29. Juni
Hip hip hurra i dag er det Anettes fødselsdag!! Jaaaaaa:D De 21 år skulle fejres, så hun blev vækket med sang og gaver af sine snedige veninder. Aftenen forinden havde Ellen og Freja forgivet at være ude i byen og kigge efter gave, men i virkeligheden har de haft den gemt i backpacken siden Indien og Ho Chi Minh City, tsk tsk. Gaverne var dog dejlige, Anette fik en marmoræske med elefantmønster i håndslebne og farvestrålende sten og en fin stoflampe. Hvordan de har formået at skjule dem så godt så længe er stadig et mysterie for Anette.

På deres lille aftentur havde de tilgengæld været ude at finde et par gode restauranter så en god madoplevelse også blev sikret på dagen. Morgenmaden bestod af både chokolade tærte og en, langt om længe fundet, dejlig te, lækkert! Frokosten blev bestilt på en hyggelig restaurant hvor vi sad øverst på en udendørs terrasse med udsigt over floden og de fine antikke gader. Efter en god bøf med noget så himmelsk som kartoffelmos kom tjeneren og prikkede Anette forsigtigt på skulderen, og der stod hun med et fad med tre chokolademousse kager pyntet med jordbær og hvid chokolade, og med skriften "tillykke Anette, 21 år", på dansk endda. Det var en virkelig stor og dejlig overraskelse, og i løbet af rejsen har vi nok aldrig været så mætte som nu, det var herligt! Anettes store trang til kage blev hermed i særdeleshed også dækket.

Udover at spise gik dagen med at være hos skrædderen og så til skomageren og så tilbage til skrædderen og så til skomageren igen, og sådan gik hele dagen omtrent. Trods nogle små problemer ved skrædderen så blev alt bare helt perfekt, hvad mere kan man dog ønske sig på sin fødselsdag? Ellen og Freja havde deres diskussioner med skomageren, trods utallige løfter fra sælgeren så fik de aldrig en sko som passede eller levede op til den sko de rent faktisk bestilte. Så barmhjertige som vi er gav vi dem dog en sidste chance for at levere en god sko til næste morgen inden vi atter forlader Hoi an.
Ellen blev endda i løbet af dagen transporteret på motorcykel ud til fabrikken for at få målt sin fod for anden gang. Hun var væk i utrolig lang tid, så Freja og Anette begyndte så småt at blive bekymret. Nu var Ellen jo lige blevet færdig med antibiotikaen samme dag, så nu kunne det lige passe, at hun var styrtet og skulle begynde helt forfra. Dette var heldigvis ikke tilfældet, men om aftenen fik vi besøg på værelset af en læge som skulle tjekke hendes ører, i samme omgang ordinerede han hende lige syv dage mere på antibiotika. Når denne kur er slut har Ellen kun været på antibiotika i noget så diskret som 26 dage af rejsens længde.

Vi nyder forresten rigtig meget de søde og hyggelige beskeder i alle skriver til os på vores blog væg, så bliv endelig ved med det:)