Saa er jeg tilbage i Havana, hvor jeg vil tage spansktimer den naeste halvanden uges tid. Jeg har de sidste tre dage taget enetimer med en af Ana venner, som er spansklaerer. Ana er damen, hos hvem jeg bor i Havana. Hun er ca. 65 aar gammel, og hendes laererven er mindst ligesaa gammel - troede jeg. For hun er kun midt i 50érne, men ser meget meget aeldre ud. Hun har forskellige sygdomme, saasom diabetes, daarligt hjerte og kredsloeb mv. Derfor maa hun ikke laengere arbejde som laerer af regeringen, men istedet skal hun hjaelpe til i et koekken I det omfang, der nu er behov for det (so mom det skulle vaere indre haardt for hendes krop) Men derfor udbyder hun privattimer 'for at faa raad til livet'som hun selv siger det. At faa raad til livet indbaerer bl.a. at hun ryger ca. en hel pakke smoeger, hvor gang vi har timer (og det er altsaa kun to timer hver gang)

Det er meget godt at faa noget undervisning, men ogsaa haardt lige pludselig at skulle fokusere saa meget paa det grammatiske - jeg har jo vaeret vant til at kun at snakke for at goere mig forstaaelig. Men hun er meget god, selvom hun er laerer efter den gamle skole: Hver gang jeg siger noget forkert, skal jeg gentage det, indtil det er rigtigt. Fx hvis jeg har forkert udtale af et ord, saa skal jeg blive ved og ved med at knaekke min tunge, for at sige det rigtigt. Saa jeg har vaeret noedt til at forklare hende, at der altsaa er nogle udtalelser, der er meget svaere for os, der ikke er spanske af oprnidelse. Men det kan hun nu ikke forstaa. Saa nogle gange bliver jeg noedt til at sige, at jeg vil oeve mig paa det om aftenen, og saa kan hun hoere mig i det dagen efter - noget hun heldigvis aldrig husker.

Paa mandag starter jeg paa en sprogskole i bydelen Miramar - ca. 6 km udenfor Havana centrum. Det bliver i en gruppe i stedet for ene-timer, og forhaabentlig kan jeg komme til at laere nogle mennesker at kende ad den vej.

Havana er slet ikke saa varm som Santiago, saa det er helt dejligt at gaa rundt i varmen nu:) Turen hertil med bus, var en 15-lang tur. Jeg besluttede mig foerst sent for, at jeg ville afsted samme aften, saa da jeg kom til stationen, var der ikke flere billetter. Dette fortalte billetmanden mig, hvorefter han tog en frokostpause. Det selvom jeg stadig stod ved lugen, og var igang med at spoerge ham om, hvornaar jeg saa kunne komme afsted. Dette var han aldeles ligeglad med, saa han tog sig en tyve minutters pause - hvorefter han kom tilbage, kiggede paa mig og saa gik igen. Ihhh! Da han endelig kom tilbage anden gang var jeg godt sur, og blev ved med at spoerge ham om, om han var sikker paa, at der ikke var flere billetter - der var alligevel tre afgange mere den dag, og vi har aldrig koert med en bus, der tilnaermelsesvis har vaeret fuld. Men det var der ikke, holdt han fast i.

Imens alt hans pause-show stod paa, talte jeg med nogle taxachauffoerer, der sagde, at hvis jeg bare kom en time foer afgangen, saa kunne godt skaffe en plads til mig. Det troede jeg selvfoelige ikke paa, men politibetjenten - som er paa alle deres busterminaler - nikkede godkendende til mig. En politibetjent af alle mennesker! Naa, men jeg dukkede op om aftenen, og rigtig nok kunne jeg faa en plads i bussen. Alle chauffoerer har tre pladser i bussen, som de maa give (saelge) til dem, de nu har lyst til. Ofte er det til lokale, som de saa faar en skilling af. Men i dettetilfaelde var det til mig og til turistpris. Dvs. til den samme pris, som jeg legalt kunne have koebt billetten for, nemlig 51 CUC (ca. 300 kr). Sindsyg meget mere, end de ellers ville have kunnet faa af de lokale. Til sammenligning har jeg faaet af vide, at en laege paa et statshospital tjener i omegnen af 20 CUC (ca. 120 kr) om maanenden. Ja, det virker som slet ingenting, men dertil skal laegges, at alle cubanere har et rationeringskort (ligesom i DK under krigene), hvor de hver maaned faar et vist antal aeg, nogle kg mel, ris, sukker, boenner. Koed og maelk er kun til familier med boern - hvis andre vil have det er det paa de lokale markeder eller gaden, det skal koebes.

Til info saa var bussen slet ikke fuld. Der var masser af pladser. Men bureaukratisk som Cuba nu er, saa har hver station/stop kun ret til at saelge et vist antal billetter til hver afgang - i dette tilfaelde syv. Og naar de har solgt de syv, saa er der ellers lukket, uanset om de andre stationer har masser af billetter tilbage. Meget maerkeligt system.

Men jeg har laert, at i Cuba kan alting lade sig goere, hvis man taler lidt spansk og er villige til at foelge deres spilleregler. Og som bottom line - jeg har det egentlig fint med, at nogle af mine turistpenge gaar til de almindelige cubanere i stedet for systemet. For de almindelige cubanere har i hoejere grad brug for dem:)

Herovre er det ogsaa ved at vaere efteraar, saa det regner og lyner naesten hver dag. Forskellen er dog bare, at det kun er en time, saa er det overstaaet, samt at her stadig er 30-33 grader. Saadan et efteraar kan jeg bedre lide!