Profile
Blog
Photos
Videos
I dag sluttede mit ophold hos Tolga Bat Hospital, og jeg tog videre til den lille by Yungaburra. Det er et hyggeligt lille sted, mindre end Atherton by, med bare én hovedgade. Den store attraktion her er, at man kan se næbdyr meget nemt. De er ellers sky og, som de fleste australske dyr, kommer sjældent frem om dagen. Men ved en å lige i udkanten af byen er der masser af dem, og man kan nemt se en hel del sent om eftermiddagen, når de svømmer rundt for at finde føde. Har ikke tal på, hvor man jeg så forskellige steder ved hjælp af lidt tålmodighed, for man skal være stille og holde godt øje, de dukker normalt kun op i et halvt minut før de dykker ned under vandet igen.
Kl.20 tog jeg på en aften-kanotur, da det er det bedste tidspunkt at spotte vilde dyr. Vi padlede rundt på den store, kunstige sø Tinaburra i ca.2 timer, og var heldige nok til at se både et par bandicoots, pademelons og hele 3 trækænguruer. Trækænguruerne lever som navnet angiver i træer, og da de er truede er de svære at få øje på. Så som før sagt en trækænguru ved flagermusehospitalet, men kun utydeligt, mens jeg her så dem tæt på. De så ud som på billedet her. Var nu en kold omgang, så er taknemmelig for, at tæpper er til rådighed på værelset.
Bor på On the Wallaby Lodge, nok det hyggeligste hostel jeg hidtil har boet på, man føler at man er oppe i en lille bjerghytte. Imorgen er der markedsdag i Yungaburra, som skulle være ret godt, og søndag tager jeg tilbage til bylivet i Cairns.
- comments