Profile
Blog
Photos
Videos
En underlig dag....
Så er vi kommet til Kuala Lumpur efter ca. 15 timers sammenlagt flyvetur med 2 flyskift. Trætte og glade for at strække benene var vi forberedte på lidt af hvert, men alt gik glat. Visum - tjek, bagage ankommet samtidig med os - tjek, taxa tur fra lufthavn til hotel uden ventetid eller at blive snydt - tjek, indcheckning på hotel før aftalt tid - tjek, værelse rigtig fint og rent - tjek, dejligt (og tiltrængt) bad - tjek.
Og så skulle vi en tur ud og kigge på byen. Her blev vi ramt af en blanding af søvn underskud, jet lag (læs: MEGET svimmel), sult, 25 grader med meget høj luftfugtighed og mødet med den Kuala Lumpur'ske trafik og smog... Resultatet er 2 lidt halv grumpy, forvirrede og MEGET trætte tøser, der ret hurtigt kom retur til hotellet igen.
Desværre har vi lovet hinanden IKKE at sove før kl. 20 i aften, så vi får styr på døgnrytmen fra starten... GAB! Derfor er vi flygtet fra hotelværelset og dynerne, der kaldte på os, ned i baren hvor vi fylder os med kaffe og sukker, samtidig med at vi suger deres wifi :-)
Så nu er der tid til planlægning af en lidt mere effektiv dag i morgen og tid til opdatering af bloggen.
Vi har lagt lidt stemningsbilleder fra Kuala Lumpur ind og hvis I synes vi ser lidt trætte ud, så har I nok ret :-).
Noget af det vi nåede at ligge mærke til var den enorme store forskel der er på nyt og gammelt her i byen. Der er mange faldefærdige bygninger, og samtidig kan man så bagved kan se den ene fantastiske skyskraber efter den anden. Lidt underligt, men en by der virker til at være i rivende udvikling og med fuld fart på (man skal se sig for mere end en gang når man krydser de to tresporede kørerbaner. Og selvfølgelig kører de også i venstre side af vejen).
Vi glæder os til at få lidt mere ud af dagen i morgen, og få set nogle af de klassiske "turistfælder". Vi håber bl.a. på at kunne spise aftensmad med udsigt over hele byen i Kuala Lumpur Tower, se Chinatown, Jamek Moske og få noget mere lækker malaysisk mad - se f.eks. billederne fra i dag. Det var tiltrængt og super lækkert:-).
Så, nu er der kun halvanden time til vi må sove. Hyg jer...
Ps. Mobilerne er slukket det meste af tiden, så skriv gerne her eller på FB.
Pps. "Er det ikke sjov at Kuala Lumpur staves nøjagtig ligesom Koala.......?" "Eller nej?!" Citat Pia M, d. 2/8 2012 halvvejs igennem en meget lang flyvetur:-).
- comments