Hej igen

Saa er det sidste indlaeg fra vores tur... Efter tre dage i SW Australien med Joergen ved roret, og efter at have tilbagelagt 1.290 km. (ja, afstandende her er lidt stoerre) er det nu ved at vaere de sidste 24 timer, inden vi skal flyve hjem til DK.

Soendag, efter vi havde fejret Kristoffers foedselsdag med brunch, pakkede vi Joergens hvide Ford og vendte naesen mod SW. Varmen var fed, temperaturen stod på 37 grader og med fuld power paa aircon, begav vi os ned af Albany Higway, ud af Perth via Armadale. Der er 450 km. til Albany og det er en lang tur.. Duna havde laant en mobil DVD-afspiller, saa hun satte sig til rette paa bagsaedet og saa film. Vi holdt et par stop paa vejen, og ankom saa til Albany og Emu Point, hvor vi skulle vaere, da kl. var 16.45. Vi skulle bo i en lille selfcontained hytte med to vaerelser og koekken og stedet laa 200 meter fra stranden. Desvaerre var vejret ikke helt det samme som i Perth - ca. 70 km. fra Albany var det begyndt at smaaregne - og det fortsatte hele aftenen. Graat og kedeligt og KOLDT! For foerste gang i 2 maaneder froes vi. Der ligger en japansk restaurant ved Emu Point og meningen var, at vi skulle spise der, men desvaerre var der lukket soen-man, saa vi maatte ind til Blbany og fandt et andet japansk sted, hvor vi koebte take-away og to med tilbage til hytten. Vejret og koereturen gjorde, at der ikke var megt krudt paa batteriet, saa vi gik relativt tidligt i seng (ved 22-tiden).

Da jeg vaagnede ved 6-tiden, var det stadig overskyet, saa jeg blev under dynen med en bog, men efter en time, stod jeg op og begyndte dagen. Vi havde flere ting, vi gerne ville se i omraadet og som Joergen gerne ville vise os. Vi kom ud af doeren ved 9.30-tiden og koerte ind til Albany, hvor der ligger en kopi af den brig, der medbragte de foerste hvide mennesker til Westaustralien. Amity ankom i vinteren 1829 og medbragte en last, samt 46 straffefanger, som skulle vaere med til at etablere en post i Albany (som det senere kom til at hedde). Som jeg tidligere har set i beskrivelser af slavefragt (og skibsfart frem til moderne tid) var det pobre forhold man sejlede under, selvom de havde forholdsvis god mad og fx citrusfrugt (for at undgaa skoerbug), var der stadig maddiker i toenderne og 1½ meter til loeftet... Det kraever noget helt saerligt, at kunne leve saa mange mennesler sammen. Det var fint praesenteret, ogsaa med indslag om, hvordan aborginal-folkene, der boede i omraadet, havde opfattet det.

Herfra videre til Whaleworld, der ligger en 3/4 times koersel fra Albany ude paa en halvo ved Frenchman Bay i Tomdirrup National Park. Det er en gammel hvalstation, som fra 1952-1978 stod for fangst og forarbejdning af tusindevis af hvaler, der blev fanget i Sydhavet. Det er en grum historie, som foerst stoppede efter, at man paa det naermeste havde udryddet de store hvaler. Der blev hovedsageligt fanget pukkelhvaler, kaskelotter (tror jeg vi kalder dem paa dansk) og bardehvaler og blaahvaler. Det man har gjort paa Whale World er at fortaelle historien paa en baade interessant og informativ maade og i dag goer organisationen, der driver stedet, et stort stykke arbejde i at undervise og hjaelpe med at bevare hvalerne. Der var vi et par timer - vejret var blevet godt og solen skinnede og vi koerte saa ud og kiggede ved sydkysten, hvor der er blowholes (vinden var fra sydoest, saa der var ikke noget der sproejtede op, men man kunne hoere, hvordan det rumlede) - der faar vandet til at staa op, som en geyser. Derfra koerte vi over til Natural Bridge, som er massive klipper, der har dannet en bro over tid. Der var smukt som bare... og der er intet som havet, naar man nu kommer fra DK.

Efter en hel dag ude i vind og vejr, blve vi enige om, at koebe ind og lave mad "hjemme" og efter maden gik Duna og jeg ned til stranden og gik en lang tur, mens vi samlede skaller, der var smukke og maaske kunne bruges i Emmas nye akvarie. Aftenen blev brugt paa at laese, se film/TV.

Tirsdag morgen startede vi tideligt. Vi havde mange steder, vi gerne ville naa at se og 8.45 satte vi kursen mod Denmark - ja, der ligger en lille by, der hedder saadan og jeg er sikker paa, at naar folk spurgte, hvor vi kom fra, saa tror jeg, at de troede, at det var byen Denmark. Naa, men jeg havde for 20 aar siden vaeret der og det er ikke en stor by, men deres bager, har faaet mange priser, for sit gode broed og kager. Herfra videre til Valley of the Giants - her kan man gaa oppe mellem traetoppene paa det hoeje karri-traer, der sammen med Yarra og Turat-traer, er native traer i australien og fredede i klasse A, efter at naesten alle var blevet skovet for et halvt aarhundrede siden. Det er hardwood og derfor attraktivt til moebler og byggeri. Naa, men at gaa The Tree Top Walk var noget saerligt, de er bare saa store og faar ege- og boegetraer til at se petit ud.

Herfra til Pemberton, hvor vi saa Gloustertree, det er 70 meter hoejt, og de modige kan klatre op til udkigspunktet 61 meter oppe - jeg ville gerne have gjort det, men.. Fra Pemberton koerte vi saa op gennem timberland/skove og farmland til Busselton, der ligger paa vestkysten. Her havde vi lejet en lille lejlighed paa Broadwater Beach Resort, hvor der var pool og de laa ogsaa kun 150 meter fra stranden. Kl. var dog 17.30 inden vi var der, saa efter at Duna havde taget sig en tur i poolen koerte vi ned til omraadet ved Bussleton Pier, hvor der laa en dejlig restaurant kaldet The Goose, hvor vi kunne sidde og se ud paa en lillapink solnedgang, mens vi ventede paa maden, som var god (men ikke overfyldt tallerken - finere madlavning med afpassede portioner!). Morgendagen havde ogsaa et stoerre program, saa jeg laa og laeste, til jeg slukkede lyset ved 22.30-tiden.

Onsdag morgen startede vi kl. 8.30 med at pakke sammen og chekke ud. Vi koerte saa fra Bussleton langs kysten til Dunsborough og derfra foerst en lille bugt, der hed Meelup Beach, hvor Joergen nogen gange har fisket og hvor der ogsaa tidlige har ligget en hvalstation, som dog er helt lukket og borte. Videre op ad halvoens kyst til Eagle Bay, et yndet fiskested, hvor der ER meget smukt og herfra over til Yallingup, hvor Annie og Joergen har vaeret et par gange paa ferie - dejligt sted. Vi koerte saa tilbage til Dunsborough, som er en hyggelig by, og fik en kop kaffe/cacao, inden vi koerte ned ad Cave Road, for at se, om vi kunne finde et par vingaarde og se/smage paa varene. Vi fandt en der hed Cape Naturaliste Vineyard, der lavede et par fine vine og hvor jeg koebte lidt til gaver.

Saa koerte vi tilbage til Ngilgi-Caves, der er drypstenshuler 40-50 meter under jorden. Duna og jeg tilbragte en times til i 20 grader iltfattig, koelig luft og saa paa de fine formationer (Joergen var ikke til det). Da vi kom op igen, var de 28 grader kvaelende varmt! Vi fortsatte saa vores koeretur op ad Bussleton Highway til Tuart Drive, som er en gammel vej, der koere ind gennem en turat-traeskov. Og saa gik det ellers op til Bunbury, hvor vi skulle se delfiner...., troede vi. For da vi, kl. 14, kom til stedet, hvor de plejer at komme ind ved kysten, havde de lige vaeret der for 10 min. siden og da det var 3. gang denne dag, var det usandsynligt, at de ville komme igen. Vi blev dog haengende 1½ time og tog en sidste dukkert i Indian Ocean og saa ogsaa seres rygfinner ca 100 meter ude, men de kom ikke taettere paa. Kl. var taet paa 16 og vi satte os derfor i bilen, for at koere de sidste knap to timer tilbage til Perth.

Og det er saa det - i torsdag flyver vi tilbage til Danmark/Europa og saa er eventyret slut for denne gang. Det har vaeret fantastisk, men nu glaeder Duna sig ogsaa til at komme hjem til mormor, far og alle vennerne. Tak for denne gang. Jeg haaber, at I bare har maerket en lille flis af vores mange fantastiske oplevelser.

Kaerlige hilsner fra Duna & Tina