Profile
Blog
Photos
Videos
17. Juli
Vi ankom til Bangkok tidligt om morgenen. Vi var blevet fortalt at vi ville blive sat af ved khaosan road, backpackergaden, men en tuk tuk mand fortalte os at vi var langt væk, da han skulle vise os hvor vi var på kortet, var det tydeligt at se at han pegede et tilfældigt sted på kortet. Så hans plan var et han kunne køre os de 20 meter der var hen til gaden, (som man ikke kunne se derfra) og så tjene på det. Men vi gennemskuede ham. Nu gik en lang og hård tur fra hotel til hotel, for at finde noget nogenlunde billigt og efter lang tids søgen lykkedes det. Der var bare lige et problem, vi kunne først tjekke ind kl. 13 og den var 7 om morgenen, men de havde en fin lobby, med en morgenmadsrestaurant, hvor vi glade smed vores trætte kroppe. Freja havde et projekt med en taske hun havde set sidste gang vi var i Bangkok, hun havde tænkt på den lige siden, og var nødt til at have den, når den nu kun var en taxatur væk. Denne taxatur endte dog noget anderledes end vi lige havde regnet med. Vi fandt en taxa der ville gå med til en okay pris, men undervejs forklarede han os, at vi ville få over 50% rabat hvis vi ville ind og se på en stor (faktisk verdens største) smykke butik/fabrik. Han ville nemlig få penge for at bringe dem potientielle kunder. Vi tænkte at vi da godt lige kunne spare de penge, og smykker kan man da altid tage et kig på, så det var hvad vi gjorde. Vi kom til en enorm bygning, med fint klædte folk (kvinder i traditionelt thailandsk tøj, og mænd i jakkesæt) som åbnede døren for os, og servede en gratis velkomstdrink. Vi fik vores egen sælger med os rundt, og han førte os gennem sliberiet af diamanterne. Herefter blev vi ført ind i et kæmpe lokale med ni store akvarier, hvorimellem der var masser af glasmontrer med smykker fra det fineste og mest elegante til det vildeste store og voldsomme, alle sammen med diamanter og andre sten. Ellen vågede at forklare vores sælger hvad hun godt kunne lide, og det blev farligt, for hvad der skulle have været en meget billig taxatur, endte med at blive afsindigt dyr. Men nu pryder en smuk hvidguldsring med en blå safir Ellens finger. Videre til centeret, og Freja fik, efter noget ekstra overvejelse omkring farven, købt tasken.
Vi tog tilbage til Anette, der måtte vente på hotelværelset, for at passe på vores tasker, da klokken var lidt i et. Vi gik op for at tjekke ind, men receptionisten var en anden, og pludselig havde vi ikke noget værelse, de havde givet det til nogle andre! Vi tog en lang diskussion med dem, og fik talt os til et ret dårligt værelse, men uden noget rabat, som undskyldning. Vi kunne ikke gøre andet end at tage imod, selvom vi bestemt ikke var tilfredse. Efter nattens bustur var alle udkørte, og vi slappede af på værelset inden vi skulle mødes med vores thailandske ven Tryn, som var en del af den gruppe som vi vandrede med i Sapa, han skulle vise os lidt rundt i Bangkok. Han havde en bil, så det var nemt at komme rundt, vi startede med at køre ud til de tre store shoppingcentre, hvor vi kun havde været i det ene, og han viste os hvordan de var forbundet. I forhold til vores penge var det nok godt at vi kun havde været i det ene da vi var på egen hånd, for de to andre var så meget federe, og der var så mange ting der så vildt lækre ud. Han tog os også med på en mælkebar, det er åbenbart meget normalt, man kunne få alt muligt mælk med smag og så var der bare køer og kopletter over alt. Vi spiste aftensmad på en restaurant i et center, og han bestilte noget thailandsk, som smagte ret godt. (Anette var vild med en citrussalat med krymmel, indtil hun opdagede at krymlen var små fisk). Herefter gik turen til en skybar, der er en officiel i Bangkok, men den skulle være sindssygt dyr, så vi tog denne hyggelige bar på toppen af et fint hotel, og drinksne var skam dyre nok. Men det betød ingenting, når vi kunne få lov at sidde og nyde udsigten af skyskrabere med diverse neonlys træde frem fra Bangkoks mørke. Sikke en udsigt! Tryn var tidligere på aftenen kommet til at love os at vi skulle på strip-bar med ladyboys, (som er noget man ser ret ofte, over det hele i Thailand) så det var næste stop, der var ikke så meget gang i den, men på podiet stod nogle piger i undertøj og travede lidt frem og tilbage. Det var sådan at der hele tiden var en ladyboy på scenen, og vi kunne umuligt se hvem af dem det var. Tryn fortalte at de endda får skåret de nederste ribben af, for at få talje som en kvinde!
Vi blev kørt hjem til khaosan road, hvor vi gjorde den sidste shopping for vores resterede bhat, på trods af at gadebutikkerne var ved at lukke, fordi klokken var mange. Vi vendte udmattede tilbage til hotelværelset for at se frem til en lur før vi skulle med flyet til Japan.
- comments