Profile
Blog
Photos
Videos
Tilbragte en dag i Noosa, som viste sig at være mindre interessant end jeg havde regnet med. Ved ikke hvorfor så mange jeg har snakket med er vilde med stedet, der er en hyggelig flod som man kan sejle i kayak på, men selvom selve stranden er okay pæn, har jeg set for mange rigtig smukke strande til at synes den var noget særligt. Surfing så ud til at være den store attraktion, men udover det syntes der ikke at være meget at lave.
Ankom midt på dagen, umådelig lettet over at kunne forlade greyhound bussen, da chaufføren af uransagelige grunde syntes vi skulle se Hannah Montana - the Movie. Ærlig talt, hvorfor synes flere chauffører det er passende at vise fjollede og oversukrede amerikanske børnefilm for en flok rygsækrejsende? Har på fornemmelsen at Greyhound ikke vil vise film, der på nogen måde kan støde passagererne, dvs. sex, vold, stoffer og bandeord skal holdes på et minimum. Ingen tænker på, at film som Mamma Mia og Hannah Montana kan være ren tortur at udholde. Flere gange har jeg ønsket, at selskabet, buschaufførerne eller hvem der nu udvælger de film der vises undervejs, ville udvikle en ordentlig filmsmag. På diverse hostels med tv vælger folk at se Tømmermænd i Las Vegas, Batman II eller Easy A. Selv Eat Pray Love ville jeg nok kunne udholde, fordi den i det mindste er en dyr Hollywoodfilm produceret på denne side af 2010'erne (har opdaget at dårlige 90'er film er mere uuholdelige end dårlige 10'er film af en eller anden grund). Men de fleste film vi ser er oldgamle, de nyere er for det meste elendige. Savner ofte min iPod som jeg glemte i Sydney, foretrækker at læse i bussen men selv med ørepropper kan jeg høre filmens dialog, så det er svært at koncentrere sig om andre ting.
Anyway, ankom til Noosa og blev afhentet ved stoppestedet af en af medarbejderne på det hostel jeg havde booket, byen er så spredt ud at de fleste hostels både tilbyder at hente og bringe gæsterne fra greyhound stoppet, da det som oftest vil være for langt for folk selv at gå. I Byron Bay har de samme service. Ærgerligt at det ikke gælder for hostels i Sydney, der højst tilbyder at hente én i lufthavnen, men ikke bringe. Jeg smed mine ting på værelset og tog hostelbussen tilbage til bycentret (en shuttlebus med afgang hele dagen var med i prisen) for at gå tur i nationalparken. Jeg fik at vide af receptionisten, at jeg skulle vandre langs kyststrækningen, da det var langt den pæneste tur. På vej til parken, der ligger i udkanten af byen men tæt på centrum, begyndte jeg at blive skuffet over Noosa. Havde hørt fra flere, at det var en hyggelig by, og en englænder på min Fraser-tur havde endda påstået, at Noosa "er hvad Byron Bay var for 5 år siden!" I så fald er jeg glad for at jeg er kommet til Byron nu og ikke dengang. Noosa var fyldt med turister og dyre men ikke specielt charmerende eller hyggelige villaer. Det er tydeligvis et feriemål for ældre mennesker, frem for et sted for rygsækrejsende, hvis man ser bort fra surferne. Butikkerne er de samme som man finder i storbyen, borset fra at udvalget er kedelig og provinsielt. Ikke noget med lokal charme eller personlighed. Vandreturen var okay, men efter min meningen heller ikke noget særligt. Bussen tilbage til mit hostel kom ikke til tiden, og jeg måtte vente næsten en time på den næste. Der viste sig ikke at være reelle ture til Tin Can Bay, kun sejlture til Rainbow Beach for $99, som var en dagtur, hvilket jeg ikke havde tid til.
I sidste ende fortrød jeg, at jeg ikke bare var taget til Tin Can Bay og overnattet der, og havde sprunget Noosa over. Jeg gik glip af muligheden for at håndfodre vilde delfiner for i stedet at opleve en middelmådig ferieby for midaldrende velhavere. Men det er problemet når man rejser rundt på denne måde; man er afhængig af andres råd og meninger, men tit har man forskellige ønsker og forventninger til et sted, samt forskellige erfaringer. De folk jeg indtilv videre har mødt, som har været begejstrede for Great Barrier Reef, har for det meste været mennesker som har meget lidt eller ingen erfaring med at dykke, dvs de har ikke noget at samligne med, mens folk der som jeg har prøvet det flere gange, er endt med at blive skuffede over vores oplevelser på revet.
Efter en dag i Byron Bay, synes jeg allerede langt bedre om byen end Noosa. Stemningen er bedre, butkkerne og caféerne er mere smagfulde, stranden virkelig flot og folk væsentlig yngre. Den første dag var jeg ude og sejle i kayak, hvilket var en blandet fornøjelse. Formålet med turen var at spotte delfiner, men jeg havde håbet at se dem tættere på end jeg egentlig gjorde. Turen var hård, for ikke for ingenting er Byron Bay et yndet sted for surfing. Vi var to i hver kayak, jeg sejlede med en tysk fyr. Jeg sad foran, hvilket ikke viste sig at være en god position. Bølgerne på det første stykke var så voldsomme, at det var næsten umuligt at blive siddende i kayakken. Mindst to gangen blev jeg direkte løftet ud af sædet af en bølge, og det var utrolig svært at komme op i kayakken igen, da bølgerne blev ved med at skylle ind over os. To gange ramte kayakken mig i ryggen, og blev mere og mere arrig og nervøs, især for at kayakken skulle ramme mig i hovedet når bølgerne rykkede den mens jeg stadig var i vandet. Vi kaldte guiden over til os, men han var ikke til megen hjælp og gjorde mig kun mere irriteret. Til sidst lykkedes det os at bryde igennem bølgerne og komme så langt ud at vi ikke blev væltet. Vi padlede rundt i en stor gruppe, men der gik lang tid før vi endelig så en delfin, og den lange ventetid gjorde ikke mit humør bedre. Vi så et par stykker til sidst, men syntes ikke helt, at det var besværet værd. Men kayaksejllads er nok ikke lige min sport.
Min første kamp med Byrons bølger gjorde mig nervøs for min surflektion. 3 timers surfingskole var en del af den pakkerejse jeg havde købt hos Greyhound, men min balance har aldrig været den bedste, så regnede ikke med at få meget ud af den. Tænkte at det bare skulle overstås, så kunne jeg sige, at jeg i det mindste havde prøvet at surfe i Australien. Jeg tog fejl.
Guiden kom ca. 15-20 minutter for sent, ikke et godt tegn. Vi var en lille gruppe på ca. 6, 5 piger og én fyr, typisk var de andre tyskere, englændere og 1 franskmænd. At være dansker bliver ofte helt eksotisk, fordi 9 ud af 10 tilhører disse 3 nationaliteter (englænderne skiftes en gang imellem ud med irere). Anyway, guiden var i højt humør, en halvgammel (her skal forstås at han var mellem 30 og 40, i mine øjne en høj alder for en surfer) solbrændt gut, der kørte os ud til Lennox Head, en strand lidt uden for Byron. Vi blev tildelt hver vores våddragt og surfbrædt (våddragten lugtede muggen, men hjalp med at holde på varmen), og blev så undervist i, hvordan man kommer op på brædtet, smat surfings vigtigste regel - at se cool ud. Det var en dejlig uhøjtidelig lektion, heldigvis, for vi skulle underskrive en form inden, hvor vi blev gjort bekendt med farene ved surfing - ikke hyggelig læsning. Man kan fx bliver slået bevidstløs af surfbrædtet eller overfaldet af en haj, men der var en del andre ting på listen som jeg skyndte mig at glemme igen. Efter at have øvet at springe op på surfbrædtet, var det tid at give sig i kast med bølgerne. Viste sig at surfing er noget af det sjoveste man kan lave! Først skal man kaste sig igennem større og større bølger for at nå langt nok ud, så vende surfbrædtet, kaste sig op på det og vente på den rigtige bølge. De bølger vi prøvede var selvfølgelig babyer i forhold til, hvad normale surfere opsøger, og langt de fleste gange faldt jeg som forventet af, allerede inden jeg havde fået begge fødder op på brædtet. Men imodsætning til kayakturen fik jeg ikke en eneste gang surfbrædtet i hovedet, og slog mig kun en enkelt gang, da jeg faldt af brædtet i lidt for lavt vand, efter faktisk at have surfet i mindst et par sekunder. Guiden kom mere til skade end mig, han hjalp mig ved at styre brædtet så jeg nemmere kunne holde den rigtige kurs og holde balancen når jeg hoppede op, og et par gange lykkedes den mig både at plante begge fødder på brædtet og bliver dér indtil jeg endte i det lave vand og måtte hoppe af igen. Den ene gang mistede jeg dog balancen midt i springet, og min hånd ramte ham i ansigtet, hvilket han tog med sindsro. Selvom luften var lidt kølig fik jeg hurtigt varmen ved at løbe i ud bølgerne. Dét var faktisk det hårdeste, selvom det sværeste var at finde den rigtige bølge, få brædtet vendt i den rigtige vinkel og ramme rigtigt når jeg sprang op på det, så jeg kunne holde balancen efterfølgende.
Havde det så sjovt, at jeg ville have booket endnu en lektion på stedet, hvis ikke jeg havde været lidt dårlig til at planlægge min tid i Byron. Havde ellers udskudt rejsen videre til Sydney med 9 timer for at kunne have en ekstra dag i Byron i stedet for kun 2, men den sidste dag havde jeg booket en snorkeltur. Jeg kunne have taget den tur den første dag, efter kayakturen, men fik ikke taget mig sammen til at booke turen den første morgen, så havde ikke tid til at tage endnu en surflektion den sidste eftermiddag, da snorkelturen sluttede for sent. Overvejede i stedet at leje et surfbrædt, men for det første måtte jeg så enten undvære våddragt - og dét er lidt koldt på denne årstid - eller punge ekstra ud. For det andet måtte jeg så øve mig på det sted, hvor alle de garvede folk surfer på hovedstranden, og ud over at føle sig pinlig berørt ved at være blandt folk, der rent faktisk kan finde ud af det, var jeg også usikker på, om bølgerne passede til mig - ofte er bølgerne hernede ret voldsomme, og det er lidt for dumt at drukne fordi man absolut skal prøve at surfe et sted, som man ikke er dygtig nok til. Efter snorkelturen orkede jeg desuden ikke at blive våd igen, så besluttede mig for at droppe det og nøjes med en anden Byron Bay-specialitet - massage.
Okay, i sig selv er massage ikke noget typisk for Byron, men byen er et hippie/New Age-mekka og overalt tilbydes der massage, tarotlæsning og healing. Ca. 20 minutter uden for byen ligger Relax Haven (navnet siger det hele), der tilbyder 2 timer i himlen. Eller i det mindste hvad jeg forstår ved begrebet. Den første time ligger man i en såkaldt flydetank, en tank fyldt op med varmt saltvand, som man flyder i, mens afslappende musik spiller i baggrunden. Desværre var mine knæ så fyldt med rifter fra at gnide mod surfbrædtet dagen i forvejen, at flydefornemmelsen ikke var helt smertefri. Bagefter fik jeg en times massage, som virkelig var himelsk. Hele seancen kostede kun $65, samme pris som en normal 1 times thai eller kinesisk massage, den billigste form for massage man kan få hernede.
Min snorkeltur den sidste dag var helt på højde med massagen, og sammen med surftimerne med til at give mig gode minder om Byron i lang tid fremover. Vi sejlede ud til Julian Rocks, et marinereservat et stykke ud fra kysten, hvor jeg snorklede rundt om nogle klipper. Jeg så 2 skildpadder, en lille haj og 3 wobbegong hajer. Sidstnævnte er de eneste, som jeg har et nogenlunde fornuftigt billede af, for selvom jeg tog masser af billeder blev de ret elendige. Vandet ved Bryon Bay er simpelthen ikke klart nok for mit lille digitalkamera, man skal nok have et ordentligt undervandskamera for at kunne tage ordentlige billeder. Alligevel syntes jeg, at min ene snorkeltur her var langt mere interessant end både mine snorkel- og dykkerture på Great Barrier Reef oppe ved Cairns. Der er selvfølgeligt ikke samme farvede rev ved Byron, men der er flere interessante fisk, hajer og skildpadder er meget nemmere at spotte. Havde jeg haft en ekstra dag, havde jeg taget en dykkertur også. Snorklede kun, fordi jeg havde fået at vide, at chancen for at se skildpadder så var større, men alle andre dykkede, og de dyr jeg så var alle nede på havbunden, så selvom jeg så dem tydeligt kunne jeg ikke komme helt tæt på. Delfiner findes tilsyneladende overalt langs Byrons kyst, på vejen ud så vi en flok på ca.15-20, første gang jeg har set så mange på én gang. På vejen tilbage så vi en hvalmor med unge svømme forbi ca.10-15 meter fra vores lille båd. Kan nu derfor roligt sige, at delfiner og hvaler er blandt de dyr, som jeg har set flest gange i Australien.
Alt i alt er Byron Bay et af de bedste steder jeg har været, og mere værd at bruge tid på end turistmekkaer som Cairns.
- comments