Profile
Blog
Photos
Videos
19. Juli
Vi vågner efter en himmelsk søvn i et kæmpe dyne bjerg, mmm luksus, det har vi ikke haft meget af. Vi havde det måske også lidt for rart der i den store bløde seng for pludselig var der ikke længe til morgenmads buffeten lukkede, så vi fik travlt!
Efter et sørgmodigt farvel til dynen fik vi tjekket ud af hotellet og fanget en shufflebus tilbage til lufthavnen, hvor vi skulle have styr på hvordan vores railpas egentlig fungerede. Med vores railpas skulle vi kunne tage et stort udvalg af togbanerne rundt i Japan, men hvordan vi lige fik det skiftet til billetter, det vidste vi ikke. Heldigvis var der et par friske japanske kvinder der hurtigt lige kunne forklare os hvordan det fungerede, og vupti dupti så havde de da også bestilt togbilletterne for os hele vejen til Takayama. Vi ved ikke om det bare er os der er blevet for vant til syd øst asiens sløve ineffektive forhold, men det gik pludselige lige lidt for stærkt, vi skulle jo også lige op og udnytte lufthavnens internet, så kvinderne afbestilt kvikt billetterne igen og vi aftalte at vi bare ville komme tilbage når vi var klar til at tage afsted.
Vi glædede os også til at komme ud af lufthavnsområdet og ud i Japan, så efter en times tid tog vi afsted mod bjergbyen Takayama.
Vi er ret så begejstrede for Japans toge, der er gode sæder, masser af benplads og så er de rene og pæne, en væsentlig og langt mere behagelig måde at rejse på end syd øst asiens bumle busser. Så som en forskel kunne vi faktisk slappe af under vores transport. I løbet af togturen mødte vi en ældre mand der stod og sagde nogle underlige vuushhhh lyde, lidt underligt, men det viste sig at det var vindens lyde han stod og efterlignede, og fortalte os i den sammenhæng at der var en voldsom orkan på vej. Da vi lidt efter stod på perronen og ventede på næste tog kunne vi godt mærke, at det var ved at blæse godt op og der kom nogle ordentlige vindstød, åh nej tænkte vi bare, hvad er der lige med Japan og deres evne til at tiltrække naturkatastrofer? Da vi kom til Takayama var der dog ikke en eneste vind der rørte på sig, så vi kunne hurtigt ånde lettet op igen.
Vi havde fundet den billigste overnatnings mulighed som Lonely Planet havde at byde på, og det viste sig at være en fin lille perle. Det var et tempel i ægte japansk stil, små tynde madrasser på gulvet som senge, skydedøre i mørkt træ med ruder i papir, enkelte vægge er også i papir og så er der en fin lille japansk have udenfor. Alle vores forventninger og forestillinger omkring Japan blev indfriet lige med det samme, vi er forelsket. En sød og forsigtig kvinde viste os rundt i templet helt ned til mindste detalje, vi ved nok sådan ca hvor alle stik kontakter i hele huset er placeret og hun fik også op til flere gange advaret os imod at bruge vand udenfor badetiderne, for så var vandet nemlig koldt, så vi skulle passe rigtig, rigtig godt på, tak, det skal vi nok. Hun viste os også andre lidt sjovere ting som fx bederummet, hvor der også er en trappe ned til en mørk kælder hvor man kan gå på jagt ned efter en gylden nøgle. En god udfordring det kan vi lide, men for i aften blev det kun til en afprøvning af vores fine japanske senge, og her er en rigtig god puffende dyne, mmm vores første indtryk af Japan er helt i top. Måske bortset lige fra en meget sur tjener som vi blev konfronteret med på den restaurant hvor vi spiste aftensmad, han blev så sur at han nægtede at betjene os. Vi ville egentlig bare gerne vide hvorfor vi ikke havde fået nogen laks når det nu var det vi havde bestilt, men det var han ikke lige mand for at give os svar på, så der tager vi nok ikke hen igen. Tsk tsk han kan ikke være hans opførsel bekendt overfor Japan.
- comments