Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag middag gik turen til Paris. Denne gang var det heldigvis et direkte tog vi skulle med, så vi kunne roligt smide benene op i sædet, læse og lytte til musik uden afbrydelser. Dejligt! Det tog dog det meste af dagen at komme dertil, men vi er jo efterhånden vant til at bruge meget tid i tog, så det gør os ikke rigtig det store. Kl. 20.00 om aftenen nåede vi byen, og fandt nemt hent til vores bosted - denne gang et hotel! Vi havde desperat forsøgt at få fat i en hostel værelse, men dette lod sig desværre ikke gøre. Nå, men hotellet var også okay - noget gammelt lort for at sige det mildt, men værelserne er okay. Vi blev budt velkommen af en mandlig Bodil (til Jer der ikke ved, hvem Bodil er, så er hun både Maria, AK og Zandra's gamle biologilærer i gymnasiet. En forfærdelig dame med tallerken læber og 80'er briller, der altid går ligesom en pingvin). Han bød os ufattelig uinteresseret velkommen, gav os nøglen og efterfølgende faldt blikket ellers tilbage på den computerskærm, som han konstant gloede ind i. Selve området "Monmatre", som vi bor i, er kanont. Her er er fyldt med butikker, barer, restauranter, musik og liv. Gaderne er hyggelige og små - lige noget for os!
På vores 2. dag i Paris vågnede vi op til den skønneste varme solskinsdag. Vi stod tidligt op og skyndte os at hoppe i sommerklæderne endnu engang. I et rum ved siden af hotellet blev der severet morgenmad for os, og jeg mener: Serveret! En muslimsk dame (tilsyneladende den mandelige Bodils kone) kom flittigt hen med en bakke, hvor vores portionsanrettede morgenmad befandt sig. Zandra var ved at gå ud af sit gode skind over måde, hun gjorde det på. Hun var simpelthen så langsom!!! Derudover stod der i forvejen en tom bakke foran os begge på bordet, så det var totalt dobbeltarbejde, at hun begynder at flytte tingene fra hendes bakke over på vores. Suk! Derudover var morgenmaden meget fransk! Én croissant, én hvid bolle, smør, marmelade, ét glas juice, én kop kaffe og intet andet - bum! Det ville aldrig være nok til at mætte en dansker, men vi må jo leve på de franske betingelser ;-)
Efter den sjove morgenmadsoplevelse satte vi kursen mod latinerkvarteret i Paris. Vi besluttede at tage på en guided tur rundt i Paris, hvor man får set de vigtigste seværdigheder. Vi tænke, at det kunne være en god måde at tilbringe den første dag på, eftersom vi kun har 3 dage i byen. Vores guide hed Camilla, og hun mindede mest af alt om en duracell kanin. Hun var helt oppe og køre - hoppede, dansede rundt og ligende en, der permanemt var på lykkepiller. Hun var faktisk en anelse belastende, men uden tvivl havde hun en stor viden, og vi fik bestemt noget ud af turen. Vi så Notre Dame, Eifeltårnet, Louvré (kunstmuseet, der huser Mona Lisa) ..... osv osv.....
Efter den guidet tur tog vi alle sammen på en fransk restaurant, som guiden anbefaldede. Jeg ved nu ikke, hvor fantastisk vi syntes den var, da vi fik stukket menukortet i hånden og så menuen: Snegle og frølår!!! Puha, ellers tak.. Heldigvis tilbød de også en så ganske udemærket oste/bacon tærte med salat og kartofler til. Da vi havde spist var AK og jeg på egen hånd i byen, og vi besluttede os for, at tage hen og se Eifeltårnet på tæt hold. Det er virkelig et imponerende værk. Man forstår godt, hvorfor så mange mennesker tager hertil for at opleve det. Først på aftenen tog vi tilbage til Monmatre og spiste vores aftensmad samtidig med, at vi så solen gå ned ved Sacre Cour. Det er en stor kirke, hvorfra man har den smukkeste udsigt ud over Paris. Vi var dog ikke de eneste, der var betaget af den romantiske stemning - et bøssepar foran os benyttede også lejligeden til delte champagne....... og mundvand ;-) Da solen var gået ned og vi var begyndt at fryse vores bare ben tog vi tilbage til hotellet og skvattede rundt i den dejlige dobbeltseng.
Onsdag var det igen tidligt op, eftersom tidsplanen jo er stram, og vi vil derfor gerne have mest muligt ud af vores korte ophold. Efter endnu et fransk måltid, gik vi rundt i det nærliggende kvarter, som forøvrigt er super hyggeligt. Sidegaderne er fyldt med små specielle butikker med alt ligefra smykker, the og tøj. Derefter gik vi hen til Moulin Rouge, det verdensberømte teater, som vi dog ikke kunne komme helt ind i, men det var nu alligevel en oplevelse at se. Det vrimler med pornobutikker og stripklubber på gaden - min gud nej. I må nok hellere se billederne derfra - de siger alt!
Efter eksotiske oplevelse tog vi metroen ind til Notre-dame, som vi gik ind i. Smuk kirke, smuk kirke! Vi ville også meget gerne op i tårnet, men der skete visse misforståelser.... Zandra fik øje på et skilt, hvor hun mente der stod terra sse, så vi betalte 4 euro for at komme ind. Dét vi så var en masse kroner, og generelt skatte. Da vi kom ud igen fik vi i fælleskab nærlæst skiltet, og derstod treasure, som på engelsk betyder skat. Hahaha! Jeg behøvede ikke at sige noget, Zandras ansigtsudtryk sagde alt: "vi behøver ikke at snakke om det. Jeg læste forkert!!!!"
Om aftenen valgte vi en restaurant i nærheden Eiffel-tårnet, da vi skulle med en kanalrundfart lige ved siden af. Restauranten viste sig at være en bistro, og jeg ved ikke hvordan I har det med den slags mad, men vi er ikke tilhængere. Vi fik en lille portion pmfritter, jeg havde faktisk svært ved at se den, og ved siden af en steak med salatblade. ØV! Vi besluttede os for at købe en is, som en form for plaster på såret ;-). Den smagte tilgengæld vidunderligt. Vi rundede aftenen af med sejlrundfarten i selskab med en MASSE ældre mennesker, og en KÆMPE flok skolebørn. Der gik lidt Asger Brodde over AK, når hun sådan blev omringet af en masse larmende skolebørn, og langsomme mennesker, som får ventetiden til at virke endnu længere. Ombord kom vi da, og det var sku hyggeligt! I morgen går turen til London, og vi er vældig spændte. Derudover ser vi frem til, at det bliver lettere for os, at kommunikere med befolkningen! Fortsættelse følger...
- comments
Anja Hej søde piger. I har altså noget med briller.....Zandra med runde briller i Toulouse minder mig om John Lennon, AK med briller i Paris minder mig om Monrad og Rislund ha,ha,ha.....Men i ser knaldhamrende godt ud foran eiffeltårnet, det er et pletskud, hvem den gode fotograf end var.......Måske en japaner???? Knus