Profile
Blog
Photos
Videos
31. Maj
Vi startede dagen tidligt og var spændt på hvilken morgenmad der ventede os. Vi trøstede os med at det da kun kunne blive bedre end Indiens toastbrød. Vi kom ned til buffeten og her fandt vi en morgenmad vi knap havde turde drømme om. Ud over engelsk breakfast var der også traditionelt tai morgenmad og selvfølgelig frugt i rigelige mængder, lækkert! Vi startede dagen med at søge visum til Cambodia, laos og vietnam, samt bestille dykkercertifikat på en ø ved navn koh tao som er kendt for gode dykkermuligheder. Nu skulle resten af dagen jo så spenderes og hvad mere fornuftigt end at bruge dagen på shoppingcenter. Der var to centre i forbindelse med hinanden, hvert center med 7 etager, STORE etager, vi brugte hele dagen og alt for mange penge og nåede alligevel kun en lille del af to af etagerne. Centeret var ren drøm så længe man ville shoppe, men da behovet for at komme hjem til hotellet meldte sig igen, havde vi straks et større problem. Hvordan kom vi ud af så enormt et center, efter lang tids søgen kom vi endelig ud. Det viste sig at der ved 7 tiden om aftenen åbenbart er myldretid i Bangkok, hvilket gjorde det umuligt at finde en taxa der ville køre på taximeter. Vi måtte i stedet aftale en pris med en chauffør og hjem kom vi. Efter en morfar på hotelværelset var det tid til at opleve the bagpacker street. En gade med høj musik, butikker og barer over alt, stedet hvor man egentlig går afslappet klædt og fester. Alligevel var vi alle iført nye stilletter, det var vi jo nødt til eftersom at de lige var købt.
1 juni
Først skulle frejas taske ordnes (den gik i stykker for et par dage siden). En taxachauffør vidste heldigvis hvor det var muligt at finde en mand der kunne lave den, super. Derefter gik dagen med at gå imellem templer, ikke kun templerne, men også gåturen på de små hyggelige gader var helt sikkert noget specielt. Vi kom også forbi en attraktion ved navn Giant swing, en stor gynge, fedt tænkte vi, men blev dog meget skuffet da vi så at der rent faktisk ikke var nogen gynge. En lokal skolelærer kunne dog fortælle os at det havde der været, den var blot blevet fjernet for ca 100 år siden pga. af dødsulykker da den kunne svinge så højt. Herefter fulgte endnu et tempel og her mærkede vi at vi er afsted i regntiden. Som ud af det blå kom pludselig et kæmpe skybrud med rigtig meget vand i løbet af kun få minutter. Heldigvis varede det så kort tid, at det ikke var noget der kunne slå os ud. De templer vi har set i dag har stået i kæmpe kontrast til de fleste templer i Indien, der var nemlig guld og glimmer alle steder de kunne putte det og hvis ikke der var steder nok med plads til glimmer har de blot lavet fallossymboler badet i glimmer. Sidst på eftermiddagen gjaldt det om at få sig noget mad og forberede sig på nattens bustur og sejltur, der i alt tager lige godt 10 timer.
- comments
Attraktioner i Thailand Mange er bange for tage til Thailand i regentiden men det er en ok tid, det sjælen at det regner mere en et par timer nogle få dage om ugen.