Så er hospitalsarbejdet startet, jeg starter på maternity afdelingen (=gyn/obs), jeg er begyndt at falde ret godt til der og overvejer at blive der længere end den ellers planlagte måned (vi har valgt at rotere så jeg er på gyn/obs, kirurgisk og outpatient afdelingerne hver en måned), lægerne her er super flinke, og jeg tror jeg kunne lære en masse (når jeg lige har fanget accenten). Jeg bliver overrasket hver dag over hvor anderledes det er her ift. Dk.. Det er ret sparsomt her med håndhygiejne, patientkommunikation og bedøvelse! Der er mange vaske her men kun få af dem har rent faktisk vand tilsluttet, nogle af vaskende er der sæbe ved, men ingen håndklæder eller håndsprit. På afdelingen er der et arbejdsrum med 3 brikse uden afskærmning imellem.. De bliver hovedsageligt brugt til fødsler, graviditets og fødselsundersøgelser (inkl. Vaginal eksploration) og til at reparere bristninger. Udenfor sidder patienterne i kø på en bænk. Det ligner tit noget fra en horror-film når patienterne kommer gående ind, smurt ind i blod. Det kræver også lidt øvelse at koncentrere sig om at lytte efter et fosters hjertelyd (med et kort metal lytterør) mens der ligger en kvinde og føder i sengen ved siden af (hvilket jo sjældent kan siges at være en stille affære). Den første dag på afdelingen kom jeg lige idet de skulle til at lave et kejsersnit, og der får jeg mig noget af et kulturchok. Jeg klæder mig i gummistøvler og scrubs (meget forvaskede og uden form og str.) og går hen til vaskeområdet. Den sterile håndvask foregår med en fælles sæbe, og heller ikke her er der håndklæder eller håndsprit. På stuen er igennem operationen: mig, 2 internship læger, til tider en anæstesilæge og til tider en sygeplejerske. De sterile forklæder og afdækninger er stofklæder og der bliver ikke rigtigt gået op i handskeprocedure. Operationsstuen vi er på er en gang mellem den store operationsstue og venteværelset (dvs. Patienter som skal til og fra den store OP skal igennem den lille OP, og det kommer sig ikke så nøje hvem der vader igennem stuen). Vinduerne står åbne - meget rart mht. til varmen, men midt under operationen flyver et guldsmedsligende insekt ind på stuen og sværmer lidt rundt hen over det åbne abdomen indtil det finder vej ud igen! Da barnet bliver født står en sygeplejerske klar til at tage imod det, hun stimulerer det til det skriger, afnavler og lægger så ellers barnet i krybben og forlader stuen. Jeg har meget lyst til at gå over at se til barnet og undersøge det, men må minde mig selv om at jeg skal fokusere på at lære indgrebet. Imens uterus ligger blottet udenfor bughulen kommer der pludselig en anden kirurg ind og tager barnet med ud til familien for derefter at hente et andet barn ind fra den store OP (ca. 7 år) og lægge det i krybben, operationsstuen fungerer åbenbart også som opvågning for de andre patienter!. Barnet hoster lidt blodigt sekret op (måske han har fået fjernet mandler?) men det lader ikke til at genere kirurgerne at der ligger et klynkende, hostende barn ved siden af dem (man bliver nok van til det).. Senere på dagen da jeg skulle lægge et venflon, måtte jeg spørge en af lægerne hvor de gemte deres sprit henne, hvorefter hun kom ind med en sprøjteflaske, der efter teksten at dømme burde indeholde hårolie.. Efter at have kastet et blik på mit lettere forvirrede udtryk siger hun "dont worry, we've put spirit in it" hmm…

De indlagte patienter ligger som oftest flere i en seng, også de gravide (men har kunne forstå på Symon at det er normalt kun at have en seng i familien, og det virker ikke til at genere dem at skulle dele seng med en fremmed). Kantinen er en lille container proppet til med borde og stole, men efter at have lært at se lidt hen over den manglende hygiejne er der faktisk meget hyggeligt der. Men dagene er lange, det er meningen at vi har fri kl 17, men vi er først færdige omkring 18.30 (hvilket vil sige at man kun knapt kan nå at komme hjem inden det bliver mørkt). Så nu skal det blive dejligt at have weekend og slappe af, måske endda også ud på en lille tur :D