Saa kom vi endelig afsted! Onsdag d. 22 aug. hed destinationen Havana, Cuba! Vi kom godt hertil, selv nogle timers forsinkelse i Toronto var ved at slaa os lidt ud af kurs. Naar kl i Dk viste langt over midnat, og flyet pludselig var to timer forsinket - saa var ventetiden pludselig lang. Men vi ankm godt til Havana, og selvom klokken var mange, saa sad de hos Ana og ventede paa os. Ana er en kvinde, i hvis hus vi har boet i Havana - min familie har tidligere boet hos hende og anbefalet hende, og ikke uden grund! Hun er den soedeste kvinde, der vil goere alt for os. Men at vi bor i hendes hus, er saadan det fungerer paa Cuba. De saakaldte casa particulares tilbyder vaerelser til rejsende, og det er virkelig en god maade at komme ind under huden paa de lokale.

Ana har tit besoeg af sin familie, og vi bliver altid introduceret - de vil meget gerne vide hvor vi kommer fra og om vi kan lide Cuba. Ana inviterede os paa kaffe (meget meget staerk) og mad, hvis vi tilfaeldigt lige kom, naar hun var igang med dette. Desuden fortaeller hun gode historier om sin barndom, og om hvordan hendes venner altid skraemte hende med slanger og kryb, fordi de vidste, det var noget hun hadede.

De foerste dage i Havana gik med sight-seeing en masse. Gamle koloniale huse i flotte farver, store gader og straeder, lokale markeder paa gadehjoerner mv. Men husene udenpaa er en helt anden ting end indeni. I Cuba genoplives ordet kitsch - det er ufatteligt saa grimme ting, de kan putte ind i deres huse. Alverdens dyr i keramik, kunstige neonfarvede blomster, tynd lyseroedt stof paa vaeggene (saa behoever det ikke males saa tit), porcelaensfigurer i alverdens afskygninger, store farverige der tydeligt er for fine til, at man maa saette sig i dem.. Saadan kunne jeg blive ved. Men at vi overhovedet ser deres huse indefra er selvfoelgelig et plus:)

Efter Havana tog vi et par dage til Viñales, som er en smuk smuk dal med groenne bjerge, roed lerjord, grotter med floder og meget mere. Jeg vil ikke fortaelle saa meget om det, udover at vi i vores vaerelse havde vores helt egen froe! Ja, en stor grim froe, det yndede at hoppe op paa mig, lige naar vores vaekkeur havde ringet! Klam maade at vaagne paa. Vores husmor var ligesaa bange for det som os, saa helt til grin var vi da ikke, da vi bad hende mo at hjaelpe os med at fjerne den

Modsat naesten alle andre turister, valgte vi at tage til ungdomsoen Isla de la Juventud. Det skulle vise sig at blive et logistisk koe-kaos uden lige. Vi kom en dag, for at koebe billetter, men fik af vide, det var for sent - istedet skulle vi komme naeste dag kl 7. Andre anbefalede os at komme endnu tidligere, saa vi troppede op 6.20. Efter at have staaet i koe i en time, fik vi at vide, at alle andre i koen skulle have konfirmeret deres billetter til senere paa dagen, og vi altsaa ikke kunne koebe billetter foer kl 9. Hmm. Vi satte os lidt vaek, og da koen efterhaanden forsvandt proevede vi igen. Og det gik! Det var dog ikke muligt at koebe billtter til samme dag, men kun til dagen efter. Det var jo saa okay, men vi kunne ogsaa kun koebe faergebilletten - ikke til bussen ned til faergen. For at koebe denne busbillet, skulle vi komme naesten morgen kl 7. Igen fik vi at vide, at vi skulle komme lidt foer, saa endnu engang matte vi op foer fanden faar sko paa for at staa i endnu en koe.
Vi havde dog ikke fundet ud af, at koe-kulturen paa Cuba er cirkelkoe, hvor man naar man kommer spoerger ´hvem er den sidste´. Saa vi stod et godt stykke tid, og da skranken endelig aabnende, var der haabloest mange mennesker - og vi havde ikke en plads i koen. Jeg spurgte en aeldre venlig dame, hvad vi skulle goere. Hun kunne godt se, at vi saa noget fortabte ud, saa hun tilboed at vi kunne komme til sammen med hende - hun gav os saa at sige en ´forlomme´. Dejligt! Vi fik busbilletterne, og skulle nu blot vente et par timer paa, at bussen kom og fragtede og ned til faergen. Nede ved faergen skulle vi gennem seecurity check og endnu engang vente et par timer paa, og vi maatte gaa om bord. Saa vi fik mo noget tjekke vores koe-taalmodighed i de dage!!

Paa oen var ikke rigtig andre turister end os, men det var spaendende at se, hvrdan det helt uspolerede Cuba er. Folk var helt vildt venlige, og i loebet af de fire dage, vi var der, kom mange til at kende os. Vi blev ´de danske piger´, og folk vi ikke havde hilst paa foer, vidste hvem og hvor vi var fra. Det var en spoejs oplevelse:)

Isla var dejlig om end lidt doedt. Vi slappede af og fik snakket med mange mennesker. Nogle gange, naar vi tog en taxa eller hestevogn (ja, dem var der flere af, end biler) saa fortalte de, at de havde set os om aftenen paa gaden, eller de kendte dem vi boede hos (uden vi havde fortalt, hvem vi boede hos). SAa virkelig et lille samfund, hvor alt nyt spredes hurtigt.

Her er generelt dejligt at vaere- Cubanerne er rigtig soede og rare, og naar de finder ud af, at jeg snakker spansk, saa vil deres smil og hjaelpsomhed ingen ende tage.
Landet er langt mere parat til turisme, og ting er generelt lidt nemmere, end jeg havde forventet. Dog skulle vi en mortgen paa oen bruge lang lang tid paa, at overbevise en dame i en butik, der solgte hot dogs (perros calliente) paa, at hun godt kunne saelge os broedet uden poelserne, kethcup og sennep mv. I foerste forsoeg lykkedes det ikke, og vi maatte gaa videre. Men intet andet havde aabent, og vi havde brug for det broed til morgenmad. Saa vi vendte tilbage, og jeg spurgte, om vi saa kunne faa poelserne og broedet paa hver sin tallerken, og vi intet af klisterstadset ville have. Det skulle hun bruge lidt tid til at taenke over, men okay - det kunne vi saa godt. Naeste skridt: Vi ville gerne have broedet helt, og ikke skaaret over. Igen var hun helt rundt paa gulvet. Men vi endte med at faa broedene hele, og poelserne ved siden af. Derefter skyndte vi os at betale, og lod poelserne staa paa bordet. At det skulle tage ti min. at naa frem til det, er svaert at forstaa:)

Maden er okay, om end lidt triviel. Morgenmaden er det bedste pa dagen med frisk frugt, frisk juive (oftest mango), aeg, broed, kaffe og maelk. Dejligt. Aftensmaden spiser vi skiftevis ´hjemme´ og hos diverse restauranter - dem er der faktisk mange af rundt omkring. Men generelt er det meget fisk og kylling med ris, boenner, avocado, kael, agurk. En gang imellem sweet potato eller graeskar eller andet spandende. Isaer stegte bananer er de vilde med.
Det er nemt at finde nice snacks paa gaden - bl.a. soft-ice lignende is, dougnuts-lignende sma kager med sukker paa, salte sproede kiks, juice, kage mv. Laekker laekker - og til ingen penge. Alt andet er ellers forholdsvis dyrt her.

Lige nu er jeg i Santiago i Cuba. Mega varmt! Vi har vaeret i Baracoa, som er saa yderligt paa oen, som man kan komme. Det var fedt med en helt anden kultur, end alle andre steder paa oen. Bl.a. laver de helt fantastisk mad med kokosmaelk, ligesom de er eksperter i chokolade (dog ikke efter min standard), men det skulle vaere helt rent kakao uden kakaosmoer. Saa strukturen i det er helt anderledes - jeg bliver dog ikke den store fan:)

Hvad de naeste par uger skal bringe, er jeg ved at finde ud af. Jeg tror, det kommer til at staa paa spanskskole paa Unversitetet i Havana, men vi faar at se:)

Haaber I alle har det godt i DK og nyder efteraaret! Her er simnpelthen for varmt til, at man rigtig kan nyde det

Hilsen Ane