang siddet sammen med Afrika saa derfor kan man se at nogle af planterne og dyrene minder om nogle afrikanske. Oppe paa bjerget var vi nogle forskellige steder f.eks. det hoejste punktt "The Car", og "The window" hvor man kunne se dalen mellem Roaima og det naesthoejste fladtop-bjerg Kukenan. Begge steder var der en fantastisk udsigt. Jeg har aldrig set noget lignende - ingen af os havde. Jeg maa lige se om jeg kan faa lagt nogle billeder op af det. Der var lidt koeligt om natten paa toppen, men ingenting i forhold til Pan de Azúcar og Harold (guiden) sagde ogsaa at det var de varmeste to naetter han havde proevet paa Roaima og det her var hans 20 gang. Vi havde ogsaa en anden guide med som vi ikke kendte - en Pemon indianer som havde vaeret der omkring 120 gange og besteg bjerget i gule gummistoevler. Meget imponerende.
Vi var rigtig klamme og svedige efter de 6 dages vandring. I alt gavde vi gaaet 56 km og det er minus vores vandren rundt oppe paa Roaima. Maalet var et hotel i St, Elana med bad, toilet og forhaabentlig god mad. Det var faktisk helt utroligt at naesten alle vores samtaler under bestigningen blev drejet ind paa mad foer eller siden isaer dansk mad. Det savner jeg godt nok. Herhjemme i gaar saa vi faktisk en animationsfilm fra Disney kaldet "Up". Scenerne i den er faktisk inspireret af Roaima og Angel Falls blandet sammen og det var meget sjovt at se naar man selv lige har vaeret der.
Efter Roaima var vi igen en lille uges tid i campen i Playa, hvor vi bl.a. tog vores dykkereksamen. (det havde vi ikke naet foer Gran Sabana fordi der ikke var boeger nok) Vi bestod allesammen og jeg fik kun to fejl. Man maatte have 12 fejl ud af 50 saa testen var slet ikke noget problem plus at det bare var multiple choice - ikke noget at vaere nervoes for. Saa mor og far nu ved I hvorfor I nok snart faar et dykkercertifikat ind ad doeren.En dag var vi ogsaa i Amerikas aeldste by som sjovt nok er Cumana som jeg tager hen til igen i morgen. Officielt blev den funderet i 1492 af Christopher Columbus, men det var vist i virkeligheden foer og slet ikke af ham. Naa men vores naeste tur gik til Orinoco Delta hvor vi kom hjem tirsdag aften. Det var en meget blandet tur. Stedet vi boet synes vi alle var det fedeste sted vi hidtil havde vaeret. Det var lidt ala Choroni, men endnu hyggeligere og paa stolper i floden. Samtidig med at toiletforholdende var ekstremt gode. Deltaet er ogsaa et meget smukt sted og vi har set nogle aber og nogle smukke fugle. Men en af dagene hvor vi skulle ud at moede Warao-indianerne blev fem rigtig syge paa baadturen. Det var diarré, opkast og voldsomme mavekramper. Det var rigtig uhyggeligt og to af dem besvimede ogsaa. De kom alle paa hospitalet, hvor de fik at vide at det var en virus. De kom sig alle hurtigt igen, men derefter er mange af os aldet som fluer. Slet ikke saa voldsomt, men stadig med opkast, feber og diarré. Jeg gik selv glip af jungleturen derude og at moede indianerne ordentligt helt ude. Men jeg fik da nogle kanoture, solenedgannge og dyreliv. Vi har ogsaa en masse smukke billeder derfra. Vi er faktisk lige i oejeblikket i gang med at samle alle vores billeder saa vi allesammen kan faa dem. Der er sindssygt mange. Naa men jeg har det egentligt udmaerket lige nu efter at have vaeret sloej i en fire dage.
Mine planer lige nu er at moede Karla og Cecilie i morgen, maaske tage til Angel Falls, derefter til Isla de Margarita, saa til Peru i to uger med Danielle, mens de andre har frivilligt arbejde, herefter til Los Roques og til sidst rejse videre med dem der er tilbage til slutningen af april-starten af maj :)
Kh. Anja
- comments
Nadia Hej Anja, tænkte jeg lige ville se, hvordan det var i Venezuela. Jeg kan læse at du har det dejligt, og oplever i den grad en masse. Håber ikke at den varme temperatur tager livet af dig, og gad vide om du er blevet mere brun end jeg? hohoho ;) Håber de sidste måneder vil gå godt Nadia
Louise Hej ven. Du oplever godt nok en masse, det lyder rigtig spændende :) Jeg synes, det er rigtig sejt du har lavet faldskærmsspring og taget dykkercertifikat!!! Du må endelig nyde resten af turen. Men jeg glæder mig rigtig meget til du kommer hjem, for synes jeg savner dig mere og mere :) Knus Lise.