Profile
Blog
Photos
Videos
8 juli
Vi vågnede på vores hotel, eller hvad man nu skal kalde sådan et. Man kunne trisse ud på toilettet, forsøge at hoppe undvigende for de tisklatter der lå på gulvet og endelig komme af med hvad man nu skulle af med, sætte sig på brætte var dog ikke en mulighed, her var også fyldt med tis. Derefter listede man tilbage på 'værelset'. Her forsøgte man, at blive i sengen, når der skulle pakkes, for gulvet var for ulækkert at gå på, hvornår der sidst var gjort rent, var en gåde. Herefter gik turen til turistinformationen, vi håbede at kunne få et nattog til Muang Sing allerede om aftenen, for at trekke den efterfølgende dag. På turistinformationen måtte vi se i øjnene, at vi havde for lidt tid at gøre med, i stedet kunne vi vælge en trekkingtur i Luang Prabang området. Vi måtte jo tage os til takke med, hvad mulighederne bød og glædede os alligevel til den efterfølgende dags trekking. I mellemtiden gjaldt det nu om at finde et nyt hotel, for endnu en nat på det andet hotel, var alt andet end overskueligt. Efter en del forsøg fandt vi endelig et hotel med plads til tre, det viste sig at være et utrolig lækkert og billigt hotel, hvad andet kan man ønske sig? Nu blev det efterhånden tid til en omgang frokost. Ved frokosten blev vi enige om at tage en tuktuk til et af de nærliggende vandfald, men i det vi lagde ske og gaffel på bordet, efter at have fyldt maven, begyndte det at regne, ikke bare almindelig regn, men rigtig trope mega sommerregn. Æv, planerne blev nu i stedet ændret til hygge på hotellet. Her startede vi med et lækkert bad (det havde vi ikke haft lyst til på det andet hotel) og en ansigtsmaske. Derefter gik snakken om, hvilket af alle de nye sæt tøj, man skulle tage på, når man tog hjem til Danmark igen (man vil vel gerne imponere (; ) og adskillige sæt blev afprøvet. Resten af aftenen forblev i tøseaftenens tegn.
9. Juli
Vi vågnede og var totalt hooked på dagens trekkingtur. Den startede dog lidt kaotisk, da vores guide kom en halv time tidligere end planlagt for at hente os, men han ventede gerne til vi var klar (hvilke andre muligheder havde han?). Vi satte os ind i en minivan og fandt hurtigt ud af, at vi var de eneste tre der skulle på denne tur. Først skulle vi dog over og hente et par der skulle ud på mauntainbike og køre dem op i bjergene, for derefter at køre tilbage til turistkontoret (ca. 300 m fra hotellet) for at få vores bagage opbevaret (vi kunne jo have sovet 45min ekstra?) nu gik turen op mod bjergene, på vejen så vi en lille landsby med et helt nybygget tempel (det lignede ca. alle andre templer i sydøstasien), men her blev vi ført ind i bedetraditionerne, meget morsom oplevelse. Vores guide er ikke voldsomt god til det med engelsk, så da vi spurgte om, hvor ofte man skulle bede fik vi svaret 15 år, så kan man jo overveje hvad han har svaret på? Herefter gik turen til en anden lille landsby, ikke a den var stort anderledes end den forrige. Da vi nåede tredie landsby i minivan begyndte vi for alvor at undre os, hvor var det lige trekkingen blev af? Han smækkede et yderst ukendt papir på bordet og det viste sig at den trekkingtur vi troede vi havde booket, var en tur rundt minivan for at se minoriteter, æv.... Nu måtte man jo så få det bedste ud af det, det ville have hjulpet lidt, hvis man på nogen måde kunne se forskel på minoriteterne, men det var ikke til. Vores guide snakkede ihærdigt og længe om en by hvor de lavede whisky, vi håbede at her ville være noget specielt, men det var såmænd blot en sort tønde og en lerkrukke. Ellers mødte vi en smed, nogle vævere og nogle kvinder der lavede tag af siv. Vores guide spurgte om vi ville have nudelsuppe til frokost, tjo det ville vi da godt, men nu havde vi jo egentlig bestilt frokost hjemmefra, så hvorfor var det lige, at vi ikke kunne få det? Vi har ham lidt mistænkt for, at hvis vi kunne spise noget billigere mad, kunne han selv stoppe differencen lige i lommen, smart! Ved halv firetiden om eftermiddagen kom vi til det sted vi skulle bo, vi skulle bo i en lækker lille lodge, men hvad skulle vi dog bruge resten af dagen på? Bøger og andre luksusting havde vi efterladt med bagagen for ikke at skulle slæbe på alt for meget, under det vi troede ville blive hård trekking. Vi lånte et spil kort i restauranten og så blev der ellers også bare spillet kort til den helt store guldmedalje. Det skal lige siges at vi spiller et langt spil 500, hvor den der har flest point når rejsen slutter har vundet conrad. Efter ca. to måneder er stillingen nu Freja 4240, Ellen 3670 og Anette 4770 kun da vi var omkring 200 point var Freja foran, ellers har Anette bare ligget konstant forrest og Ellen ligget som konstant taber (æv). Vi gik i seng og håbede på en god nattesøvn og en mere interessant dag i morgen.
- comments