Profile
Blog
Photos
Videos
13. juli
Kl. 4 om morgenen bankede det stille på døren, Ellen gik over og åbnede og ind væltede to stang stive, fødselsdagssangssyngende (på spansk selvfølgelig), dansende mexicanere, der da blot lige ville sige tillykke med fødselsdagen til Freja, jo tak og godmorgen. Vi faldt i en urolig søvn igen bagefter, i frygt for resten af nattens udfordringer, men der skete ikke mere, og Freja kunne lykkeligt rævesove de sidste 5 min inden Anette og Ellen udfoldede deres sangevner. Efter en dejlig portion gaver, gik turen nu mod et nøje udvalgt morgenmadssted, som viste sig at være virkelig hyggeligt, med en lille bæk haven og rigtig lækker friskbagt brød. Herefter vendte vi snuden tilbage mod hotellet, men gik forbi, med den eneste kommentar at vi bare lige skulle den her vej. Freja fulgte nervøst og spændt med. Vi ankom (efter temmelig lang tids traven) til et lille virkelig fint massagested, og så stod den ellers bare på fodvask, bodyscup, bad og massage, alle tre. Det var vildt lækkert, lige hvad man trængte til og en skide god gave, tak piger!! Tilbage på hotellet, stødte vi på mexicanerne, og vi besluttede os for tage ud til tigerkingdom, for at se på tigere sammen med dem. Vi valgte at se de mindste tigere, dvs. dem på 4 måneder og de største dvs. dem på 20 måneder (når de bliver ældre er de ikke til at kontrollere mere). Og så var det ellers at æggestokkene ikke kunne styre sig. De små tigerunger var helt fantastisk søde, og vi kunne få lov af age dem, og ligge hovedet oven på deres maver! De var så kære! Nu til de store tigere, mexicanernes favorit (store og mandige, men det viste sig at det var noget mere nogle tøsedrenge end os, da det kom til stykket). Det var enestående at få lov til at ligge helt tæt op ad sådan et pragteksemplar af et dyr, mens man kunne mærke vejrtrækningen fra dens enorme krop. Vi tøffede lidt mere rundt i området, og tog derefter tilbage og fik frokost, på en mexicansk restaurant selvfølgelig. Med godt fyldte maver, tog vi os en slapper på værelset, inden vi igen skulle mødes med mexicanerne, for at spise aftensmad. På grund af det store middagsmåltid, blev aftensmaden blot til en pizzaslice, før vi tog i byen for at fejre Frejas fødselsdag. Her vil jeg blot lige nævne at Conrad var endt i mexicanernes varetægt, og han blev adskillelige gange stjålet fra dem, men de kæmpede en brav kamp, og han er nu i sikkerhed igen. Om natten da vi lå og sov, kom to af dem igen ind på værelset, og sang igen fødselsdagssang... Og ja, det kan I nok forstå kræver hævn, så næste morgen kl. 8 gik vi op til dem og vækkede dem med hvad vi nu kunne finde af larmede ting.. Hævnen er sød.
14. Juli
I dag skulle den stå på afslapning, så vi gik lidt rundt i byen, fik sendt nogle Postkort, jah vi lavede ikke rigtig noget. Vores mexicanervenner var nødt til at stikke af, fordi de også havde fået ødelagt en dør.. Men de smuttede uden ar sige farvel, altså de var sku nogle spøjse nogle, men ganske hyggelige. I dag var det dagen hvor den sidste del af Harry Potter serien havde præmiere i Thailand, så Anette og Freja havde et stort ønske om at se den, mens Ellens var træt, og besluttede sig for at hotelværelsets seng, ville gøre hende bedre. Anette og Freja tog ud til at kæmpe center med en stor biograf, vi var i tvivl om, om vi nu kunne få billetter, når det var præmiere dag. Men det så ud til at de bare havde smækket filmen på i alle sale, på alle tidspunker, så det var ikke noget problem. Vi købte billet til kl. 16, uden lige at være klar over hvad klokken var, og da vi fik tjekket klokken, var den 16.10, og så fik vi travlt, for popcorn var jo også et must. Vi gik dog kun glip af reklamerne, perfekt! Vi havde lige sat os i salen, da alle lige pludselig rejste sig op, og så kom der en overdrevet idyllisk film om den Thailandske konge, undeligt. Men så gik filmen igang, og det var fedt at se! Vi tog tilbage til hotellet og gik ud for at finde aftensmad, og gik i seng.
15. Juli
I dag skulle vi på biking tur, som sædvanlig blev vi hentet 15 min for sent, men nervøsiteten melder sig, modsat i starten, ikke rigtig mere. Vi ved, at det bare er sådan alting fungerer (eller ikke fungerer?) hernede. Vi kom med bussen og blev sat af ved en kæmpe sommerfuglefarm, med besked om, at vores guide ville komme, så stod vi her og gloede lidt, imens alle andre glædeligt gik ind til sommerfuglene. Efter lidt tid spurgte vi os lidt for og fandt ud af, at alle andre var på en anden tur end den vi skulle på. Vi snakkede med nogle ansatte som ville låne vores "billet" for at se hvilken tur vi havde booket, men den havde chaufføren allerede taget, vi kunne dog huske at chaufføren blev kaldt mester pee, så nu gik jagten ind for at finde ham. Efter endnu mere venten, blev der styr på sagerne og vi blev kørt ud i skoven, hvor vi skulle på vores biking tur. Vi kom ud til et idyllisk sted, med elefanter på den anden side af floden (jep, Anette var solgt), herfra skulle vi så ud at cykle. Vi mødte vores guide som spurgte, om vi kunne klare lidt bakker på turen, og jo, det mente vi jo nok vi kunne. Inden cykelturen gjorde han os flere gange opmærksom på, at det altså god kunne være hårdt, men vi holdte modet oppe og mente dog stadig godt, at det var noget vi kunne klare.
Afsted kom vi på vores mountainbikes og op på vejen, vores guide hjullede afsted i 1. gear, så vi tøffede stille bagefter, ned af bakken kørte vi i fin hastighed, guiden begyndte dog ikke at træde i pedalerne før vi stod stort set stille. Generelt var han bare umådelig dårlig til at cykle. Vi forsøgte at spørge om vi kunne køre lidt hurtigere, det viste sig dog ikke at være en mulighed. Anette forsøgte at lære vores guide hvordan gearne virkede, men da han ikke kunne træde rundt i 3. gear satte han den ned i 1. gear igen. Flere gange måtte vores guide spørge om ikke vi kunne holde pause, for han skulle puste ud, vi stod og gloede lidt og når vi så endelig havde pakket eksempelvis vores vand frem, så spurtede han afsted i 1. gear. Flot? I stedet for at lade sig irritere, endte det med at blive en sport at "køre guiden træt" vi må sige, at det lykkedes ganske godt, uden vi dog selv følte osden mindste smule udmattede.
Herefter gjaldt det en trætop bane, hvor man kunne køre fra sted til sted i noget der lignede en svævebane, det var virkelig sjovt. Vi skulle dog gøre dette sammen med et japansk par, hvor manden ikke var overvægtig, men kæmpe tyk! Han havde sine problemer med at få rumpen op på platformene og det fik guiden nævnt nogle gange, øv hvor var det synd for ham.
Nu brød regnen ud og vi fik af vide, at den nye guide som vi havde fået til sidste del af cykelturen ikke ville cykle før regnen var stoppet, efter en times venten besluttede vi, at vi ikke gad og vente på at regnen stoppede, men bare ville tilbage. Det skal lige siges at regn her, ikke er som regn derhjemme, det er mega øs pissende vildt regnvejr, Freja har eksempelvis problemer med, at hun taber kontaktlinserne i regnvejr.
Vi fik lov at sidde på nogle bænke i ladet på en bil, da vi kørte tilbage, nogle steder på vej ind mod byen stoppede regnen og hver eneste gang stoppede chaufføren for, at gå om og lukke plastik "vinduerne" op og i igen når det begyndte at regne, hvilket altså skete nogle gange på den køretur. Hjemme på hotellet igen stod den på afslapning, god mad og hygge.
16 juli
Anette og Freja havde spottet et shoppingcenter, som vi kunne bruge dagen på, efter vi skulle tjekke ud fra værelset, og inden vi skulle med bussen videre til Bangkok. Det lykkedes os at bruge en hel dag i centeret uden at bruge nogle penge, ud over på mad.. Men det var hyggeligt, og der var aircondition. Hele formålet med denne tur var egentlig at Anette havde spottet en vintage butik på vej hjem fra biografen, og så gik jagten ellers efter den. Enten var vi det forkerte sted, ellers overså vi den, men vi tror dog at grunden til at ikke kunne finde den var fordi den var lukket, øv. Vi gik en sidste tur rundt i Chiang Mai, fik en brownie og nogle nachos, og vi sprang på bussen, som viste sig at være langt under den standard vi havde regnet med, men der var få med bussen, så vi kunne få et sæde hver, så nattesøvnen var okay. Eller Ellen var den heldige vinder af at side foran en fuld canadier, der stank af alkohol, og som hørte høj musik på sin telefon. Eller det vil sige at musikken blev afbrudt af at hans telefon næsten konstant ringede, og han valgte at råbe ind i den som svar.. Herligt!
- comments