Er noedt til lige at beskrive opholdet hos familien paa Titicacasoeen lidt mere praecist. Vi ankom er folket paa denne side af oeen havde aldrig foer haft besoeg af hvide mennesker, det var saa sindssygt! Og den lille dreng, Roy Anderson, var virkelig et barn man fik lyst til at adoptere med hjem til DK. Kaeft, hvor var han soed! Men boernene har bare generelt saa meget humoer, og er saa glade for at moede hvide mennesker, at det giver én en saa fantastisk foele...

Allin punchai!Saa maa jeg hellere faa opdateret min blog, eftersom der er sket utrolig meget de sidste to uger siden jeg forlod La Paz. Jeg har vaeret paa inkastien sammen med en gruppe paa 15 mennesker - mest englaendere og australiere.Men lad mig lige goere Bolivia faerdigt foerst. Den naestsidste dag inden afrejsen til Tiwanaku var jeg paa verdens farligste nedkoersel - 64 km og 600 meter lige ned naesten hele vejenm, fra La Paz til den lille by, Coroico. Veje...