Profile
Blog
Photos
Videos
Howdy!
Her kommer lige en lille opdatering.
Vi er kun 19 studerende tilbage af de oprindelige 20, da en af pigerne har valgt at rejse hjem. Det er efterhånden en måned siden hun rejste.
Vejret hernede er blevet køligere. Omkring 20 grader og vinteren er så småt på vej. Vi har fået at vide at det bliver så koldt at vi skal have hue, handsker og jakke på når vi underviser i børnehaven, da der ikke er isoleret.
Beijing
Her er min beretning fra Beijing. Det var meningen at vi alle 19 skulle have været af sted i den nationale ferieuge, men netop pga. at det var den nationale ferieuge var det umuligt at få togbilletter til os alle. Kineserne strømmer til Beijing i ferieugen og vi var for sent ude, så derfor splittede vi os op. Jakob, Kasper, Joakim og jeg besluttede at tage af sted sammen.
Søndag:
Vi tog af sted kl. 23.45 fra Changzhou togstation. Det tog vi kørte med har sovekabiner, hvilket gjorde den 11 timer lange togtur mere bekvem.
Mandag:
Vi ankommer mandag kl. 11.00 ca. i Beijing. Inden vi er taget af sted har Kasper fået sin vejleder til at skrive navnet på hotellet på en seddel. Vi giver sedlen til en taxachauffør, han kender ikke dette sted. Den næste taxachauffør kender heller ikke stedet og sådan bliver vi ved med at spørge i 10 forskellige taxaer. Ingen kender stedet. Heldigvis er vi kommet i snak med en kineser som kan engelsk i toget. Han hjælper os og ringer til en form for infoservice. Her får han adressen på hotellet og spørger yderligere 5 taxaer før han finder en der kender stedet. Vi takker manden mange gange, smider vores bagage ind i taxaen og sætter os ind. Endelig er vi på vej til hotellet hvor vi skal overnatte de næste tre nætter.
Da vi ankommer til hotellet efter at taxachaufføren har spurgt om vej et par gange (der er ikke GPS i taxaerne) smider vi vores ting op på værelset og hopper ind i en ny taxa. Herfra tager vi ud til et silkemarked, da Jakob har hørt at man kan få syet billige jakkesæt her. Da vi ankommer til markedet finder vi flere forskellige europæiske spisesteder. Det første vi spotter er en fransk restaurant, der sælger baguettes og noget de kalder cheese danish. En af servitricerne spørger hvor vi er fra og vi svarer Danmark. Hun siger at hun har en dansk ven og her er vi solgt, så vi hopper ind og får os en baguette. Dejligt at få noget ordentligt brød og pålæg. Herefter spotter vi den danske restaurant på modsatte fortov. Vi bliver enige om at spise der efter vi har været på markedet.
Da vi træder ind i markedet, som er en 7 etagers bygning fyldt med små boder, hvor man kan købe alt muligt, bliver vi mødt af desperate sælgere. De hiver og flår i os og har lært forskellige sprog af tidligere kunder, så flere af dem spørger hvor vi er fra og da vi svarer Damark siger de "goddag, jeg elsker dig, vil du købe jakkesæt" og andre danske ord. Jeg købte et jakkesæt på markedet til 250 yuan, hvilket svarer til 210 DKK ca. Sælgeren startede på 3750 yuan. Hun slog mig og kaldte mig crazy, det gjorde de ofte, da jeg startede med at sige 50. Jeg sagde at det da var hende der var crazy. Efter handlen fortalte hun mig at hun sommetider godt kan narre 3000 yuan ud af en kunde.
Efter at have brugt 4 timer på markedet tog vi over på den danske restaurant, Bleu Marine, hvor vi fik os et par stykker smørrebrød og en kold øl. De spillede dansk musik. Bl.a. "Afrika" - det var lækkert. Vi kom i snak med en amerikaner og en nordmand. De bor begge i Beijing og kender Torben, ejeren af Bleu Marine. De fortalte os om et særligt sted på muren der skulle være helt fantastisk. Amerikaneren skrev det ned på et stykke papir og gav os det. Torben var der ikke denne aften, men personalet, som er kinesisk, fortalte os at han ville være at finde dagen efter.
Da vi kom tilbage på hotellet prøvede vi at få hotellets personale til at hjælpe os med at arrangere en tur ud til dette sted på muren. Desværre er stedet under ombygning og derfor måtte vi finde et andet sted. Nogle af pigerne fra danskergruppen var taget af sted til Beijing et par dage før os og havde besøgt muren, derfor kontaktede vi dem. Vi fik at vide at vi kunne komme af sted kl. 8.00 næste dag, hvis vi kom hen til deres hostel og betalte 240 som det koster. Vi fandt en taxa, kørte hen til deres hostel, drak et par øl, betalte, kørte tilbage og gik i seng.
Tirsdag:
Vi stod op kl. 6.00 da vi skulle nå morgenmadsbuffeten på hotellet før vi skulle ind til det andet hostel, hvorfra vores bus til muren kørte. Da vi kom ned til morgenmadsbuffeten så vi at buffeten først åbnede kl. 7.30, vi troede det var kl. 7.00. Vi tog derfor en taxa indtil de andres hostel, hvor vi købte amerikansk morgenmad for 30 yuan. Bussen var forsinket så vi havde god tid til at spise. Ca. kl. 9 var vi klar til at køre. Der var mange udlændinge med. Amerikanere, tyskere, australiere, osv.. Turen ud til muren tog ca. 2 timer. Der var så mange på muren denne dag, da det jo var national ferieuge, så vi holdt i kø en halv times tid for at køre de sidste 200 meter op til muren. Da jeg fandt ud af at vi havde holdt i kø en halv time for at køre 200 meter blev jeg lidt sur. Satans til pis! Da vi kom ud af bussen fortalte vores guide os lidt om muren og herfra havde vi tre timer på egne ben før vi skulle mødes og spise sammen.
Jakob, Joakim, Kasper og jeg købte en billet til liften/rutsjebanen. Vi satte os op i liften og nu var vi endelig på vej op til den berømte mur. Vi blev ikke skuffede. Den kinesiske mur eller den store mur som kineserne kalder den er et helt fantastisk syn. I Kina er der et gammelt ordsprog der siger at man ikke er en rigtig mand før man har gået på den kinesiske mur, så jeg kan nu kalde mig for en rigtig mand i Kina. Det kunne være sjovt at vise dem facebook gruppen rigtige mænd har ingen arme, så de kan se hvad der skal til før man er en rigtig mand i Danmark :)
Trapperne på muren er nogle steder helt vildt stejle. På tre timer har vi gået ca. 6 km. Vi har selvfølgelig også taget billeder og hygget. Ve regnede os frem til at det ca. vil tage et år at gå fra den ene ende til den anden.
Jeg vil ikke fortælle så meget om muren, da der jo er masser af billeder derfra.
Da vi skulle ned fra muren igen tog vi rutsjebanen ned. Jeg var meget overrasket over at der var en sådan måde at komme ned på. Jeg har senere fået at vide at der på den lange mur er mange forskellige måder at komme ned på. Et sted bliver man hægtet fast til en wire og skal fire sig ned.
På landjorden talte guiden os og vi gik sammen ca. 200 meter ned, samme 200 meter som vi holdt i kø, hvor vi spiste kinesisk. Vi fik 10 forskellige retter med kylling. Den ene indeholdt sur sød sovs, det var lækkert. Det er virkelig svært at finde sur sød sovs i Changzhou og det smager simpelthen så dejligt. Vi kom i snak med flere af de andre og en tysker fortalte os om en by der ligger ca. 4 timers kørsel fra Changzhou. Qingdao hedder byen. Det er her Kinas mest populære og eksporterede øl, Tsintao, bliver brygget. Bryggeriet er oprindelig startet af tyskere i 1903. Byen skulle have mange bryggerier og derudover også være flot. Så det er helt sikkert et besøg værd.
Fortsættes...
- comments
Ellen Hej Thomas. Det er så flot og spændende et indlæg. Knus Mutsi :-)
Thyge Satans til pis med de 200 meter.. Det kunne sådan en "rigtig" mand, som dig da have gået meget hurtigere end en halv time!! Åååuuueha!!!! Fint "lille" indlæg... Godt at høre det er fedt dernede...