Profile
Blog
Photos
Videos
Om natten skulle vi sove under åben himmel, i de såkaldte swags, som er en slags ekstra sovepose med indsyet liggeunderlag. Man lægger den på jorden - vi lagde dem rundt om lejrbålet fordi det var så koldt - putter soveposen ind i den, og putter så sig selv ind i soveposen. Nætterne var ret kolde og jeg fik god brug for det thermoundertøj jeg havde medbragt. De kolde morgener krævede en næsten herkulisk indsats, for vi stod begge dage op før solopgang. Den første morgen kørte vi til et udkigspunkt for at se solopgangen over Uluru og Kata Tjuta (også kaldet The Olgas) - flot men koldt - hvorefter vi spiste morgenmad og kørte til Kata Tjuta. Vi vandrede rundt i et par timer imellem de ca. 26 kæmpestore, afrundede røde klipper og igennem en kløft, hvor vores guide fortalte os lidt om aborigines og deres skikke. Bl.a. viste hun farverne på det okker som man kan finde rundt omkring, fx. ved Kata Tjuta, og som de har brugt til at male med i tusindvis af år. Hvis okker er den mest sjældne og derfor mest kostbare farve, der kun bruges til specielle ceremonier, fx hvis en person skal straffes. Har man ifølge aboriginal skik begået en forbrydelse, maler ens dommere sig hvide, inden de udfører den rituelle straf - som oftest består den i at få et spyd stukket i låret. Ellie fortalte, at der stadig er grupper af aborigines der udfører denne straf, og at hun fornyligt have set et par sådanne domsmænd i Alice Springs. En anden straf kan være at få sine øjne smurt med saften fra en bestemt plante, som gør én midlertidigt blind. Tidligere blev man så sat alene ud i bushen og måtte selv klare sig i den tid det tog før man genvandt synet. Var man i stand til at klare strabadserne og finde tilbage til stammen, var alt forladt. Hvis ikke.. tja, bare ærgerligt.
Larver og mus
Da vi skulle samle brænde om eftermiddagen, fandt en af de andre piger en såkaldt witchetty grub, en stor hvid larve der kan findes i rødderne på witchetty træet. Den er en del af aboriginernes traditionelle føde, da den indeholder ekstremt høje mængder protein. Det blev foreslået at et par modige sjæle skulle smage larven, efter megen hujen (og et vist gruppepres) bestemte Kathrin, en af de tyske piger, og Ellie, vores guide, sig for at dele larven (som var levende vel at mærke og meget larve-agtig) mellem sig. Kathrin bed hovedet af, mens Ellie, mere og mere grøn i hovedet, efter et langt tilløb tog den hvide krop ind i munden, og med en kraftanstrengelse fik hun tygget og slugt den. Jeg husker ikke om vi klappede, men vi var alle meget imponerede, og Ellie lagde ikke skjul på, at selvom larven var sund, var den ikke det lækreste måltid.
Der var ret mange mus på vores næste lejrplads, åbenbart er landet plaget af mus for tiden, og det er særligt slemt i ørkenen. Men selvom de pilede rundt i udkanten af lejrpladsen og der hvor vi lavede mad, mærkede jeg heldigvis ikke noget til dem om natten, selvom en af de andre fortalte, at hun havde kunnet mærke dem pile omkring sine fødder. De kom også ind i bussen, så alt mad og snacks måtte pakkes i traileren om aftenen.
Den sidste dag så vi solopgangen over Kings Canyon, et område af (overraskende nok) kæmpestore røde klipper. Disse er dog ikke afrundede som Kata Tjuta eller Uluru, og der var nogle flotte kløfter som vi vandrede forbi. Efterfølgende kan jeg ærligt talt ikke sige, at enten Uluru, Kata Tjuta eller Kings Canyon var det flotteste vi så, men syntes nok en smule bedre om den lange vandretur i Kings Canyon, som var lidt mere dramatisk og varieret. Ellie nævnte at den kendte australske film, Priscilla, Queen of the Desert var optaget her, men jeg var den eneste, der kendte filmen. Men de færreste på min alder eller yngre kan vel huske en film fra de tidlige 90ere - bortset fra Disney film - det undrede mig dog lidt, at ingen viste, hvem Guy Pearce var. Så kendt er han åbenbart heller ikke, medmindre man er australier eller ved noget om film.
På vejen tilbage til Alice Springs stoppede vi et sted, hvor man kunne ride på kameler. Selvom jeg allerede har gjort det en gang, første gang jeg var i Broome, kunne man her prøve at ride en kort tur på en kamel i galop. Var sjovt, men glad for at det kun var en kort tur, for man hopper ret meget op og ned. De havde også en tam dingo og et par røde kænguruer (har altid kun set de grå i naturen). Dingoer er virkelig nuttede, håber at se en vild én når jeg tager til Fraser Island.
Sidste aften i Alice tog hele gruppen på pub, og et par af os prøvede kameltærte (smagte ligesom oksekød). Dagen efter skulle jeg flyve til Cairns, men havde formiddagen til at se lidt af Alice Springs. Tog på reptilcentret, hvor jeg under en demonstration fik lov til at holde både en blue tounged lizard og et drageagtigt firben, som jeg ikke kan huske hvad kaldes. Jeg havde for syvende gang for at holde en olivenpyton, men syntes stadig at to gange var nok for den samme slange. Reptilcentret havde også de spøjst-udseende thorny devils (se billedet) og en tam goanna som man kunne klappe. Tror den hed Barny eller Fred eller lignende.
Ville gerne have prøvet at smage krokodille, men havde ikke tid, da jeg var stået lidt sent op. Det må jeg havde til gode i Cairns i stedet. Har ikke fundet noget ordentligt sted i Sydney hvor man kan købe det, sikkert fordi New South Wales slet ikke har krokodiller. Kom med flyet ved middagstid og var lettet over at lande i Cairns, der i samligning med Alice var dejlig lun.
- comments