Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen så er der lidt mere spændende nyt fra os ´overthere` :)
Idag har vi været ude og hike i Yosemite, hvilket er noget af det mest fantastiske vi nogensinde har prøvet. Dagen starter igen tidligt for os i en noget afkølet hytte i Yosemite bug lejren. kl. 7:00 står vi begge klar ved morgenmaden og får smidt den i løgneren, pakket madpakken og så var vi ellers på vej mod Yosemite. vejen dertil bød på nogle helt fantastise vejen der bugtede sig gennem landskabet. små bække, flere broer og en helt fantastisk udsigt var hvad vi måtte "døje" med på vejen ind :D
Men da vi så endelig kom ind til parkens åbning afleverede vi vores parkkort (venligst udlånt af Nicolaj svane, takker :D) og fik lov at passere uden problemer. Vi får fundet parkeringspladsen ved bussen der kører til startstedet for alle hike. Vi tropper selvfølgelig begge to op i shorts, som de vikinger vi er (det var ikke særlig varmt den morgen) men ser hurtigt st vi er de enete to med shorts på i hele bussen. Men det er ikke noget der afskrækker sådan en to "erfarne hikere" som os og det viser sig da også hurtigt at vejret arter sig efter vores påklædning. men der går ikk lang tid efter vi er startet på turen før vi skal til at bestige den første meget stejle bakke. den første af rigtig mange kommer det senere til at vise sig.
Men vi kommer godt fra start får taget en masse fantastiske billeder af den overdrevet flotte natur. Flere steder er der opstillet skilte hvorpå der står hvor langt der er til det vandfald som ruten føre os mod. 4,4 miles lyder ikke af det store men hvis man lægger en masse stejlebakker og en rygsæk til kommer det til at føles som et maraton. Selvom det ikke er noget vi lægger det store i på nuværende tidspunkt. Vi vælger at holde den første vandpause ved en bro der fører over en større brusende flod, super flot. nu vælger vi at give den et ordentligt hak og kommer videre til vandfaldet som også bliver destination for frokosten. Vi spiser ved vandet hvor et jordegern syntes anders mad ser lidt for god ud til at den kan gå forbi, så den kommer lige hen forbi og stiller sig på bagbenene op ad anders ben :P men smutter hurtigt videre da der ikk falder noget af (forbudt at fodre dyrene ifølge park-reglerne).
Turen tilbage foregår af den helt samme rute som vi tog derhen så den bliverhurtigt overstået da vi ikk behøver tage flere billeder og fordi det går ned ad bakke det meste af vejen, så vi kommer hurtigt tilbage til bilen.
Vi overnatter i en lille by med et helt fantastisk hostel hvor der var tv, internet og gode badeforhold (det er de små ting der tæller her ;))
dagen efter beslutter vi at tage mod monterey trods det lille minus at der ifølge vejrudsigten skulle være rigtig meget regn ned lang hele kysten. Men da vi kommer ud over stepperne begynder det stille og roligt at klare op og det er faktisk overraskende godt vejr da vi endelig rammer Monterey. Sikke nogle srande de har der ovre :)
Efter en god morgenmad kørte vi ind i byen, Monterey, for at finde et stik til Iphonen så vi kunne høre The Proclaimers med "I would walk 500 miles" (deraf navnet til vores blog). Det lykkes ikke rigtig, men vi fik da brugt en god time i indre Monterey.. Lidt efter fandt vi så ud af at Jakobs høretelefoner havde mini jack to jack stik, så det gjorde os klar til den lange køredag det blev. Vi fik kørt fra Monterey til San Louis Obispo, men de havde ingen ledige værelser i den by, så vi valgte at køre videre. Efter mange timers kørsel havde vi brug for en pause, så vi fandt et motel på landevejen.
Ved motellet lå der en lille kiosk, et vaskeri (som efterhånden er ved at være tiltrængt) og et par værelser. Vi gik lettere forvirret rundt for at finde receptionen men blev vinket ind i kiosken af en ældre herre med indisk oprindelse. Efter vi havde betalt den nette sum af 35$ blev vi vist over på vores hotel af kiosk manden. Han valgte at gå fra sin egen kiosk mens der var kunder i biksen - de er gode venner så langt ude på landet.. Men han viste os værelset, hvor der var bad, stikkontakter og Air condition. Efter kioskmanden/hotel receptioonisten/den vaskeriansvarlige havde spist aftensmad, gav han os nøglen til værelset, og kom med et tæppe til os. Herlig mand. Vi besluttede os at vaske en masse tøj, men selvom vaskeriet ville lukke, sagde vores indiske mand at vi bare skulle vaske, for så ville han bare lukke vaskeriet senere. den kiosk styrede åbenbart vaskeri, hotel og kioskvarer, og det sender jo tankerne tilbage til vores kiosk i Grantoften ;) Så vi vaskede og drak nogle øl som vores inder havde foreslået.. I skal ikke smage Bud Light platinum, de smager virkelig forfærdeligt. Til gengæld har vi en masse andre gode øl, som vi har vurderet i vores berømte USA -ROADTRIP bog, der ifølge vores kilder bliver udgivet af Gyldendahl til efteråret.
Idag, fredag d. 13 startede dagen rigtig gråt, og vi besluttede derfor at tage i Biografen i Bakersfield. Vi nåede lige præcis at købe billetter til American Pie Reunion. Men vi blev nødt til at købe lidt godt til ganen, så vi købte en lille menu hvilket efter amerikanske standarter er en sodavand svarende til en stor cola i Danmark.. Derudover er det også underligt at man skal kigge efter tøj i størelse small herovre, når man er vandt til large derhjemme. De er sgu store de amerikanere :) Efter det kørte vi videre til Sequoia national park, der eftersigende skulle havde nogle big ass trees.
Vi kørte op i bjergene, men fik så et lille problem. Benzin. Eller mangel på samme, for vi glemte at tanke op i Bakersfield inden vi kørte afsted. Der var kun 3 streger tilbage på benzinmåleren. Nå men der må vel ligge en tank i en af byerne tænkte vi. Men det gør der ikke, skal vi hilse og sige. Efter vi febrilsk havde brugt GPS'en og vores fremragende stedsans til at finde frem til en stor by, var det eneste levende vi kunne finde køer. Alt imens benzin måleren faldt og faldt begyndte det at trække op til uvejr. Vi gik nu mere og mere i panik, og den glade musik blev derfor erstattet med alvorlig stilhed!
Vi kunne godt se at vi blev nødt til at gøre noget, istedet for at køre forvirret rundt oppe i bjergene. Vi ville derfor lige spørge på en gård vi fandt på vejen efter hvor der var den nærmeste benzintank. Der var kun 2 streget tilbage på benzinmåleren, så behovet for at få lidt benzin steg drastisk. Så med bagtanken om at de måske ville være så venlige at give os noget benzin bankede vi på den nærmeste (og eneste) gård. Vi blev mødt med en larmende stilhed, ingen gad snakke med os, det var faktisk kun dyrerne som vi snakkede med, som de dyrevenner vi er (Se vores billeder af mågerne). Selvom der var masser af biler på gården var den så øde som Death Valley (forestiller vi os)..
Det blev koldere og koldere og misandten om det ikke begyndte at sne. Nålen på benzinmåleren havde passeret sidste streg, så vi havde mentalt forberedt os på at overnatte i bilen, og bide kulden i os. Hold da op hvor pulsen steg, og sveden piblede frem mellem ballerne (hø hø). Før vi havde fundet de lange underbukser frem og lagt os tilrette i den snedækkede bil, fandt vi et hus. Med lidt optimisme gik vi ud af bilen og drog op mod huset. Vi bankede på døren 3 gange, og efter lidt til kom der en ældre herre ud og spurgte hvad vi ville. Vi fik tøvende fremsat at vi ikke havde så meget benzin tilbage og om han vidste hvor den nærmeste tank lå henne. Han sagde at der lå en 35 miles væk, og han kunne nok godt se på os at det ikke rakte. Efter lidt snik snak gav han os en dunk benzin på 4 gallons (omkring 14-15 liter). Vi var blevet reddet!!! Lykken var gjort og efter det var vi igen flyvende!! Troede vi, for de lette snefnug var blevet til en stor skræmmende snestorm. Efter vi blev mødt med en masse skilte om at det var påkrævet at have snekæder på dækkene, men mon ikke vores dejlige Nissan Versa kunne klare det med nogle sommerdæk, og en super erfaren snebilist bag rattet :)
Det kunne den snildt og efter vi kom ned fra bjergene fik vi fyldt tanken op, og købt os en reservedunk så vi ikke kommer ud for det igen, når vi snart skal ind i ørkenen. Vi har fundet et motel, hvor der er køkken, tv og internet. Det lyder jo meget godt, men der er ikke rigtig noget af det der virker, og hende receptionisten ved ikke en skid om nogen ting. INGENTING!!! Hat und glasses..
Men det er okay. Imorgen skal vi se nogle vildt spændende træer, som de naturelskere vi også er! Det bliver fantastisk at lære om. Vi har selv lavet mad her til aften på halvdelen af det konfur der virker, og det smagte forrygende! Pasta med sovs og bacon. Jakob gir det en stor 5'tal.
- We are the Dancing Queens -
- comments
Charlotte Puh ha drenge- sikken en tur... Det med manglende benzin er åbenbart noget alle skal prøve :-). Forhåbentlig kommer i ikke ud i sådan en hæslig situation igen.I har da også kørt meget de sidste par dage ikk?. Hav en god dag i Sequoia parken. Knus mor Charlotte
Nicolaj Fedt!! Godt passet er i orden. :) Glæd jer til ørknen. Der er skilte med teksten "No Services Next 100 miles" Og så kan man ellers se frem til nogle timer i ørknen ... og den er god nok, absolut INGEN tanke el.lign på vejen.