Profile
Blog
Photos
Videos
Ni hao allezusammen!
Howdy bowdy alle sammen!
I dag er torsdag den 2. september og jeg har anden arbejdsdag i børnehaven. Jeg sidder lige nu på mit værelse i min nye lejlighed. Kl. er 13 og jeg har frokostpause.
Ankomst
Vi ankom til Shanghai onsdag den 25. juli og da vi steg ud af flyveren var det som at gå ind i en halvvarm sauna - 34 grader i skyggen. Luftfugtigheden er meget høj herovre om sommeren og i starten af efteråret. Vi blev fragtet fra flyet til lufthavnen med bus og inde i lufthavnen stod der en mand og ventede på os. Han købte billetter til metroen, til os alle sammen, og derefter kørte vi sammen med ham hen til vores hostel.
Hostel
Vores hostel ligger ca. 10 km fra Shanghai centrum. Jeg boede sammen med de andre 5 drenge på et værelse og pigerne var fordelt på 3- og 4mands værelser. Hostellet havde ikke meget at tilbyde, men der var et opholdsrum i forlængelse med indgangen, hvor vi kunne drikke en øl, komme på internettet og snakke med hinanden. Det var fint til os, da vi brugte meget tid uden for hostellet, bl.a. i Shanghai centrum.
Shanghai
Shanghai er en rigtig flot by når man kommer ind til centrum. Nogle sammenligner den med New York. Indbyggermæssigt stiger den med en halv million i året og er på omkring 17 millioner mennesker nu. Ifølge kinesiske rejsebøger er det kun få ting der skal ses i Shanghai, da Shanghai er en kæmpe oplevelse i sig selv. Dog er der nogle steder som bl.a. The Bund, den gamle by, det kinesiske tempel, Yuyuan-haven og så Nanjing Lu som er hovedgaden der går midt igennem Shanghai. Jeg har set det hele så det er super allerede at have det klaret. Der kommer billeder senere.
Vi har været i byen i Shanghai en gang. Vi spurgte i hostellets reception hvor det er godt at gå i byen og de fortalte os om et sted der hedder babyface, navnet er i mellemtiden blevet ændret til richbaby fandt vi ud af, så det skulle jo prøves. Stedet er, ubeskriveligt fornemt, altså alt for fornemt. Væggene er lavet af glitrende krystaldesign-ting og alt er nærmest glitrende. Man skal købe en flaske sprut for at kunne sidde ned. En flaske champagne koster 8800 Yuan, hvilket svarer til ca. 7800 DKK og der er cognac til over 25000 Yuan. De fleste af os tog en øl til 60 og nogle flottede sig og købte en drink til 80. Herefter gik vi efter en karaoke bar. Da vi endelig fandt en, fandt vi ud af at deres karaoke barer er opdelt i separate rum så man sidder for sig selv, gruppevis. Vi havde håbet at finde et sted hvor alle er samlede. Vi gik derfor videre og fandt endelig det perfekte sted. En bar/et diskotek hvor der er 10 drinks til 100 Yuan og god musik. Det er dejligt.
Trafikken
Trafikken er sindssyg herovre, men også meget sjov. Kineserne kører fuldstændig som de har lyst til og så dytter de konstant - ligegyldigt om det er en cykel, bil eller scooter så dytter de, HELE TIDEN. Som Max, en jeg er af sted med sagde: "Man skulle tro at deres horn var indbygget til at dytte hele tiden og stoppe når man trykker på det" og det er virkelig helt vildt, de dytter af alt og alle. Trafiklysene bliver sommetider overholdt, men langt fra altid. De må svinge til højre for rødt, ligesom i USA, hvilket er meget smart. Trafikken glider let herovre og det er ikke tit man ser buler på bilerne. Generelt skal man bare være vågen i trafikken og kigge sig godt for. Man vænner sig hurtigt til det og så er det faktisk ret sjovt - især når de dytter.
Ordensmagten
Der står mange vagter rundt omkring og der er både politi og militær på gaden. Vi har hørt at politiet skulle være til at forhandle med, hvis man skulle komme til at overtræde en lov, som f.eks. at køre for hurtigt osv.. Dog er der også tilfælde hvor politimændene er meget reelle. Jeg har bl.a. hørt en historie om en kvinde der blev stoppet og ville give politimanden 20 Yuan fordi hun havde kørt for hurtigt. Politimanden nægtede at tage imod pengene og hev i stedet en bøde frem på 10 Yuan.
Umiddelbart virker de fløjtende ligeglade med trafikken, der sker i hvert fald ikke noget ved at køre over for rødt.
Expo
For de af jer der ikke ved hvad Expo er, kan jeg fortælle at det er en verdensudstilling med temaet "bedre by - bedre liv", her er et link: http://da.wikipedia.org/wiki/Expo_2010. Der forventes at komme 70 millioner mennesker, ca. en halv million om dagen.
Der er opstillet en masse forskellige pavilloner og den danske har valgt at fragte den lille havfrue fra København til Shanghai, så den fik vi at se på kinesisk grund. Den danske pavillon er formet som en snegl med havfruen placeret i midten og ved indgangen kan man låne cykler og cykelhjelme så man kan cykle rundt og se pavillonen. Samtidig er det danske budskab at det er godt at cykle, både for naturen og for helbredet. Den danske pavillon har 35000 besøgende om dagen ca.
Vi så også en masse andre pavilloner. Bl.a. alle de skandinaviske, hvor vi kom ind uden at stå i kø, ved at vise vores pas frem. Den svenske har bl.a. gynger og Pippi Langstrømpe at byde på.
Udover pavillonerne er der underholdning i form af kinesiske kunstnere som f.eks. sangere, musikere og skuespillere. Der var især nogle der var sjove. Nogle kinesiske damer klædt i blåt med picnickurv som dansede en mærkelig dans til noget vildt sjovt musik imens de sang - rigtig kinesisk. Nogle andre spillede på instrumenter imens de så overdrevet glade ud, det var virkelig sjovt.
Mad
De har meget lækker mad i Kina. Det er bare lige med at finde ud af hvad der er lækkert, for ligesom alle andre steder, er det ikke alt der er lækkert. Den første gang vi spiste kinesisk tog det et stykke tid at få det hele bestilt. Heldigvis er der billeder af maden i menukortet, da det jo står på kinesisk, men billederne kan også godt snyde. Den ene dag ville vi bestille forårsruller og i stedet fik vi friturestegte asier.
Vi har fundet et sted hvor de laver forskellige slags bøffer tæt på hvor vi bor, så det skal udnyttes. Vi spiser kinesisk i børnehaven hver dag, så det er rart med lidt afveksling en gang imellem.
Jeg er, uden at prale, blevet skide god til at spise med pinde. Det er de fleste af os. Den første uge var der ikke andet så vi var nødt til at lære det. Nu, efter vi er kommet på plads i lejligheden har vi fået bestik.
Lejligheden
Lejligheden er super. Ca. 70 m2. Stor stue, køkken, bad/toilet, hver vores værelse og en lille udestue. Vi har egen vaskemaskine hvilket er lækkert. Sengene er dejlig brede, knap så lange og så er de hårde.
Børnehaven
Børnehaven ligger 4 minutters gang fra vores lejlighed så det er rigtig dejligt. Xiangsu Sunshine Kindergaten, som børnehaven hedder, består af 32 klasser hvor der er 30 børn i hver klasse. Børnene er fordelt i bottom class(3-5 år), middle class (5-6 år) og top class (6-7 år). Hver klasse har en engelsk underviser og en kinesisk underviser. Engelsk undervisernes engelskniveau er godt i forhold til kinesisk standard, men under det danske gennemsnit. Susanne og jeg arbejder i samme børnehave. Susanne underviser børnene i middle class og jeg underviser børnene i top class. I dag har jeg for første gang undervist børnene i engelsk. Det var meget sjovt. Jeg lærte dem, efter aftale med engelskunderviseren, nogle sætninger sat op omkring "my sweet home" og derudover lærte jeg dem remsen "one little, two little, three little indians". Det var noget lærerne kunne lide og engelsklæreren tog over og sagde remsen igen og igen og igen og igen og igen og igen. And again'a.
Jeg møder kl. 9 hver morgen og har pause fra 12-15, hvorefter jeg møder ind en enkelt time og kan dermed holde fri kl. 16. Dejlig nem dag. Børnene sover fra 12-14.30.
Mojn
Mojn
- comments
Nicolai Jensen Ravnskjær Fantastisk blog indlæg Thomas... Rigtig flot skrevet og ikke mindst rigtig spændende læsning... Mojneee Kærlig hilsen fætter Nico :)
Huus Ni hao Jombus.. Nice med masser at læse, håber det går godt der nede, lyder spændende af helvede til!.... Hvis du møder en sød pige skal du bare pege på dig selv og sige La Duzi!.. den virker hver gang.. Ses´a
Preben Krab Larsen Hvaeh... du ka' sgu da ikke snakke kinesisk.
Preben Krab Larsen Ret lækkert med de der asier i øvrigt, hva? hold da op.