Profile
Blog
Photos
Videos
Ankom om aftenen i Airlie Beach efter ca. 11 timer i bussen. Aftenen var langtfra fantastisk, skulle tidligt op for at tage bussen, og efter en hel dags kørsel var jeg udmattet og ønskede kun at nå frem til mit hostel så hurtigt som muligt, tage et bad og kaste mig på min seng. Så nemt blev det ikke. Havde booket en nat hos Airlie Waterfront Backpackers, men deres reception lukkede kl.20. Jeg ankom 20 minutter senere, tog nøglen der lå parat til mig og opdagede så, at vejen til mit værelse var belagt med trapper i massevis. Ikke så fedt når man bærer rundt på en kæmpe rygsæk, diverse poser og en kuffert. Da jeg endelig nåede til vejs ende og fik åbnet døren, blev jeg mødt med forbavselse af en pige på værelset. Hun fortalte, at alle senge var optaget af andre. Skønt. Uden en åben reception måtte jeg ringe til sikkerhedsvagten, som af uransagelige grunde ikke var i byen, men lovede at komme tilbage om ca. 1½ time og udrede situationen. Rimelig gnaven og vred over, at jeg endnu engang var stødt på et hostel der ikke kunne holde styr på deres gæsters placering, gik jeg ud for at få noget mad. Blev mere og mere irriteret mens jeg gik, og besluttede til sidst at finde et nyt hostel. Endte på Magnums, et billigt festhostel som jeg ellers havde valgt fra, fordi det havde fået dårlige anmeldelser på Hostelworld.com. Men mit oprindelig valg havde fået pæne anmeldelser, så det viser bare, at man ikke altid kan stole på forbrugereanmeldelser. Magnums viste sig at være fint, så bar al min bagage ned af trapperne igen, lagde nøglen tilbage i pengeskabet med en besked til receptionen om, at de måtte få styr på tingene, og var så ellers taknemmelig for, at Airlie Beach sådan set bare er en lang gade ved stranden, så jeg ikke skulle gå så langt.
Turen startede ved to-tiden den næste dag, hvor vi sejlede ud til Koala Adventures Resort på South Molle Island. Et lækkert sted med pool og eget bad til hvert værelse (hvilket for en rygsækrejsende er ren luksus, også selvom man deler værelse med 4 andre - så længe badeværelset er rent vel at mærke, det kan man ikke regne med). Den første dag lavede vi ikke så meget, og turen, der gik over ca. 2 dage og 2 nætter var ikke voldsomt begivenhedsrig, men havet omkring Whitsunday Islands er fantastisk, turkisblåt og lækkert. Dagen efter sejlede vi til Whitehaven Beach, en af de hvideste sandstrande i Australien, hvor vi lå og bagte et par timer, inden vi sejlede videre til et område af koralrevet. Revet på Whitsundays er en del af Great Barrier Reef, men de koraller vi så var efter min mening bedre end oppe ved Cairns. Det første sted vi snorklede var korallerne så tæt på vandoverfladen, at jeg ofte var bange for at ramme dem mens jeg svømmede. Havde investeret i et vandfast etui til mit kamera, så tog masser af billeder, men halvvejs igennem var mit hukommelseskort pludselig fyldt op, så måtte slette gamle fotos imens jeg flød rundt på vandoverfladen. Vandet er køligt på denne tid af året, så selvom jeg var iklædt et såkaldt stingersuit (beskyttelsesdragt i tilfælde af at jeg skulle støde på de farlige stingers - ligner en forvokset sparkedragt) frøs jeg helt vildt da jeg kom op af vandet igen.
Var overrasket over, at flere af de andre åbenbart var nervøse, nogle direkte bange, for at snorkle over korallerne. Opdagede en mand, der stod med fødderne solidt plantet i nogle koraller, hvilket gjorde mig ret forarget. Man skal ikke røre koralrevet, både fordi man kan skære og brænde sig, men især fordi det kan skade den følsomme organisme. Ethvert sted der modtager titusinder af besøgende hvert år har brugt for beskyttelse mod slid og skade, så mennesker har pligt til at omgås det forsigtigt. Diskuterede det med et par af de andre bagefter, der mente at han havde virket angst, men hvis man er bange for at snorkle, hvorfor pokker burger man så tid og penge på en tur hvor højdepunktet er snorkelling?!
Vi nåede tilbage til vores resort flere timer før middagen, så mig og et par andre vandrede rundt og fandt kokosnødder, som to af drengene efter meget asen og masen fik åbnet og som vi spiste af. På vej til middag lidt senere fik vi af vide af den ene guide, at der var en spids pæl som man kunne bruge til at åbne kokosnødder med. Lidt irriterende at få at vide efter at have brugt en havl time på at åbne kokosnødder ved hjælp af en sten og en træstamme!
Dagen efter sejlede vi til hvad guiderne påstod var det bedste sted at snorkle omkring Whitsundays. Der var også en del fisk, men syntes stedet den foregående dag havde været meget bedre. Vi så ikke nogle skildpadder eller hajer mens vi snorklede, men spottede dog en skildpadde da skibet lagde til ved Whitehaven. Efter at have været ved både Cairns og Whitsundays synes jeg nu, at Ningaloo i Coral Bay var det absolut fedeste sted at snorkle og dykke som jeg har oplevet på turen. Great Barrier Reef er okay, men ikke specielt imponerende. Det var nu en god tur alligevel.
- comments