Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det endelig weekenden, hvor vi skulle på gorilla trekking! Fredag var det national helligdag, da det var independents day, så vi havde dagen fri. Louise og andre fra ActionAid, der havde været på workshop ude af byen, kom forbi Katakwi og tog mig med til Soroti. Herfra tog Louise og jeg natbussen til Kampala. 5 timers tid tager det. Det var en lang men okay tur. Om morgnen kom vores guide Samuel og vores chauffør, og vi hentede Ditte. Så gik turen ellers vest på til Bwindi. Det var en lang tur, men vi havde nogle hyggelige stops undervejs. Bl.a. stoppede vi på ækvator :)
Vi var først fremme ved vores hostle ved en 17-18 tiden og var ret trætte. Det var et hyggeligt backpacker hostle, med rigtig god mad. Vi kunne dog godt have brugt, at der var varmt vand i bruseren...! Området er et bebjerget område, og man kunne tydeligt mærke, at der var koldere og mere regn her, end hvor vi bor.
Vi skulle meget tidligt op og køre hen til National Parken lørdag morgen. Vi var oppe kl. 5 om morgnen. Efter et par timers lur i bilen, var vi fremme ved parken, hvor vi blev delt ind i mindre grupper med en guide. Ditte, Louise og jeg kom i gruppe med et par tyske kvinder. Ganske hyggeligt. Det var en meget vild og besværlig vej, at komme rundt i junglen! Vi gik op op op! Meget stejlt og hårdt. Men så kom vi til stedet, hvor den gruppe af gorillaer, som vi skulle finde, var. Vi kunne komme ret tæt på, og det var helt utrolgt! Måske 3 meter væk, var de bare der og passede sit, mens de kiggede på os ind i mellem. Det var en fantastisk oplevelse, og jeg kunne ikke helt forstå at vi var så tæt på et vildt dyr, midt ude i en fantastisk smuk regnskov! Det begyndte at stå ned i stænger to gange, mens vi var der, men det var det hele værd!
Efter vi kolde og våde kom tilbage til start positionen. Fik Ditte, Louise og jeg at vide, at der havde været problemer med Louises permit, som man skal have for at komme ind i parken. Det var noget vores guide skulle stå for, da vi havde givet ham penge til hele turen, og han så stod for mad, overnatning, transport og selve gorilla trekkingen. Lige inden vi skulle til at gå, var Louise også blevet kaldt tilbage, da der var problemer med hendes permit, men vores guide havde sagt, at han nok skulle ordne det, og Louise fik heldigvis lov at komme med os andre ud.
Nu da vi så var kommet tilbage forklarede dem, der arbejder i parken, at vores guide Samuel og vores chauffør, var blevet taget til den lokale politistation, da Samuel kun havde betalt permit for Ditte og jeg. Han havde i starten prøvet at bilde dem ind, at han kun kom med to turister, men de gennemskuede ham selvfølgelig, når vi kom anstigende tre. Vi var meget forvirrede over denne information, og kunne ikke rigtig tro på, hvad de fortalte os. Samuel virkede som en rigtig fin fyr. Vi har mødt ham igennem ActionAid, som ansætter ham til, når vi de første dage, skulle vises rundt i Kampala.
Vi blev kørt til politistationen, meget forvirrede og nervøse for, hvad der skulle ske. Hvis både vores chauffør og Samuel blev tilbageholdt, hvordan skulle vi så komme til Kampala dagen efter?! De troede heldigvis alle på, at vi ikke havde prøvet at snyde nogen, så vi var ikke i problemer. Men den var meget mærkeligt at være på politistationen, som mest bare lignede et skur, og at Louise skulle vidne forklarer mod en fyr vi havde tilbragt hele dagen sammen med, dagen for inden. En man vi troede vi kunne stole på. Jeg begyndte at få det lidt dårligt, da vi var der. På "kontoret" stod hans sko, som han ikke måtte have på som straf. Jeg har hørt meget dårligt og politiet og fængslerne igennem mit arbejde med ActionAid og jeg fik ondt i maven over, at han var der. Han kom ud, mens vi var der og gav os sin forklaring. Han havde mistet nogle af de penge vi havde givet ham - Hvad det så betød, og havde derfor ikke penge til den sidste permit. Han havde troet han kunne nå at skaffe dem samme morgen, af en eller anden grund, men kunne ikke.
Aftenen for inden havde han pludselig også ville have flere penge, da kursen i ugandiske shillings er meget usikker og havde skiftet siden vores aftalte beløb. Der havde vi også været meget usikre om vi skulle betale mere, da det jo ikke var i følge vores aftale, men vi endte med, at give ham lidt mere, da det jo ikke var hans skyld, at kursen havde ændret sig. Stadig sagde vi, at det jo også var mange penge for os, og at ikke alle ville have givet ham flere penge.
Nu følte vi os godt dumme. Var det også bare en del af, at han havde "mistet" pengene? Og hvorfor havde han dog ikke sagt noget? Kunne han ikke se, at han puttede os i en meget ubehagelig situation? Han var ked af det, men kunne ikke forklarer yderligere. Vi ringede til vores kontaktperson Ivan, som sagde at vi skulle efterlade Samuel hos politiet. Samuel prøvede ellers en ekstra gang i et desperat forsøg, at fortælle os, inden at vi ringede til Ivan, at han havde været i kontakt med ham, og han sagde, at vi skulle betale Samule ud af fængslet. Nogle penge vi ville få tilbage. Det troede vi slet ikke på, og det blev også bekræftet af Ivan, da vi selv ringede.
Heldigvis troede de på at chaufføren heller ikke var indblandet, så vi havde ham til at tage sig af resten af tuen. Samuel gav ham også de penge vi skulle have til mad. Chaufføren fortalte dog, at Samuel også skyldte ham 40% af hans betaling for turen. Parkchefen var også på politistationen, og fortalte, hvordan han kunne miste sit job, for at have ladet Louise komme med uden permit. Samuel har kostet meget for mange mennesker, og alligevel kunne jeg slet ikke holde tanken ud, om at han skulle sidde i fægsel der. Vi blev fortalt, at hvis han ikke betalte, kunne han få op til tre år...!! Fængsler i Uganda er ikke særlig gode. Selvom det var os han havde prøvet at snyde, og selvom jeg ikke ville havde råd til at miste de penge, der skulle til for at få ham ude, sad jeg stadig med en ubehagelig følelse af, at vi faktisk kunne have fået ham ud, så han ungik en så hård straf. Meget ubehageligt mildest talt!
Chaufførren måtte desuden lige bestikke politiet, for at de ikke skulle beslaglægge hans bil. - Det på tros af at han var helt uskyldig, som resten af os. Så nu har jeg også oplevet korruption på tæt hold. Tuen tilbage til hostlet var meget præget at situationen, og vi var alle i chok. Jeg kunne ikke helt kapere det, og måtte sidde med Bon Iver i ørerne, og tænke på noget andet. Er rigtig ærgelig over, at det skulle sætte så stor et præg, på en ellers så fantastisk tur!
Det var ikke de sidste problemer i denne weekend. Efter en meget lang tur, hvor chaufførren kæmpede for at samle penge nok sammen til benzin (han var jo ikke blevet betalt), endte det med, at vi også måtte spede til, for at vi kunne komme tilbage til Kampala, og turen blevet endnu dyrere. Desuden kom Louise og jeg forsent til vores bus tilbage til Soroti, så vi måtte vente på en natbus, der kørte kl. 22. Da den var blevet 22.30, og vi stadig ikke var kørt, gik jeg ned og forhørte mig, og fik at vide, at de skulle sælge flere billetter først. Jeg forklarede, at det jo ikke var vores ansvar, og vi skulle afsted nu. Op til en time sagde han, at der kunne gå. Efter noget tid gik Louise ned og snakkede med dem, og langsomt gik det op for os, at de af en eller anden grund havde løget om tiden for os, og bare bygget videre på løgnen, når vi klagede os. Det havde hele tiden, været planlagt, at bussen først skulle kører kl. 24.
Da vi endelig kom afsted, var vi godt trætte af Uganda og folk, der lyver og snyder. Det var ikke bedre at turen var kold og vi sad meget dårligt! I morges ankom vi så til Katakwi. Efter en venlig chauffør hentede os i Soroti. Vi er godt trætte. Jeg er ret ærgelig over alle de forfærdelige ting der er sket i denne weekend, og håber, at det på et tidspunkt ikke længere vil overskygge, hvor fantastisk det var at være så tæt på vilde gorillaer og hvor flot en tur det havde været.
- comments
Samwel you should go to FORTPORTAL IT IS A VERY BEAUTIFUL TOWN AND VERY FRIENDLY ITS ON THEY LIKE GOING MBARARA