Profile
Blog
Photos
Videos
Helt stille blev her dog ikke. Mandag aften skulle Michael og Tess komme, og vi 7 skulle lave en barbacue. 7 blev til 12, da dirigenten og en af musikerne blev her, og de 3 der passer på Frank og Ivo's hus. Så vi var pludselig mange, havde rigtig meget mad, vin og øl, og det var virkelig hyggeligt! Efter vi havde spist, spillede vi et spil, hvor man ud fra et ungdoms- eller børnebillede og tre hints (på fransk) skulle gætte, hvilken kendt person, der var på kortet. Derefter spillede vi kortspil. Selfølgelig hørte der vin til alt dette! Folk begyndte herefter at gå i seng og hjem, så vi var kun 5 tilbage: Jeppe og jeg, Tess, Michael og dirigenten Benjamin. Vi sad omkring en af pejsene, drak vin, øl, og pludselig fandt Michael alle de flasker, hvor der var en lille smule tilbage i. De færreste kom tilbage ud på hylden....
Lad os bare sige, at jeg sov meget tirsdag.
I går onsdag kørte Jeppe og jeg med Steph over til Tess. Hun bor i det her lille chateau, hvor der blot er køkken/stue, 3 soveværelser og badeværelset. Det er en helt anden stil en Lalande, men jeg elsker det! Detefter var vi ude og handle lidt ind, og vi fandt på at skulle lave den mørke drømmekage, så det købte vi ind til. Det var rart at køre rundt i dagslys, så vi rent faktisk kunne se en smule af Frankrig og små franske byer, selvom der ikke var ret meget liv. Kagen gik helt galt, men de elskede den alligevel, måske var det chokoladeisen, det kan jo redde alting ;)
Jeppe og jeg kørte en lang tur i Jaguaren i går aftens. Vi hentede to andre workawayer i Chateauroux: Erdwin (måske Ardwin?) fra Østrig og Rishabh, der er fra England, men er inder. Han var her sidste sommer i 2 måned, og har nu taget sin ven (Erdwin) med hertil for 2 uger.
I aften skal vi over til Tess og spise, og temaet er "Sort". Jeg glæder mig, det bliver så godt!!
Hvad jeg ikke glæder mig til, er at skulle videre. Det her er det bedste sted, og jeg skal helt klart tilbage! Hvis det kan lade sig gøre, tager jeg herned igen til næste sommer :D
- comments