Profile
Blog
Photos
Videos
Kaere alle, saa er jeg landet i Sao Paolo, Brasilien, for at spendere et par dage her inden turen gaar videre mod Cape Town paa tirsdag. Kun vandret ganske kort rundt i kvarteret her, og allerede set alverdens typer af mennesker, crackheads (ved ikke om der er en passende betegnelse for det), transvistitter(som ikke skjuler det saerlig godt), uhyrligt fatttige, ja, you name it, denne by, dette land, er ganske vist et godt og grundigt miks af alle etniciteter, sociale klasser osv.
I morgen skal jeg moedes med en pige fra England, som jeg moedte i Buenos Aires, hun er tilfaeldigt ogsaa her, saa det er jo perfekt, da vi havde det genialt sjovt sammen! Maaske der skal ses lidt samba, ellers ikke de vilde planer, jeg er for en gangs skyld ganske uforberedt, og aner intet om det sted jeg bvefinder mig!
MIn jul gik ganske glimrende! Der var dog ikke den samme sidden og dvaelen ved bordet over den gode mad som derhjemmer...alt var meget tju hej tju hej, nu skynder vi os at hugge maden i os (som vi 3 kvinder jo "kun" havde brugt 10 timer paa at lave), derefter delte mama vicky gaverne ud, som blev falaet op, og derefter forlod naesten hele det 18 personers mands/kvindesstaerke selskab, saa vi 3 slaver (Mama vicky, min "soester" vicky og jeg( kunne tage opvasken! Her var kl 3 AM, og selve juleaften startede foerst kl 22.30 med en halv times messe i den lokale kirke. Her blev praediket fred for alle, store som maa osv, og givet kram til alle der stod ved siden af, samt givet/ofret gaver til kirken (dét er vist noget den katolske kirke saetter hoejt!). Herefter hjem og spise julemiddagen, som stod paa noget oksekoed, guleroedder og svesker i en sovse-ting, kylling, choklo, som er majskolber, bare mere madagtige, ikke saa gule og soede som dem vi kender hjemmefra. Derefter den forbistrede flan-dessert, som jeg er saa gudsjammerligt traet af. Det er ikke andet end roeraeg i karamelsoev, AD!..FOEJ!!!...no me gusta!(det kan jeg IKKE lide). Jeg havde faaet sendt marzipan hjemmefra, som hele familien elsker, eller bliver som boern, og vil have mere og mere...Saa jeg var populaer!Mine gaver til hver enkelt faldt heldigvis ogsaa i god jord, og jeg selv fik halskaede og eoreringe af familien(de havde luret min mani med oereringe, og farven groen!). Det varmede mit hjerte, og gjorde afskeden endnu svaerere! Maatte esvaerre forlde sucre endnu tidligere end beregnet, da der var sket et eller andet (spansk ord som jeg ikke forstod) paa vejen til SAnta Cruz, hvorfra jeg skulle flyve, saa de alt for faa juledage jeg fik i sucre blev alt for stressede! MEn glad for jeg tog tilbage, paa trods af ALT for mange doegn i busser! Pigerne paa boernehjemmet moedte mig med jubel og kram, og jeg noed at tilbringe saa meget tid som muligt med dem, og forkaele dem saa meget jeg kunne naa! Det var dog en pinsel, i al fald for mig, at skulle forlade dem igen, til spoergsmaalene om hvornaar jeg kommet tilbage. De lod ikke til at forstaa at jeg ikke bare komer igen om en maaned, som jheg lige har gjort! Saa tja, bliver noedt til at kome tilbage, de har sat sig godt og grundigt fast paa en rigtig god plads i mit hjerte, saa selvom uorganiserede, til tider helt gennemskueligt korrupte og ikke altid hjaeplsomme eller sympatiske bolivianere ikke ligefrem er oeverst paa min hitliste lige nu, bliver jeg helt sikkert noedt til en dag (SNART!) at vende tilbage til mine kaere der!..for dém er der heldigvis mange af, og e er det hele vaerd!
Men nu gaelder det snart min biologiske kaere, som jeg skal moedes med i aaaaafrika, det bliver dejligt at vaere sammen nogen der kender én rigtigt igen!
Rigtig godt nytaar til jer alle, og tak for interessen, hilsnerne osv, det betyder en million mere naar man er saa langt vaek! Sidste hilsen fra Sydamerika (i denne omgang da)...Agnete
- comments