Profile
Blog
Photos
Videos
Efter den spændende og informative køretur med vores chauffør Putu, ankom vi til Ubud. Og til vores glædelige overraskelse virkede byen langt mere fredelig end vi havde regnet med. Det var lidt som om at alt foregik i et lavere gear. Bilerne og motorcyklerne kørte meget langsommere og var langt mindre støjende end vi havde været vant til. Vi slap ikke for de mange taxachauffører og diverse sælgere på gaden, som for hver 100 meter ville sælge os noget. Men vi har efterhånden lært at sige pænt nej tak også komme videre i en allerh******s fart:-).
Ubud er præget af håndværk - der er således forskellige dele af byen hvor de sælger forskellige slags håndværk; træ, mosaikker, malerier og støberier hvor tempelbygningerne bliver lavet.
Torsdag så vi en del af området udenfor byen, da vi var på en 3 timers cykeltur på mountainbikes. Ruten gik dog primært nedad, så der var mere brug for bremserne end for pedalerne.
Det lykkes naturligvis også Sofie at ryge en tur i asfalten - heldigvis slap hun med forskrækkelsen og lidt skrammer på knæet.
På turen så vi igen en kaffeplantage og fine rismarker, men vi havde en guide med, som kunne fortælle lidt mere om de forskellige ting. Vi var også forbi et sted hvor de havde balinesiske edderkopper (som ikke er farlige), så Sofie turde godt holde en - det gjorde Pia ikke (se billede).
Vi var også inviteret ind for at se hvordan en balinesisk familie bor og hvordan huset er bygget op. Huset består af flere individuelle bygninger - soverum til forældrene er skærmet af, mens børnenes er uden vægge. Køkkenet er for sig - et mørkt rum, hvor al maden tilberedes over åben ild og enkelte steder over gasblus. Vigtigst af alt er templet, som er samlingsstedet, hvor man hver dag laver ofringer til både guderne og demonerne (det sidste for at holde dem væk). Umiddelbart virker det for os som meget primitivt, men det fungerer og hvad de kan lave af lækkert mad i det køkken - det er imponerende.
Vi har set mange templer på hele vores tur og cykelturen var heller ikke nogen undtagelse. Men et af stederne så vi også en plads hvor de afholder hane-kampe (hvor to haner slås). Dette er officielt noget man gør efter en ceremoni, men det er ulovligt... Men guiden fortalte så også, at hvis politiet skulle finde på at dukke op, så kunne man give dem lidt penge for at forsvinde igen:-). Men kampene bliver i mange tilfælde brugt for at folk kan gamble, og desværre er der mange (fortrinsvis mænd) der mister alt hvad de ejer pga. det (konen skulle eftersigende også smutte).
Cykelturen havde slutdestination i en elefantpark, hvor der bor omkring 30 elefanter - de lever i fangenskab, men det virker til at være et godt sted. Vi så elefantsshow og fik en dejlig frokost... Bagefter fik vi lov til at klappe og made et par af elefanterne og slutteligt havde vi en 30 minutters safarivandring på ryggen af Ola - en meget sød og venlig hunelefant - der ikke havde så meget imod at bære rundt på os to - så længe hun kunne tisse og det andet når det passede hende:-).
Aftenen stod på lidt udforskning af Ubuds aftenliv - der laver de også god mad og drinks.
Fredag var shoppedag og det kunne vi finde ud af. Der kom en del tøj i poserne - og selvfølgelig blev der også tid til lidt massage.
Lørdag var afrejse dag, men inden da skulle vi på vores sidste eventyr i Ubud - riverrafting. Dette havde Sofie mere eller mindre hele tiden sagt at Pia nok skulle klare selv, og sådan blev det. Heldigvis var jeg ikke alene i båden - et par fra England, Niel og Nathalie var med på den to timer lange sejltur ned af floden Ayung. Super fed oplevelse og det killede da også en anelse i maven da vi skulle ned af det 4 meter lange vandfald...men vi overlevede:-) (billeder kommer senere).
Efter vandturen gik det retur til Ubud hvor vi lige præcis nåede vores bus, som skulle køre os til Sanur - sidste base inden hjemrejsen. Der kunne seriøst ikke proppes hverken flere passagerer eller mere bagage ind i den lille bus - men det lykkedes (som det som regel gør hernede) og vi kom godt frem til vores hotel.
- comments