Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag og torsdag tilbragte jeg på Fraser Island. Havde hørt forskelligt om øen fra folk både i Danmark og på rejsen, og de fleste havde været lidt lunkne i deres bedømmelse. De eneste der kom med en rigtig god kritik var et par irske piger på Whitsundays-turen, der ligesom jeg havde købt Greyhound østkystpakkerejse, men bare havde rejst nedefra og op langs kysten, mens jeg rejser oppefra og ned. De fortalte især om, hvor god maden var, og mine forventninger blev ikke gjort til skamme. Vi fik den bedste mad jeg har fået på nogen af mine ture, kæmpefrokost bestående af burgere den første dag og wraps den anden, kæmpemorgenmad på andendagen med bacon og æg, baked beans, havregrød, müsli og cornflakes og toast med smør, jordnøddesmør og marmelade, samt juice foruden the og kaffe. Første aften fik vi kinesisk, mens det var pizza og pasta den sidste aften, men det bedste var at vi fik et stort salatbord som en del af buffeten. Hvorfor skulle jeg blive specielt begejstret for en smule salat? Fordi jeg pt. lever af toast og pasta med tomatsovs for at spare penge. Der var æbler og nogle rigtig lækre müslibarer til rådighed dagen lang på bussen, og om eftermiddagen fik vi the/kaffe og cookies, så det kunne være lidt svært at oparbejde appetit imellem måltiderne.
Selve turen var alle pengene værd. Vores guide var en hyggelig fyr, min yndlingsguide efter guiden på Uluru-turen. Den første dag blev jeg hentet i bus ved mit hostel omkring halv 8 om morgenen og kørt til færgen. Det tog næsten en time at sejle over, hvorefter vi blev afhentet af vores guide i en firhjulstrækkerbus. Man skal have en firhjulstrækker for at kunne køre rundt på øen, som består udelukkende af sandveje. Fraser Island er verdens største sandø, men utroligt nok har den ligeså meget skov som resten af Queensland.
Vi startede med at køre til Lake McKenzie, men desværre er vandet koldt på denne årstid, og da det også blæste en del valgte jeg (og de fleste andre) ikke at bade. Vi spiste bagefter frokost på et indhegnet picnicområde. Dingoen regerer suverænt på denne ø, og som så mange andre vilde dyr må den ikke få menneskemad, da det er usundt og ødelægger dens livsstil. Det lyder harmløst nok, men på samme måde som kænguruer bliver dingoer afhængige af menneskemad hvis de får adgang til det, og bliver de direkte fodret, lærer de at forvente mad af mennesker og kan blive aggressive hvis man kommer i nærkontakt med dem. Det er derfor strengt forbudt at fodre dem, man kan få store bøder, og overalt er der skilte der advarer om at lade mad stå fremme hvor de kan komme til den. De kan desuden være farlige for især børn, og man opfordres på det skarpeste til ikke at lade børn være uden opsyn. En 9-årig dreng blev skambidt til døde af dingoer i 2001, og der har været andre overfald. Efter frokost kom en dingo forbi picnicområdet, tydeligvis på udkig efter mad, og vi så vores første dingo. Næste dag så vi 3-4, der en af gangen kom gående langs stranden vi kørte af. Flere af dem var udstyret med store sporingsapparater, der sad som halsbånd omkring deres hals.
Om eftermiddagen gik vi tur langs en å i en regnskov og så en latterfugl, nr. 2 jeg har set indtil videre hernede.
På andendagen kørte vi først til et område med hvor sandet har blæst ind og ødelagt vegetationen, så der i stedet er et stort, ørkenagtigt område med sanddynger. Så kørte vi forbi the Pinnacles, en slags klipper af sand i forskellige farver. Derefter til de såkaldte champagne pools på stranden. Igen syntes vi det var lidt for koldt og blæsende til at gå i vandet, og nøjedes med at ligge i solen. Det resulterede i, at jeg var lidt småforbrændt om aftenen. Ikke så sært, i forhold til hvor meget sol jeg har fået her og på Whitsundays. Er dog ikke blevet rigtigt forbrændt siden Fiji, hvor jeg glemt solcreme et par steder den sidste dag og som resultat fik en ildrød rumpe. Efterfølgende gik vi op til udkigspunktet Indian Head, hvor man kunne se ud over den lange kyststrækning og havde et godt havudsyn. Dér så vi 4 hvaler svømme forbi tæt på kysten. Så kørte vi til en bæk, der næsten var stor nok til at kunne kaldes en lille flod, som vi vadede i. De mindre kuldskære lagde sig i vandet og forsøgte at lade sig føre med strømmen på tilbagevejen.
Vi stoppede også ved Maheno, vraget af en gammel australsk luksusliner, som var på vej til omhugning i Japan i 1935, men som gik på grund på Fraser kysten og blev efterladt, fordi den var for dyr at bjerge. I dag er der kun resterne af metalskroget tilbage, men det er et flot syn dér midt på stranden. Tilbage ved vores resort opdagede vi en carpet python, som guiden på en af de andre turen havde fundet. Vores guide fik ham til at holde den i lidt tid, mens vi steg ud af bussen for at beundre den. Det var sjovt at se en vild slange så tæt på, især fordi vores guide uden turen i regnskoven den første dag havde snydt os til at tro, at vi havde spottet en farlig slange på stien. Vi stødte på en grøn slange i slutningen af vores gåtur og vores guide, Hayden, fortalte at det var én af de rigtig giftige. Vi knipsede løs med vores kameraer, indtil han samlede den op og grinede. Følte mig snydt, da jeg synes det er spændende at se en vild slange. Pythonen var ganske fredelig, snoede sig rundt om fyrens arme og hals, og syntes ikke at være specielt generet af at blive rørt ved, når vi aede dens skind.
Vi kom tilbage til Hervey Bay, hvor jeg gik tidligt i seng, udmattet efter turen. Stod tidligt op fredag og bestilte en hvalsejltur. Hervey Bay har nemlig en anden claim to fame udover at være indgangsporten til Fraser Island; det er efter sigende det bedste sted i verden at se pukkelhvaler når de migrerer nordpå fra juli til september/oktober hvert år. Var meget i tvivl om jeg virkelig skulle spendere over 500 kr på sådan en tur, da jeg har set hvaler flere gange og var på hvaltur i Sydney (min famøse tur der endte i et søsygehelvede), men besluttede at gøre det alligevel. Det viste sig at være alle pengene værd. Vi så så mange hvaler, at jeg ikke havde tal på det, og mindst 2 af dem kom rigtig tæt på båden. Sejlturen var meget rolig, så jeg var end ikke i nærheden af at være søsyg, vi fik en lækker morning tea og infomation om hvalerne mens vi var på udkig. Desuden så vi delfiner, der svømmede omkring båden og legede med hvalerne. Det var en fantastisk oplevelse at se hvalerne så tæt på. Til slut så vi et par stykker der hoppede op af vandet flere gange.
Er nu færdig med Hervey Bay og tager videre til Noosa i morgen. Har opdaget at i Tin Can Bay, halvvejs imellem Hervey Bay og Noosa, kan man fodre vilde delfiner hver morgen, så vi prøve at se om jeg kan komme derhen i overmorgen. Efter en dag i Noosa tager jeg videre til Byron Bay. Imodsætning til de fleste stopper jeg kun i Brisbane for at skifte bus. Synes ikke jeg har så meget tid, at jeg kan se byen, især fordi den efter sigende ikke skulle være særlig spændende. Har set alle større byer i Australien udover Brisbane og Canberra, og det er mit indtryk at de færreste er specielt spændende, når man først har tilbragt en dag der.
- comments