Profile
Blog
Photos
Videos
30. Juni
I dag var dagen hvor Ellen og Freja skulle have deres stilletter leveret. Kl 6.15 om morgenen blev vi ringet op (de skulle leveres kl 7) og spurgt hvornår vi forlod byen Vi fortalte, at det gjorde vi samme dag, derefter blev der lagt på og vi undrede os meget. Kl 7 blev vi så ringet op fra receptionen på hotellet, at der var kommet nogle sko, "yes" tænke vi, lige ind til vi så dem..... Vi var blevet lovet et par nye sko, men det var tydeligvis ikke det de havde leveret. De havde bare rodet lidt rundt med det gamle par. Det betød at resultatet så ud ad h...... til og Ellen var ikke engang i stand til at tage den ene sko på, fordi den var for lille (ellers utroligt med de små fødder hun render rundt på). Vi ringeded straks til hende der havde leveret skoen. Hun kom op på hotellet og efter en lang diskussion, fik vi hende og bossen overbevist om, at vi skulle have pengene tilbage, for det var i hvert fald ikke det, vi havde betalt for (hun mente bla. at ellens sko skulle laves i læder i stedet, for det var meget nemmere, men når man nu er på udkig efter en elegant satinsko er læder ikke lige sagen). Vi skulle blot komme ned i butikken lidt senere, da den ikke var åben endnu og da hun ikke havde pengene med. I mellemtiden fik vi pakket tingene på værelset og Freja og Anette fik besøg af en postmand, så de kunne få sendt noget af alt deres nye tøj hjem, samt ikke mindst den lampe Anette havde fået i fødselsdagsgave og de 3 malerier de havde købt. Efter besøget hos post manden gik turen til skobutikken. Vi håbede, at vi ville få pengene let og uden problemer, men havde dog forberedt os mentalt på noget andet og heldigt for det. Igen skulle vi igennem en KÆMPE diskussion, men vi kom derfra med pengene, så endnu en mission var fuldført. Herefter fulgte en god morgenmad og så måtte vi med bussen mod Hanoi. Vi var blevet lovet en aircondition bus, men det var ikke ligefrem det vi fik, og efter blot 10 minutter, sov alle tres røvballer (specielt Anette var hårdt ramt). Denne bus skulle vi køre i 4,5 timer og så skiftede vi til en sovebus. For at undgå vietnamesere der ville ligge halvt ind over os ligesom ved sidste sovebus, måtte vi ligge en snedig plan, for hvordan vi kunne få fat i sæderne på 1 etage. Der blev derfor lagt en slagplan: Ellen skulle tage tre håndbagager med hen til bussen (pga mors taske, som for øvrigt stadig er med, har hun selv to håndbagager, så der skulle kun bruges en enkelt ekstra). Her skulle hun stå, som en af de første og undgå at vietnameserne maste sig foran (de myrer helt vildt) og få fat i tre sæder. Imens skulle Anette og Freja få deres egne + ellens backpack i bussens bagagerum. Missionen lykkedes, takket være nogle spidse albuer, nogle hurtige fødder og nogle stærke bærerer ;). Det eneste vi ikke kunne forudse var, hvor utrolig bumpet vejen var, og hvor højt vietnamesisk musik det ville være, så man fik alligevel ingen søvn (men vi fik de goder sæder, så kan i lære det vietnamesere, vi er smartest).
1 juli
I dag ankom vi til Hanoi tidligt om morgenen. På bussen var der en mand, der havde anbefalet os et hotel, så det snuppede vi. Efter noget morgenmad på hotellet og en god morfar, var det tid til byvandring. Vi gik langs søen, hvor der lever kæmpe skildpadder, desværre så vi ikke nogen, hen mod den nærmeste cafe. Her kunne vi få os en kaffe og noget mere mad (endelig var vi helt klar til dagens templer). Første tempel var templet i søen. Her var udstoppet en af de store skildpadder, som de indfødte underligt nok beder til, fordi de mente, at den engang havde stjålet kogens sværd, eller noget i den stil!?! Underligt så det i hvert fald ud. Nu gik turen til et litteratur palads, her var der et par kilometer ud, men vi var enige om, at vi ville have godt af gåturen. Men som så mange gange før, kunne vi ikke helt holde os fra butikkerne på vejen, så da vi igen kiggede på klokken, var der kun 15 minutter til paladset lukkede og vi var kun gået halvvejs. Æv.. Det var vi egentlig lidt trætte af. Freja valgte imidlertid at fejre dette, ved at købe sig en gine (jep ikke mindre...). Hun mente at den tidligere omtalte påfuglekjole, ville se godt ud herpå. Så nu gik turen til noget aftensmad og derefter hele vejen igennem byen med ginen over skulderen hen til posthuset (kameraet var desværre løbet tør for strøm, men forestille jeg blot en lyshåret pige, med en gine over den ene skulder). Posthuset valgte at lukke mens vi var der, så for at få ginen sendt afsted, måtte der lige 5 dollars under bordet, så kunne det pludselig lade sig gøre alligevel. Vi tøffede tilbage på hotellet, og aftenen blev brugt på snak, fis og ballade, inden vi nu håber på en god nattesøvn.
- comments