Det tog mig lang tid helt at finde ud af, at det faktisk var nu. Vi skulle afsted. Ikke om nogle uger, ikke i morgen. Nu! Taskerne var afleveret, rulletrappen tog os op mod security-check og al den tid stod mor og far og vinkede, til de slet ikke kunne se os mere. I security var der ingen problemer - for mig i hvert fald. Jeppes taske blev deriomed holdt tilbage. Det viste sig dog bare at være en stikprøve, og vi var hurtigt videre igen. Jeg ville gerne i Tiger efter tyggegummi - mod propper i ørene + det faktum at jeg ikke gad købe en kæmpe-pakke med 10 mindre pakker i -, et spejl og måske en af de der nakkepuder, så man sidder bedre og sover i flyvet. Jeg kan så informere jer om, at Tiger i lufthavnen er lukket! Jeg klarede mig, fandt noget tyggegummi et andet sted og så mod gaten. En af dem allerlængst væk: F8. Flyveturen var fint, bortset fra at vejret gradvist blev dårligere, jo længere sydpå vi kom. Da vi satte ben på fransk jord, var det i regnvejr. Vores tasker var sjaskvåde, da vi fik dem, så vi måtte i gang med tørre for at undgå totalt våde rygge, når vi tog dem på. Da vi først havde spurgt en informationdmand på stationen, med en sjov lille hat, var deres metro nem nok at finde ud af, og vi kom hurtigt til Austerlitz, hvorfra vi skulle med hurtigtog til Chateauroux, velogmærke efter vi havde ventet i 45 min. Toget vi kom ind i var tilgengæld rigtig godt, og jeg tog mig en lille morfar. Da jeg åbnede øjnene igen, var himlen så småt begyndt at blive blå. Det blev hele tiden lidt bedre, og da vi kom til Chateauroux skinnede solen nærmest. Der var en time og et kvarter, til vores bus mod La Chatre kørte, så vi fandt, hvor bussen gik fra, og så gik vi ud for at finde noget mad. Det blev til et baguette, ost og cola. Tilbage ved busstoppestedet ventede vi. Der var fuldstændig tomt over det hele, kun to parkerede busser uden chauffør holdt i nærheden af stoppestederne. På et tidspunkt stoppede en mand, der kun talte fransk og sagde: "Bus finite". Han blev ved med at snakke - på fransk selvom vi ikke forstod det, og han heller ikke forstod vores engelsk. Hvad vi fik ud af det var, at der ikke kom flere busser, og muligvis at han gerne ville køre os til La Chatre. Det var vi ikke interesseret i, og ringede i stedet til Frank på chateauet. Han ville køre med det samme, men kunne først være der en time senere, så vi satte os ind i ventesalen, da det var begyndt at blive både koldt og mørkt. Frank ringede igen og fortalte, at det var to kørt ud efter os, en dreng og en pige, og at de ville være der om 50 min. Ventesalen blev dog lukket, så vi blev nødt til at vente udenfor, men til sidst blev vi dog hentet af Walton, en anden workawayer på chateauet, og Tash, en ven af huset. De var begge rigtig søde, og vi snakkede godt med dem hele vejen til chateauet. Endelig fremme blev vi indlogeret på "the attic", hvor vi har fået hele loftetagen for os selv. Efter at have sat vores tasker, førte Walton os ned til køkkenet, hvor vi mødte Stefanie i hendes nattøj. Vi snakkede kort med hende, hvorefter hun undskyldte sig og gik i seng. Vi havde fået af vide, at vi bare kunne sove ud og så komme ned næste morgen. Steph selv står ikke op før omkring kl 11, så det er meget godt, at hun ikke er den eneste, der har stedet her! Hun ejer det sammen med sin bedste ven Nic, der også er britisk som hende. Derudover er her et hollansk bøssepar, Frank og Ivo, som bor her og passer stedet. Frank og Ivo bor her fast, og Frank er her altid, mens Ivo tit rejser til Holland i forbindelse med arbejde, men han er her for det meste også. Stephanie rejser meget i hele verden. Hun er her 2-3 mdr om sommeren, men om vinteren er hun i sit hus i Sydafrika. Hun har også hus i Sydfrankrig, Amsterdam og London. Nic rejser vist også meget og har hus andet sted. De har det rigitg godt sammen, griner rigtig meget og her er rigtig rart at være :D