Profile
Blog
Photos
Videos
22. Juni
Nu var tiden kommet til at forlade den hyggelige bjergby Takyama, vi tog afsked med vores hostel, og sagde farvel til den meget forsigtige dame, der havde været behjælpelig under hele opholdet. Togturen til Kyoto tog omkring 5 timer, og det er altså en fornøjelse at side i de japanske toge, som også kan finde ud af at køre til tiden og alt muligt. Vi havde igen booket det billigste hostel vi kunne finde, denne gang var vi advaret om, at det kunne være svært at finde, da bygningen til forveksling ligner en bank. Så vi havde ikke de store forventninger til stedets indretning. Det viste sig dog at være en fejl, selvom her er meget "sterilt" formår stedet stadig at være hyggeligt, og her et dejligt opholdsrum. Eftersom vi valgte den billigste løsning, bor vi nu på et mixed dorm, til otte personer, og det fungerer rigtig fint. Resten af aftenen blev brugt på lige at tjekke Kyoto down town ud, og det endte naturligvis i shopping, på trods af at vi er kommet til dyre dyre Japan (som faktisk stadig på rigtig mange punkter er billigere en Danmark).
23. Juli
Kyotos kulturskatte skulle nu udsøges, og der var lagt en rute for dagens program. Første stop, var det gamle kejserpalads, hvor kejserfamilien havde residens indtil hovedstaden blev flyttet til Tokyo for over 100 år siden. For af få adgang, skulle man ansøge om lov, og som turist kan man få adgang samme dag, eller i løbet af et par dage. Hvis du er japaner derimod, kan du få lov at vente i flere måneder. Vi lejede tre cykler på hotellet, så vi let kunne bevæge os rundt i byen (her tør vi godt cykle, for folk ser ud til at overholde færdselsreglerne), vi fik at vide at vi ikke måtte stille cyklen på gaden, da dette er ulovligt i japan, men fik også at vide at vi kunne parkere ved de forkskellige attraktioner, så det tænkte vi ikke mere over. Vi tog til paladset for at ansøge, og forhåbentlig få adgang allerede senere den samme dag. Efter en lidt skuffende gåtur i den store have (den var bare kedelig) der omgiver paladset kunne vi konstatere at paladset var lukket i dag, så det kommer vi ikke ind og ser. Heldigvis var næste stop et nærliggende palads, Nijo, så der kørte vi til, købte parkeringsbilletter til vores cykler og gik ind. Paladsets to afdelinger var omgivet af en smuk japansk have, der på samme tid ser vild, forvokset og utroligt overorganiseret ud. Paladset var smukt i det mørke træ med parpirsskydedøre, her var de blot dækket med bladguld og farverige elegante malerier, som også prydede væggene over alt i paladset. Det var storslået, men samtidig hyggeligt og ikke så prangende. Det helt særlige ved netop dette palads, er at gulvet er bygget på en speciel og yderst avanceret måde, som man end ikke kan efterligne i dag. Når man betræder de mørke træbræder, lyder en nattergals fløjten, det er konstrueret og organiseret så knirkelyde lyder som fuglekvidren. Denne installation er gjort for at kunne opdage smuglyttere, til vigtige begivenheder.
Turen gik videre til kyotos internationale manga museeum, man trækker en billet i en automat ved indgangen, og så kan man ellers bare gå i krig. En stor del af museet fungerer som et sted, hvor japanere går ind og sætter sig til at læse en mangategneserie. Noget vi blev overraskede over var, at tegneserierne i så høj grad var henvendt til voksne. Der var kun en lille afdeling til børn, hvor mangetegneserier hjemme jo næsten kun er en børneting. Men der sad folk i alle aldre, og der var mangabøger der matchede alles interesser. Vi kunne dog ikke deltage i denne del af museet da vores japanske stadig er noget sløvt. Mens vi stod og så på nogle tegninger kom en højtråbende mand gående forbi, mens han bankede to stykker træ sammen. Vi undrede os, og irriterede os over forstyrrelsen i den dejlige ro der ellers var på museet. Lidt længere nede af gangen viste det sig dog at manden var ved at samle folk sammen til et lille show, som naturligvis foregik på japansk. Det var vi jo nødt til at se, og for vores skyld tilføjede han nogle enkelte engelske ord. Så vidt vi har forstået, var der først en slags gætteleg, hvor man kunne vinde plasticringe, men den havde vi også lidt svært ved at deltage i. Herefter fortalte han en historie til nogle billeder, og dette var en oplevelse. Manden havde en meget karakteristisk dyb stemme, lige som en mangafigur i en mangategnefilm, og så blev der ellers dramatiseret, grint, grædt råbt og overspillet for alle pengene! Han var simpelthen så herlig, og det var fedt at se hvordan han gik til den. Vi gik dog fra showet før tid, da vi stadig ikke rigtig forstod noget. Så fandt vi endelig det vi var kommet for, en historisk forklaring af udviklingen af manga, hvor man kunne følge mangen op gemmen 1900 tallet begyndende omkring 1950.
Maven begyndte at knurre, og vi ville spise i museets cafe, men den var ikke åben endnu, så vi steg op på cyklen og begav os afsted for at finde et frokostmåltid. Spisestederne var der mange af, men ingen steder vi kunne holde cyklerne, vi kørte rundt længe og overvejede om vi skulle stille cyklen på gaden ligesom alle japanere gør, men det turde vi dog ikke, efter hotellets formaninger om at lade være. Det endte med at Freja blev ved cyklerne mens Anette og Ellen gik ned i bageren for at købe lækkert brød. Om aftenen gik vi tilbage til down town, hvor det endte med noget mere shopping og aftensmad på en vist nok ret fin fransk restaurant. Anette havde set et billede af en hakkebøf, og var nødt til at prøve den. Hun fik sig dog en overraskelse da den kom, den blev nemlig serveret i en sort brændvarm støbjernsgryde oven på en portion pommes frites, men det smagte vist meget godt. Fra denne restaurant er der en tilføjelse til toilet facts: når man rører ved brættet(låget), åbner det af sig selv, efter man har gjort hvad man nu skulle (naturligvis med varme i sædet), rejser sig op, trækker toilettet selv op, og brættet lukker i igen. Vi nød resten af aftenen i opholdsrummet med kortspil og hygge.
- comments