Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 1.
Den imødekommende tysker havde forladt os i løbet af natten. Herligt! Vi gik ned til det nærmeste supermarked, og handlede ind til de næste par dage. Derefter vendte vi tilbage, og kastede os over morgenmaden, som selvfølgelig bestod af croissanter, juice og ost. Haps! Vi har igen en elektronisk udfordring, om så at sige. Opladeren til den lille computer, som vi har lånt af Zandras onkel, er gået i stykker. Vi har godt nok haft en del nederlag når det omhandler elektronik. Øv!!!! Derfor måtte vi på jagt efter en ledning, hvilket viste sig at være lettere besværligt. Da vi så nåede frem til en forhandler, kunne vi købe en ledning, som ikke kunne sidde ordentligt i computeren til 70 euro. Igen måtte der telefoneres til far Jan, som kom med en billiger løsning. Lim!!! Efter den hårde jagt, blev vi enige om, at vi trængte til kage og cafe latte. Vi fandt den mest charmerende café. Så hygger vi! Vi var omringet af veninder, som sad og vendte verdenssituationen med en smøg i den ene hånd, og en kop kaffe i den anden. Så bliver det bare ikke mere fransk ;-). Efter at have betragtet og kommentere opgivelserne gik vi rundt i de små sidegader. Det vrimler med små sidegader, og bohemekvarterer i Toulouse. På visse områder minder byen lidt om vores kommende bopæl Århus. Meget endda! Midt i vores shoppingtur, selvfølgelig med stemmen i hovedet "Du må ikke købe noget, du kan ikke bære på mere, du kigger bare!", udbryder Zandra: "AK, jeg bliver nødt til at gå i 20 minutter" Nå da da... Landet ligger således, at jeg, AK, runder de 20 d. 1. juni, så der var vist ingen tvivl om, hvad frøken Nørskovs ærinde drejede sig om. Hun vendte, som lovet, tilbage med en stor firkantet pakke. Nu er jeg tilfældigvis MEGET nysgerrig, og det hjælper slet ikke, at min rejsepartner render rundt med et smørret smil, og en stor firkantet pakke i favnen. Klokken blev efterhånden mange, og vores maver skreg efter bøfferne i kølskabet, så vi gik tilbage til vores hostel. Aftenens menu bestod af bøffer med kartofler og grøntsager. Haps! Vi er efterhånden begyndt at spise, som den sydeuropæiske befolkning. Dog falder vi hurtigere om i køjesengene!
Dag 2.
Om søndagen har alle butikker tilsyneladende lukket i Toulouse. Det ændrer selvfølgelig på stemningen, men vi bedrog os alligevel afsted. AK var blevet rådet af en fyr i Barcelona til at se broen i Toulouse. Vi fandt broen. Og lad os bare sige: den er mindst lige så pæn, som broen over jernbanen i Esbjerg. Der blev vi mildest talt lidt skuffet. Under broen udstillede lokale kunstnere deres malerier, og selvom det ikke faldt ind i vores smag, så var det nu ret fascinerende at se. Vi forsøgte efterfølgende at finde en park, hvor vi kunne spise frokost. Det mislykkedes dog fuldstændig, da kortet vi havde var ret overfladisk. Pludselig griber en ældre kvinde fat i os, og begynder at pege rundt, imens hun siger noget på fransk. Vi forsøgte at fortælle hende, at vi altså ikke snakker fransk. AK fik dog fat i spørgsmålet om, hvor vi var fra, og vi kunne med stolthed sige: "Je sui danois!!!!" Det var så også det eneste, som AK kunne få ud af den samtale. Kvinden gav dog ikke op, og fik stoppet en ung løber. Han forsøgte, på et sprog som mindede om engelsk, og forklarer os, hvor vi var. Det lykkedes ikke. Derfor plantede vi os foran en kirke, og spiste vores hjemmelavet madpakke. Derefter gik vi tilbage til det kvarter, hvor vores hostel er. Der er noget boheme over området. Det er ret fascinerende, og vi plantede os lige i centrum med vores bøger! Ved siden af os sad et par, som pludselig trækker en joint op af lommen. Bum. Så sad vi dybt begravet i litteraturens univers, imens en røgsky af hash samlede sig omkring os. Jo Jo! Vi spiste den første aften, på en ret hyggeligt restaurant i kvarteret, og vi besluttede os for at genoptage succesen. Denne gang havde de dog en søndags tavle, men det stod sjovt nok kun på fransk. Tjeneren kunne ikke engelsk, så han måtte hive fat i kokken, som talte... en smule engelsk ;-). Han gik igang med, at oversætte, og hold op det var sjovt! "Hmm.... It is... eh... beef.... and I make it in the... hm.... oven???" Vi holdte os til bøf med kartofler og salat. Det smagte udsøgt godt! Zandra konstaterde dog, at det ikke er nær så godt, som Anjas mad, men det går an! Om aftnen fandt AK et klaver på hostellet, og så fik den ellers ikke for lidt med både Für Lise og Matador. Glæden var dog kort, da damen fra receptionen kom ned og sagde, at der skulle være ro og vi måtte spille i morgen tidlig. Nå! Så gik vi tilbage til værelset, hvor der netop var ankommet en ældre fransk dame. Hun skulle selvfølgelig forsøge at snakke med os. Jeg ved ikke, hvad der er med franskmænd, men de antager åbenbart allesammen, at man da selvfølgelig forstår fransk, også selvom man siger, at det gør man ikke.... Efter at have forsøgt at kommunikere på fransk ala tegnesprog gav vi op og gik i seng! I morgen går turen til Paris - det glæder vi os til!
- comments