Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag aften var vi til klassisk koncert, hvor musikerne, der har boet på chateauet, spillede. Det var godt, jeg kunne egentlig godt lide det, men bare en anelse for langt. Vi fik gratis indgang, fordi musikerne boede hos os. Det var en speciel oplevelse, men ikke noget jeg kommer til at gøre en gang om måneden. Stephanie, vores vært, skulle synge til koncerten lørdag, men der deltog vi ikke. Vi så i stedet melodi-grandprix ;)
Søndag gik vi en lang tur for at se området, da solen endelig kom frem mellem skyerne. Vi tog begge shorts på, for nu havde vi jo muligheden. Det var pisse koldt, så snart vi kom ind i den mindste skygge, men i sol og læ var det fantastisk! Det var virkelig flot. Vejene er så smalle, at det nærmest bare er asfalterede markveje. Der var grøn overalt - og vigtigst af alt: solen skinnede og himlen var blå, med lidt skyer, men pyt - solen klarede sig igennem alligevel. Et sted hvor vejen delte sig, drejede vi til venstre, og dér i svinget var der hul i læhegnet. Kornet svajede i vinden og nede ved jorden groede disse smukke, røde, kløveragtige blomster. De var dybtrøde, og i stedet for at være runde i det, som vores hvide kløver derhjemme, var de her aflange i det. Virkelig flotte! Vi plukkede en buket af dem til Steph. Den lille vej bugtede sig fra højre til venstre, op mod himlen og ind mod jordens indre efterfølgende. De fleste marker lå brak, på nogle af dem gik køer og græssede, men den eneste tilsåede mark, var den med de røde blomster. Den smalle vej endte efterhånden blandt nogle huse og stødte til sidst mod en større vej. Dér på hjørnet af de to veje, stod en gammel telefonboks. Jeg måtte bruge begge hænder for at skubbe den op, og den knirkede idet den åbnede sig tomme for tomme. Røret bippede, da jeg løftede det, men vi havde ingen mønter, så vi kunne ikke ringe nogle steder hen. Det var først her, på den store vej, at vi mødte biler. Som vi drejede ned af den smalle vej mod chateauet, der var igen stille og roligt og ingen biler. I vejkanten groede en masse blomster, så vi forøgede buketten til Steph med det dobbelte. Vi fandt også en død grævling. Jeg har aldrig set en grævling før, så det er lidt trist, at den første skulle være en død en.
Da vi nærmerede os chateauet, kunne vi høre Stephanie synge derindefra, omkring 200 meter væk - hun synger ret hørt! Hun øvede sig til om aftenen, hvor hun skulle synge i en opera - Helene (Troya, Paris og Helene, you know). Vi var med denne gang. Den første 1,5 time var det bare orkesteret, der spillede. Det var meeeget laaaangt, og jeg var måske ved at falde i søvn et par gange. Det hjalp lidt efter pausen, da de begyndte at synge, men den time var også ret lang. Så efter de tre timers opera, faldt jeg en smule i søvn på vej hjem i Jaguaren. Tess og Michael, der er venner af "familien", ville med tilbage og have et glas et eller andet, men Steph ville direkte i seng, når vi kom hjem. Det kom hun dog ikke rigtig, for snart var hele chateauet fyldt af musikker. Frem kom alle vinglas, vin i karafler, chips og øl ikke mindst. Vi drikker rosé til maden hernede, og det er lækkert, men det var nu rigtig skønt med en øl...eller tre. Næste morgen, mandag, skulle vi dog stadig op kl 10 og rydde af efter morgenmaden, så det var godt, at jeg havde husket mit salt ;) Der var en sidste koncert mandag formiddag, og så tog musikerne afsted, og der blev langt mere stille på Chateau de Lalande.
- comments
Tina Husted Agergaard Hejsa
tina Skønt med noget sol til jer. Dejlig beskrivelse, man kan næsten mærke solen, dufte blomsterne,........ og den døde grævling!