Hu hej, hvor det gaar - det er ni dage siden vi tog afsted og det er foerst nu, at jeg har haft tid og mulighed for at skrive lidt om vores oplevelser.

Fra vi forlod Graese tidlig torsdag morgen - (15/10) med venlig koerelejlighed ved Erik P. - og til nu, har der vaeret meget paa programmet.

Efter en lang flyvetur via London Heathrow naaede Duna og jeg til San Francisco (SFO som det forkortes og det grinede Duna meget af, for det er jo ligesom skole fritids ordning), hvor vi fik mormor Hanne over paa den videre forbindelse til Honolulu mens vi skulle blive to naetter i SFO. Og hvad kan man naa paa den tid - jo, vi var der faktisk samtidig med Obama, saa vi kom lige ud paa gaden, da hele hans kortege af biler, sikkerhedsfolk, brandfolk og nogle soldaterlignende typer sidst i raekken droenede forbi. Ikke at vi vidste det, men det fik vi saa at vide og senere kom vi til Union Square, hvor det gentog sig og vi naesten ikke kunne komme forbi.

SFO er jo foerst og fremmest kendt for Golden Gate Bridge og den var vi selvfoelgelig ude og se og gaa paa. Det er ret facinerende og saa ligger der hele tiden en taagedis, som giver det hele en hel uvirkelig fornemmelse - som at gaa over vatskyer (se billederne). Saa var vi ude og koere sporvogn - det er en anden must-ting og vi fik gode pladser og kunne staa og haenge ude paa siden og foelge med, naar foereren hev og sled i bremsen, for det gaar nemlig op og ned ad bakke pa en maade vi ikke kender hjemmefra.

Vi boede i det omraade, der hedder Tenderloin, og hvis nogen har set Harvey Milk, saa er det der og i Castro, han haenger ud :-D (gay-scenen er en anden kendt ting i SFO). Der var lidt larm, det svarede til at bo paa Helgolandsgade ved Hovedbanegaarden eller der omkring. Super let at komme omkring med tog, bus og sporvogn og en overskuelig by. Jeg hev Duna med paa en restauran der hed The Plant, der laa paa Pier 3 i det meget trendy havneomraade. Det var super mad, men barnet var saa traet, at hun ikke kunne spise sin mad og faldt i soevn paa baenken. Jeg fik saa underholdning af to kvinder fra Calgorie/Canada, der var over for at loebe en halvmarathon om soendagen, men der var vi taget videre - ellers havde jeg gerne heppet. Dunas mad fik vi i 'doggybag', men heller ikke da vi kom tilbage til hotellet, var der appetit, saa jeg bad bellboy saette det ud til de hjemloese.

Loerdag d. 17/10 kom vi saa til Honolulu, hvor min mors veninde bor lige udenfor centrum. Jeg har vaeret her for 20 aar siden, men for Duna var det foerste gang og da vi landede var der 29 C grader og hun fik en lei-krans af Vibe, som hun havde lavet af blomster fra sin have. Vi var ude og bade allerede samme dag og der er jo sandstrande hele vejen rundt, vi var ovre paa nordsiden af oen, hvor vi saa store havskildpadder, der har hvilepladser paa stranden. Ellers har vi slappet af og personligt har jeg faaet snotnaese, fordi jeg ikke har det saa godt med Aircondition. Vi var en tur i Chinatown, i shoppingmall og Duna kan lege med Tehani, som er 7.

Tirsdag d. 20/10 tog vi, Duna, mormor Hanne og jeg, en 40 min. flyvetur over til Big Island (som er Hawaii), hvor jeg havde booket en bil og vaerelse paa en B&B, der hed Rainbow Plantation. Men hovedformaalet var at komme ud og se vulkanne Kilauea, som har vaeret delvis aktiv siden 1983. Det blev en lang koeretur, for den laa knap 150 km. fra Capt. Cook, hvor vi boede og vejene er ikke altid lige letkoerte.

Vi gjorde bl.a. stop undervejs paa en strand med sort sand (og nej, man faar ikke beskidte taer af at gaa i det) - og det ser jo helt syret ud. Men da vi jo har set noget tilsvarende i Island, saa var det nok mere det, at der ogsaa laa en havskildpadde, som gjorde det til noget saerligt. Og saa gik det videre gennem et meget forskelligartet landskab - man skulle ikke tro at en vulkanoe var saa frodig, men det er den faktisk. Mange steder er der kaffeplantager - Kona-kaffe.

Men det var en smuk tur - og vi kom op til til sidst op til National parken og det store krater, som ikke er aktivt, men der kommer fosfordampe op, saa man kun kan se paa afstand. Vi var saa nede at gaa i Kilauea Iki, der er et mindre krater, der er inaktivt og det var en lang spadserertur, hvor vi havde glemt vores vandflasker - vi gik nok 6 km. i god varme.

Efter det koerte vi saa ned til et sted, hvor man ved moerkets frembrud, kan se hvrdan lavaen er i boblende udbrud og der er ild og roeg, naar den triller ned i vandet. Facinerende... med vi havde ikke lige faaet en lygte med, saa det var en temmelig moerk gaartur, men maengden af mennesker, der gik frem og tilbage gav assocoationer til de syv smaa dvaerge - der var en lang sti af lygtemaend, hvilket mit kamera desvaerre ikke kunne fange (jeg kan ikke finde ud af at faa indstillet iso'en.).

Vi boede som men kan se i billedmappen paa et fantastisk B&B - kan anbefales, hvis nogen kommer forbi - og fik ogsaa dejlig mad paa en restaurant i Kona, hvor vi sad ved vandkanten og kunne hoere boelgerne. Grillstegt tun paa caesar salat smager bare helt fantastisk i den setting - men da jeg var koerende kunne jeg ikke drikke spaendende drinks med parasoller. Duna synes at alle butikker med ting og sager, haarspaender, souvenirs m.m. er fantastiske og naar mormor er med, er det lettere at faa lokket noget fra hende. De to har et fantastisk shoppe-gen!

Tilbage i Honolulu har Duna i dag vaeret med Tehani til Hula-dans og laert noget. Hun var meget stolt. Jeg har ikke pt nogen billeder, men det kommer nok.

I morgen skal vi flyve til Japan, saa det er last night on Hawaii (som altsaa hedder O'Ahu, der hvor Honolulu ligger). Jeg tror jeg slutter her... later alligator!