Profile
Blog
Photos
Videos
Så er jeg ankommet til Uganda. Vi er fire praktikanter fra højskolen i Kenya, der skulle til Uganda. Chrisitan, Josefine, Lea og jeg. Vi ankom til Ugandas hovedstad Kampala onsdag aften. Trafikken i Kampala er helt vild! Vi var to nætter på et slags hotel/motel agtigt sted, som også fungerede som et sted for præster og nonner. Det var dejligt med rigtigt toilet og varmt bad :) I Kampala lærte vi lidt om transporten, købte ting vi fik brug for som myggenet, og vores kontaktperson Ivan fortalte os om vores værtsfamilier. Her fik jeg også at vide, at han havde valgt at ændre min værtsfamilie, da han alligevel fandt det for primitivt, at jeg skulle bo i en lerhytte. Det var lidt underligt, sådan at skrifte familie, men også lidt en lettelse, at jeg skulle bo i et "rigtigt" hus.
Efter Kampala brugte vi næsten en hel dag på, at komme til det område hvor Josefine og Lea skulle bo. Det var en lang men flot køretur gennem landet. Uganda er en del grønnere end Kenya, hvilket er ret flot! Christian, Ivan, vores charfør og jeg overnattede en nat nær pigernes by. Her faldt Christian og jeg i snak over et par øl med en pensioneret soldat, som havde en masse gode historier om tiden som soldat for Uganda.
Så kom dagen, hvor jeg skulle møde min værtsfamilie, og jeg var rigtig spændt! Efter at have afsat Christian, som bor halvanden til to timer væk fra mig, kørte vi til Katakwi. Familien er rigtig flinke, men er meget anderledes end hvad jeg er van til!!! Der er en mor, en far deres døtre på 14, 8 og 4. Hende på 14 har downs syndrom og går ikke i skole. Familien har også endnu en datter, som er på kostskole, og jeg har derfor ikke mødt hende. Derud over bor der også en niece på 14 år, som også lidt fungerer som maid. Børnene arbejder desuen stort set hele tiden, når de ikke lige er i skole, med at vaske tøj, lave mad og gøre rent. Det er noget anderledes end i Danmark, hvor det ligesom er forældrenes job. Moren, Mary, har en lille butik omme bag huset og faren er lærer på en skole langt væk, og kommer kun hjem nogle gange. Vi bor med rummende i en hestesko og med en gård i mindten, så man skal gå udenfor for at komme ind i et andet rum. Køkkenet er over kul, og toilet og bad er to meget små rum. Toilettet et hul i jorden, og badet, hvor man skal tage vand med ind i en spand. Savner allederede et rigtigt toilet!
Familien er ekstremt kristene, hvilket er ret svært, synes jeg. De ber bordbønd, og moren især snakker meget om gud og onde ånder. Hun vil heller ikke helt lade lægge, at jeg ikke har nogen religion. Desuden er der mange ting, som de gør anderledes. Jeg prøver at gøre tingene på deres måde, men når moren begynder at kommentere på, hvilken rækkefølge jeg skal børste tænder eller gå i bad, gør jeg det, som jeg selv havde tænkt det mig. Vi snakker fint sammen, men vi er næsten så forskellige, som det bliver, og mange af de værdier jeg har med hjemme fra, er modsat til, hvad hun har.
Det hele hjalp lidt på det da faren kom hjem. Han er en rigtig flink og smilende mand, som jeg føler acceptere mig mere som jeg er. F.eks. med hensyn til, at jeg ingen relgion har. Han inviterede også en af sine venner, som er lokal politikker, på besøg, så jeg lige kunne møde ham. Vi snakker meget om politik og problemer i landet, og han synes det er interessant også at hører om Danmark. Børnene er totalt søde. Den mindste, Vicky, skulle lige se mig an, men nu vi blevet bedste venner. Hun kan kun deres stammesprog, som hun ivrigt snakker til mig, og så snakker jeg bare engelsk eller dansk til hende :)
Det sværeste jeg har oplevet indtil nu, var da de to mindste piger havde gjort noget de ikke måtte, og moren slog dem. Jeg begyndt at helt at græde lidt, og måtte gå ind til mig selv. Bagefter trøstede jeg Vicky, hende på 8 ville ikke rigtig. Jeg spurgte Mary, hvorfor hun havde slået dem, og forklarede at det er ulovligt i Danmark, og at jeg blev ked af det. Det sagde hun ikke rigtig noget til. I en senere samtale, snakkede hun om, hvordan der i biblen står, at forældre skal straffe deres børn, når de gør noget forkert. Jeg fortalte hvordan danske forældre gør, og at der jo er andre måder at "straffe" på.
En ven af familien Jimmi, som er 24 år og arbejder for en organisation i byen, er god til at komme forbi og snakke. Han er også kristen, men synes det er sjovt at hører om Danmark. Det er rart med en på min egen alder, da han er mindre traditionel i sin tankegang.
Arbejdet hos AtionAid startede jeg i går (mandag). Jeg lavede mest research og fik skrevet lidt om organisationen til min opgave. Folk er virkelig flinke og åbne, og kontoret er rigtig fint, selvom man stadig skal gå på toilettet i et hul. I dag var jeg med ude til en workshop, hvor unge lærer om forskellige rettigheder og vejen til et bedre liv. Det er en af måderne AtionAid arbejder. Der var dog nogle ting, som jeg ikke helt kunne stå inde for, og være enig i. Her bedte de også til gud først, og vejen frem var lidt, at de unge helst skulle holde sig fra alt der hedder forhold til det andet køn. Desuden blev det lige nævnt, at selvom man globalt anerkender eget valg af seksuelorientering som en menneskerettighed, så var det jo ikke sådan i Uganda, for det var meget forkert og ødelage ungdommen. Der skulle jeg lige holde fast i stolen. Jeg snakkede med Paul fra arbejdet om det bagefter, som sagde at ActionAid Uganda er neutrale overfor dette emne. Nogle gange må man acceptere nogle ting, som man synes er helt forkerte, når man er i en så anderledes kultur.
Savner Danmark og jer der hjemme!
- comments