Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der ny stil på bloggen. Vi vil fra nu af prøve at opdatere bloggen med et par dages mellemrum så det bliver kortere, men flere blogs :D
mandag ankom vi til Chicago godt trætte så der var ikke den store energi til andet end at bestille pizza og smække benene op på værelset. Tirsdagen brugte vi på at se hvad Chicago havde at byde på. Der kan blandt andet nævnes nogle meget høje bygninger, Millennium park, Cloud gate og en masse tykke mennesker ;)
Onsdag havde vi planlagt at vaske, for der var efterhånden begyndt at hobe sig en god bunke op i baggagerummet. så vi kom tidligt op (igen), fandt et vaskeri, vekslet til en masse quarters og smidt tøjet i nogle maskiner. Efter vi havde fået vaske noget der ligner 100 kilo tøj fandt vi et sted at spise. Over en dejlig bagel besluttede vi at vi godt lige kunne klare 9 huller på den lokale golfbane. Så vi fik betalt green fee, lejet et sæt køller og så fik vi ellers skudt os der ud af. Sidst vi spillede spillede vi på en par 3 bane, men denne gang havde jeg lokket Anders med ud på en "rigtig" golfbane. hvilket betyder at huller er noget længere og har en del flere udfordringer, men Anders kom rigtig godt fra start og et par huller henne skulle man tro han havde spillet hele sit liv :)
efter runden var der lige tid til et hurtigt bad, inden vi satte kurs mod Chicago. vi havde nemlig fået billetter til Blue man group! selvom vi syntes billerterne var en smule dyre ($75 pr. stk.) var vi alligevel super glade for vi gjorde det, for hold da op der var smæk på effekterne og underholdningen i det show. WHUU! det var noget helt andet end hvad vi havde regnet med begge to, men helt sikkert på den gode måde :)
nå men vi startede torsdagen ud med at stå tidligt op, og kører mod Kalamazoo som er en mindre på på vej mod Detroit. men inden vi kunne tage fra hotellet, skulle der lige styr på bilen for den var efterhånden begyndt at sejle en del. så efter en lettere oprydning af flasker, papir, brochurer, foldere, cupons og en opfyldning af (den nu endnu større) køleboksen, var vi klar til afgang. Turen startede som så mange andre, med lidt musik fra radioen efterfulgt af Monte Carle fra iphone. men pludselig efter ca. 1 times kørsel begyndte himlen at åbne sig og det væltede ned så vi dårligt kunne se vejen. og for at det ikke skulle være nok kørte vi "sammen" med nogle af de mest aggressive lastbilchauffører vi har mødt på hele turen. Så det gjorde de ekstra "interessant". Men vi kom da sikkert frem til baren i Kalamazoo, hvor vi fik en kæmpe burger og cola hver (for $21) mens vi så EM.
efter kampen kørte vi videre mod Detroit som var dagens mål. Inden vi kunne køre ind til Detroit, måtte vi lige ind forbi deres visitor center og hente nogle cupons så vi kunne komme til at få et lækkert hotel til en super pris. noget vi har gjort os meget i på det sidste, da vi kan få et rigtigt hotelværelse for samme pris som et af de bedre moteller.
men som vi sidder på hotelværelset og slapper lidt af kommer vi til at kigge på trip advisor for at se om der er noget vi skal se i Detroit. Der kommer vi forbi et punkt der hedder DOWNTOWN DETROIT. Inde på trip advisor kan man læse anmeldeser skrevet af andre turister som har oplevet attraktionen. og der er en der skriver følgende om Downtown Detroit; Stay in the Ford Field/Comerica Park area. Outside of that - if you are a tourist. Be afraid - be very afraid - for real. Og der er flere anmeldelser der kører på samme tangent. Så det bliver nok ikke det store, vi kommer til at shoppe der :P
imorgen tager vi det første skridt ind i det venlige Canada, som amerikanerne fremstiller det. Så nu må vi se om det passer :)
Det var alt for denne gang.
- We Are The Dancing Queens -
- comments