Profile
Blog
Photos
Videos
Det går stille og roligt fremad med at lærer familien bedre at kende, og jeg synes ligesom moren og jeg har fundet hinanden lidt mere, så det er rigtig dejligt! :)
Der er lidt begyndt at komme en form for hverdag, hvor jeg går på arbejde fra 8 til 18. Det er nogle lange dage, og jeg sidder mest med opgave og det fag jeg læser på fjernstudie, Human rights, hjemme fra. Jeg har bedt ham, der står for kvinders rettigheder afdelingen om nogle arbejdsopgaver, som i en rigtig praktik, så det håber jeg snart jeg får, så jeg kan komme rigtig ind i organisationen og arbejdet. Det er jo også en del af det, at være i praktik, og kan også hjælpe med indsigt til mit projekt.
I lørdags tog jeg til byen Soroti, som er den største by i området. Her bor Chrsitian, så vi brugte dagen sammen på at trisse rundt i byen, gå på cafeer og spise vestlig mad, som salat og burgere. Det var dejligt med en større by, hvor der skete lidt mere med butikker og ikke at være den eneste hvide. Det var lidt et pusterum, fra at være meget i autentiske Uganda i min lille by.
Om søndagen tog faren i min familie mig med i kirke. Det var en rigtig spændende og festlig oplevelse. Selve kirken er ikke så stor og meget simpel. Da der kom rigtig mange mennesker, foregik det hele uden for kirken, hvor de havde sat pavilloner og stole op. Vi sad i en stor cirkel og det mindede lidt om en have fest, eller et gymnastik stævne hjemme i Danmark. Der var omkring 100 konfirmanter, der skulle konfirmeres. I Uganda er det kun biskoppen, der kan konfirmere, så han kom også. Der var desuden en masse præster fra de små landsbyer, og mange andre krike folk af forskellig rang. De sad samlet og ved siden af dem sad vi, sammen med de finere folk med indflydelse og penge. Der var bl.a. politikkere og ledere. Alle andre sad i resten af cirkelen med skygge fra træerne. Koret var livligt og dansede rundt. Jeg fik lejlighed til at hilse på dem inden, da Jimmi spiller keyboard for dem. Når koret synger står alle op og klapper og vrikker med :) Det er ret festligt at gå i kirke i Uganda. Det tog ret lang tid, at skulle konfirmere så mange, og alle mulige præster og andre vigtige folk skulle op og snakke, men faren oversatte til engelsk for mig, og det var en rigtig god oplevelse. :)
Da vi kom hjem gav jeg børnene en gave jeg havde købt til dem i Soroti. Det var Disney filmen Frozen, som jeg kunne få for kun 3 kr. Den så vi så. De synes den var rigtig god, men det var lige før moren grinte mest :D Det var helt mærkeligt at sidde i deres lille stue og se Frozen, mens man i ny og næ stadig kunne hører en ged bræe udenfor, så man blev mindet om, hvor man i virkeligheden var henne. Jeg tænkte også meget over, hvordan de mon tolkede anderledes på filmen, end jeg gjorde pga. vores forskellige kulture. Det snakkede vi også lidt om. Om aftenen, mens vi ventede på aftensmad, som vi altid spiser meget sent (!), satte Mary pludselig filmen "Alene hjemme" på DVD afspilleren. Igen meget mærkeligt, at side her i Uganda i lille Katakwi, hvor nogle bor i lerhytter, og så se en film jeg har set hver jule siden jeg kan huske. Det var rigtig hyggeligt og rart. Underligt at tænke på, hvordan de bord, både fysisk og med deres værdier, og så at de ser samme film, med en så vestlig verden. Både især moren og faren grinede vildt meget, og det mindede mig om at se den der hjemme med min familie, hvor min far også griner rigtig meget. Selvom man er forskellige med hensyn til mange ting, kan man stadig have ting til fælles og have samme humor :)
Jeg er blevet bedre til at gå ind til mig selv og ligge lidt eller læse. Det er dejligt ikke hele tiden at skulle være på, og Mary virker til at have indfundet sig med det lidt mere. Første gang kom hun ind og sagde at hun savnede mig unden for an, hvor hun sad ved sin butik. Hun har også haft tildens til hele tiden at spørger, hvor jeg går hen, hver gang jeg bare rejser mig, men hun er faldet lidt mere til ro, og vi hygger os nu. En aften endte alle pigerne, Mary og jeg med at danse rundt i mørket uden foran butikken til musikken fra baren, der ligger ved siden af, mens vi spiste vandmelon og vaskede terassen. Hun er blødt helt op, fra da hun sagde hun kun kunne lide gospel og kirkelig musik :)
Næste weekend skal Christian og jeg til hovedstaden Kampala. Der skulle være en masse spændende ting at se, og så kan man gå på resturanter og i vestligt shopping center. De "vestlige" pauser trænger man til engang i mellem, når man bor så intenst i en meget anderledes kultur. Måske kan vi også mødes med en frivillig, der hedder Ditte og bor nær Kampala. Så det glæder jeg mig meget til.
- comments
Stefanie Hvis I gerne vil på en rundtur til diverse seværdigheder og høre om Kampalas historie så kontakt Walter's Boda Boda Tours. Det kan godt anbefales. :)