Profile
Blog
Photos
Videos
Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, vi har fået skrevet, men her kommer der lidt igen.
Sidst skrev vi fredag d 11, om Santa Monica, hviket er 16 dage siden. Vi kan ikke rigtig huske hvad vi lavede om lørdagen, så det har nok ikke været det store. Om søndagen tog vi til San Diego, hvor vi lige stoppede ved Santa Monica Pier igen. Vi kom frem til San Diego tidlig aften, så vi fandt et motel at bo på, og lavede pasta med bacon. Vi tog dog kun en overnatning, da det ikke var noget at råbe hurra for.
Mandag d 14. stod på Sea World og en masse vand :P vi lægger dagen ud med at være meget tidligt ude af fjerene end vi er vant til. Men det er intet problem for ådan et par unge, friske gutter som os og så glædede vi os begge to til at komme i Seaworld. men vi finder frem til indgangen, som meget belejligt ligger på Sea world drive. Vi får parkeret bilen, smidt noget solcreme på og skyder os mod indgangen. Endelig inde og det lever ved første indtryk op til forventningerne. Vi bliver mødt af et 200 fod højt tårn hvor man kan se ud over hele parken. Vi får hurtigt fat i et kort så vi kan få et overblik over parken. I de forlystelsesparker vi har været i her ovre, hvor der har været forskellige shows og underholdning har parken sat forestillingerne op så man kan se alle shows hvis man holder øje med tiden. Så vi får styr på hvornår de forskellige shows kører og begiver os ud i parken. det første show vi tager hen for at se var søløve og odder show. der var ikke de store akrobatik i vandet men tilgengæld tossede både værter og søløverne rundt på scenen og lavde en masse cool tricks. Efter showet smuttede vi ud og så på nogle af parkens mange terrarierne med pingviner, hajer, fisk, sæler og delfiner. næste show vi tog hen for at se havde Jeg (Jakob) set meget frem til, nemlig "Shamu show" som er med spækhuggere. Dagen vi havde valgt at tage i Seaworld var helt uden skyer på himlen og næsten ingen vind, Hvilket lagt sammen giver en vidt varm dag at sidde og se et show i den direkte sol. Men på trods af den stikkende sol var showet helt fantastisk. Når man kommer ind i arenaen kan man vælge at sidde på de første 15 rækker, som ligger inden for det som Sea World kalder Spals-zone. Hvilket vil sige at man kan risikere at blive våd pga. showet. men som en del af showet får instruktørerne spækhuggerne til at hoppe højt op i luften og lande langs med kanten af bassinet så tilskuerne bliver helt gennemblødte på de første 15 rækker :D Det var meget vildt at se så store dyr lave saltoer og hopper elegant op ad vandet og lande ud at sprøjte til alle sidder. Efter shamu showet beslutted vi os for at tage en tur i en riverrafting forlystelse. Noget der senere viste sig ikke at være den bedste ide. Men vi kommer ned i "raften" og bliver sendt afsted i bedste BonBonland-stil. vi forventede selvfølgelig at få lidt våde bukser, men efter turen trasker vi begge mod totalt gennemblødte fra top til tå mod det næste show. Der var en smule mere ekstreme vandmængder her end i BonBonland ;) Bedst som vi e på vej mod delfinshow spotter vi en kasse med en stor rød knap midt på, som vi selvfølgelig lige bliver nødt til at trykke på. Det viser sig at være til en store vandkanon som skyder ud mod de "rafts" som sejler forbi, og pludselig kan man se to julelys på størrelse med Rødby-fyrtårn, i øjnene på anders :D Der var ialt 4 kanoner man kunne skyde med og vi overtog hurtigt 2 af dem. Væbnet med 10 dollars i quarters gik vi i krig med kanonerne. Sørgmodigt måtte vi forlade den nok bedste forlystelse i hele parken, for at nå hen til delfin-showet. Et klogt valg for HOLD NU OP det var et fedt show! der var både delfiner der lavede dobbelte saltoer, eksotiske fugle som fløj hen over hovederne på os og akrobater i vandet. Meget tæt på at være lige imponerende som spækhuggerne så standarden var sat virkelig højt. Efter delfin-showet var det blevet tid til at finde en bænk i solen, hvorfra vi kunne nyde vores medbragt (på dette tidspukt noget slatne og varme) sandwich. Men de gled da ned alligevel. Næste show på dagsordenen var også det sidste. Det var et show som lagde op til at det inkluderede kæledyr. Ved første øjekast er det da også de dyr der kommer frem på scenen. der var hunde der greb frisbee´s i luften og klarede forhindringer. Katte der klatrede rundt og lavede numre. Som slut på showet løber der fra alle sider, kanter og leder af scenen forskellige dyr ind blandt andet, grise, strusse, kænguruer, papegøjer og æsler :P En super dag i Sea World er ved at være slut og vi bevæger os mod udgangen, finder bilen og kører tilbage mod San Diego. Om aftenen tjekkede vi ind på Motel 6 nær lufthavnen i San Diego, men stadig ikke langt fra downtown. Et rigtig godt sted at bo med store værelser, pool, godt net og udendørs områder til at lave aftensmad. Der blev vi faktisk helt til om lørdagen.
Om tirsdag havde vi planlagt at tage på en af de mange lækre strande, men vejret tillod det ikke. Der var total overskyet hele dagen. Det er faktisk sjældent der er nogle skyer, enten er der helt skyfrit eller så får man slet ikke solen at se. Vi blev derfor bare på hotellet og nød stilheden efter en vild mandag i Sea World! Det eneste vi lavede den dag, var at tømme hele bilen for ting, da den skulle afleveres dagen efter.
Onsdag var vejret meget bedre! Omkring en 25 grader vil vi skyde på. Perfekt strandvejr! Men inden det, skulle vi ud til Hertz 5 min fra hvor vi boede og få en ny bil. Vi afleveret vores blå Nissan, og ham der tog imod bilen, bemærkede lige at vi have kørt 4190 miles fra SF på 37 dage :) Den havde både kørt i solskin, regnvejr, sne og ørken. Efter en utrolig vemodig afsked fik vi bilnøglerne til den nye bil. Vi fik af vide at vi havde fået bilen opdraderet, så vi fik en bil en højere klasse end den vi havde betalt for!! Mange tak til Jysk Rejsebureau :D Vi fik en Nissan Sentra, der har plads til meget i bagagerummet, hvilket er befriende, så vi slipper for at have så mange poser og lign på bagsædet.
Vi kørte ud til Mission Beach der ligger lidt nord for San Diego. Vi havde taget badebukser på, og var stærkt opsatte på at springe i vandet. Vi havde af den grund ikke noget kamera med, så billeder måtte vi tage en anden dag (liegsom med Santa Monica). Og meget lig Santa Monica var der en stranpromenade med forlystelser og gøglere. Ikke så livligt som Venice eller Monica men det var meget hyggeligt, og vi fik os en god sandwich inden vi tog på stranden. Efter mange forsøg løb vi i vandet til vores store overraskelse. For vandet var iskoldt! 16 grader, men der var gode bølger. Men også for store, så vi kom hurtigt ind på land igen. Men i vandet, det kom vi! Efter det købte vi ind til billige priser i supermarkedet "Vons", hvor vi har fået os et rabbatkort. Vi fik både købt lidt frugt, frosne grøntsager og to gode bøffer. Det var rart med lidt variation fra pastaen, og vi fik bikset et vanvittig lækkert måltid sammen. Det var virkelig godt!
Torsdag ville vi så tage ud og skyde nogle billeder på Mission Beach, men der var også overskyet og koldt (20 grader). Vi havde fundet en annonce med noget lækker morgenmad og pandekager i centrum af byen, så om formiddagen fik vi os den andenbedste morgenmad vi indtil videre har fået (Den bedste har vi selv lavet :). Udover at spise kan jeg ikke lige huske hvad vi lavede den dag, så vi har nok ikke opnået det store.
Men fredag lavede vi en masse!! Vi tog ud til Mission Beach og fik nogle flotte billeder. Derefter kørte vi længere nordpå til en strand der hedder Pacific Beach, eller PB som de lokale kalder det (vigtig viden). Til sidst endte vi på La Jollah Beach. Derefter vendte vi om, og ræsede ned til San Diego Pier hvor der ligger en hel masse store krigsskibe. Den bugt er faktisk tilholdstedet til den amerikanske flådebase, og den strækker sig på 20km hvor der er rigtig mange krisgskibe, men også handelsskibe. Om aftenen tilberedte vi endnu et smagfuldt måltid.
Lørdag d 19. var der Champions League finale!! Så vi havde fundet en irisk sportsbar hvor vi tog hen omkring 11.30. Det var en klassisk sportsbar hvor der var mange mennesker der heppede på deres yndlingshold. Vi havde penge på Bayern så vi var tyskere for en dag. Efter kampen fik vi os en god burger, som kickstartede vores road trip tur nr 2!!
Vi er nu en halv time udenfor Dallas, så vi har fået kørt en masse kilometer i mellemtiden og skiftet tidszone et par gange. Det var San Diego, næste update fra forrige uge går vi igang med at skrive nu, så den er lige på trapperne!
- We Are The Dancing Queens -
- comments